Spændingen stiger: Får Emil og Lisa Marie en god vurdering på deres totalrenoverede 70'er-hus?
Foto: Michael Guldbrandt
Alvorlige miner til bankmøde.
Der er postet store summer i at gøre huset i Skørping klar til familien på fem. Men det store spørgsmål er, om blod, sved og tårer har været det værd.
Se sjette og syvende afsnit af "Kondrup Ka' Os" nederst i denne artikel, og stream alle afsnit ved at klikke her. Serien vises søndage klokken 19.45 på TV2 Nord Salto.
- Vi har ikke flere penge. Som i at vores kort bliver spærret.
Emil Kondrup sidder og tjekker Netbank ved spisebordet med en opgivende mine.
- Uf den er grim nu. Vi har ingen madrasser og skulle i Ikea i morgen. Fuck det er pres, siger han til partneren Lisa Marie Kongsgaard.
Forud for dette øjeblik ligger næsten et år med en gennemgribende renovering af det gule murstenshus, de sidder i i Skørping.
Omkring 600.000 tusind kroner er det løbet op i til nye vinduer, gulve, lofter, radiatorer, badeværelse, vand, el og varme.
Det ligner jo et skodhus
Lisa Marie Kongsgaard
Mangler stadig meget
De er flyttet ind, men meget er ikke på plads endnu. Køkkenet mangler låger. Entréen er fuld af poser med tøj, og der ligger en bunke gulvbrædder i stuen.
- Jeg kan ikke overskue det her, siger Lisa Marie Kongsgaard, da hun denne aften går en runde i den rodede stue. Parret har tre døtre, den yngste kun nogle måneder gammel.
Men nu får de travlt. Eksamenen skal stå, og huset skal vurderes.
- Vi skal ikke så gerne have brugt flere penge på renoveringen, end det huset vurderes til, siger Lisa Marie Kongsgaard.
- Det giver jo ikke mening for os at renovere et hus, efter vi skal sælge det. Men det giver jo heller ikke mening for os at købe et hus i denne her størrelse og så få et barn mere, siger Emil Kondrup.
Huset er på 106 kvardratmeter og fire værelser, og kort efter købsaftalen var underskrevet, opdagede han og Lisa Marie, at hun var gravid med deres tredje barn.
- Nej, der er mange ting, der er dumme at gøre, svarer hun.
Kaster op af nervøsitet
De går benhårdt efter at få en vurdering på minimum 2.100.000 kroner, og gerne 2.200.000. Og som dagen for vurderingen nærmer sig, stiger spændingen.
- Det må godt se lidt pænt ud, når han kommer. Men jeg er virkelig ikke tilfreds. Vi fik jo ikke malet, lyder det fra Lisa Marie Konsgaard, da hun få dage før vurderingen går en runde omkring huset, hvor facaden ser en smule slidt ud.
- Det ligner jo lort. Det ligner et skodhus.
Samtidig spekulerer Emil i, hvor meget det kan koste på vurderingen af huset, hvis han ikke når at fjerne blade i indkørslen.
- Hvad nu hvis der ryger 200.000 på det? Jeg må hellere få det gjort, lyder det.
Da dagen omsider oprinder, er Emil Kondrup så nervøs, at han kaster op få minutter før vurderingsmanden kommer.
Men det ender heldigvis godt.
Hvor godt kan du se i afsnit seks af ”Kondrup Ka’ Os' " herunder - du finder hele sæsonen ved at klikke her.