Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det vil ikke overraske, hvis Ulla stopper før tid

Foto: Phillip Davali / Ritzau Scanpix

Siden 2007 har Ulla Astman været formand for regionsrådet i Nordjylland, men hun er ikke spidskandidat til valget om fire år, siger hun.

Nok var Ulla Astman blevet sit partis gruppeformand i det helt nye regionsråd, der officielt trådte til 1. januar 2007. 

Men partiets indiskutable frontfigur var Orla Hav, den tidligere amtsborgmester, der ved valget til det første regionsråd havde fået 86.432 personlige stemmer ud af 307.578 afgivne.

Blå og

Ulla Astman

51 år

Valgt for Socialdemokratiet

Medlem af Nordjyllands Amtsråd fra 1998 og af regionsrådet fra 2007 

Formand for regionsrådet 2007-2022

Men så var det, at Orla Hav, få måneder inde i sin første periode som regionsrådsformand lod sig opstille og blev valgt til Folketinget, skiftede scene og overlod styrepinden til Ulla Astman (som dengang stadig også hed Nielsen), der kun havde 1585 stemmer i ryggen.

Foto: Region Nordjylland

Hun trådte til i december 2007. 

Med sig i bagagen havde hun en uddannelse som cand.scient.adm, nogle år som fuldmægtig og projektleder i kommune og amt - og så en livslang interesse i politik. 

(...) ikke mange blive overraskede, hvis hun benytter den anledning til at forlade regionsrådet inden valgperiodens udløb.

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

"My way"

Hendes mor hjemme i Grenå kunne fortælle, hvordan datteren i en meget ung alder havde holdt flammende taler, når hun legede politiker.

Nu var det alvor, og Ulla Astman skulle finde My Way (Frank Sinatra er hendes ubestridte yndlings-sanger!) efter Orla Havs "faneflugt". 

Det viste sig ret hurtigt, at dén regionsdirektør, som Orla Hav i amts-årene havde arbejdet fortrinligt sammen med, Per Okkels, svingede mindre godt med efterfølgeren - og så søgte han videre!

Ulla Astman ærgrede sig over, at udfordreren, Mads Duedahl, havde haft held til at provokere hende til at blive nærmest vred på direkte tv.

I nogle år blev Ulla Astman ikke helt uden grund kritiseret for at lyde som en embedsmand snarere end som en politiker. 

Hun er med årene blevet betydeligt tydeligere i politiker-rollen, men er forblevet den saglige, afdæmpede regionsrådsformand. 

Farvel til borgmestre og regionsrådsformand

TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev tegner et politisk portræt af de fire afgående, nordjyske borgmestre og den afgående regionsrådsformand.

Læs alle fem portrætterne på tv2nord.dk mellem jul og nytår.

Da hun op til valget i år deltog i en valgdebat på TV2 Nord, ærgrede hun sig bagefter over, at udfordreren, Mads Duedahl, havde haft held til at provokere hende til at blive nærmest vred på direkte tv. 

Andre fandt det derimod befriende at se, at hun også rummede dén side i en politisk debat.

Den tabte formandspost

Ulla Astman har i skiftende regionsråd også kunnet løfte stemmen, men det har været undtagelsen. Hun er langt mere til at søge alliancepartnere og til at klare tingene af i mindre fora. 

Hun har gennem årene haft et tæt, ja nærmest fortroligt, forhold til skiftende ledere af en række af regionsrådets andre partier.

Efter 2017-valget skulle organisationen Danske Regioner have ny formand, og Ulla Astman blev - som sit partis nu mest erfarne regionsrådsformand - hurtigt bragt i forslag som veteranen Bent Hansens afløser. 

Ulla Astman havde ønsket sig formandsposten for Danske Regioner. Den gik i stedet til Sophie Løhde fra Venstre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Partifællen Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden (og snart overborgmester i København), gjorde imidlertid også krav på posten. 

Og mens diskussionerne internt stod på om, hvem af de to det skulle være, sikrede den enlige Venstre-regionsrådsformand Stephanie Lose sig diskret dén radikale stemme, som gjorde udslaget.

Forløbet om den tabte formandspost i Danske Regioner kan stadig gøre Ulla Astman harm.

Ny spidskandidat om fire år

På hjemmebanen har Ulla Astman siddet for bordenden, mens Nordjylland sikrede sig et helt nyt universitetssygehus og en lægeuddannelse, ligesom hun har været med til at ændre sygehusstrukturen og lukke flere mindre sygehuse. 

Hun har lagt adskillige timer hver uge i hvervet som regionsrådsformand og har - som eneste fuldtidspolitiker i det 41 m/k store regionsråd - kunnet sagerne til fingerspidserne.

For otte år siden tegnede det på valgaftenen længe til, at magten i regionsrådet kunne skifte. Det endte dog med genvalg af Ulla Astman.

Sådan gik det ikke i år. 

I forbindelse med valgdebatterne på TV2 Nord i 2021, blev der vist en række karikaturer af kommuner og regionen.

Ulla Astman havde gjort sig situationen klar: Hun er ikke spidskandidat om fire år, men rykker nu ned i geledderne og skal ud at finde sig et civilt job. 

Når det lykkes, vil ikke mange blive overraskede, hvis hun benytter den anledning til at forlade regionsrådet inden valgperiodens udløb.

Når hun forlader politik, bliver der mere tid til vennekredsen, der især stammer tilbage fra årene i DSU.  


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.