Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rektor vil have flere penge: - Du får ikke mange tandlæger for 11 millioner kroner

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Folketinget har afsat 11 millioner kroner til drift af den nye tandlægeuddannelse i Hjørring.

Aalborg Universitet skal lave en helt ny tandlægeuddannelse i Hjørring. Politikerne har afsat 11 millioner kroner til drift af uddannelsen, men det er alt for lidt ifølge universitetet.

Hvis det går som Aalborg Universitet har planlagt, så skal de gamle lægeboliger på Blokvej ved siden af Regionshospitalet i Hjørring rives ned, og så skal den nye tandlægeuddannelse bygges her. 

I aftalen om udflytning af uddannelser, der blev fremlagt i juni 2021, har Folketinget afsat 200 millioner kroner til at etablere uddannelsen og herefter 11 millioner kroner i årligt tilskud.

- De 200 millioner kroner er tilstrækkeligt til, at vi kan etablere en bygning og etablere de tandlægestole, der skal til, for at de unge kan få den kliniske uddannelse, de skal have, siger rektor for Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Det er her, de nye tandlæger i Hjørring skal udklækkes. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Kræver større tocifret millionbeløb

Aalborg Universitet har netop indsendt et oplæg til Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor de beskriver, hvordan de forestiller sig, at de kan skrue uddannelsen sammen.

Universitetet ønsker at uddanne 70 tandlæger om året. Politikerne har afsat 11 millioner kroner i et årligt tilskud til uddannelsen.

Det tal, vi har bedt om, er væsentligt større end 11 millioner om året.

Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet

- De 11 millioner kroner er væsentligt mindre end det, der er behov for. Vi har lagt en plan ind til ministeriet nu, som ligger i departementet til politisk afgørelse. Det tal, vi har bedt om, er væsentligt større end 11 millioner om året, siger Per Michael Johansen. 

Per Michael Johansen er spændt på, om der kommer flere penge til driften af den nye tandlægeuddannelse i Hjørring. Foto: Stefan Kjærgaard / TV2 Nord

Han vil ikke afsløre det nøjagtige beløb, men han understreger, at det er et større tocifret millionbeløb, universitet mener, det koster at drive tandlægeuddannelsen.

Frygter at uddannelse i Hjørring ikke får succes

Som TV2 Nord kunne fortælle søndag, er der mangel på både private og offentlige tandlæger. I Hjørring er konsekvensen nu, at den kommunale tandpleje ikke kan tilse børnene så ofte, som de gerne ville. 

Se indslaget om mangel på tandlæger her:

Alligevel mener Tandlægeforeningen, at det er en dårlig ide at placere en tandlægeuddannelse i Hjørring. 

Foreningen frygter, at det bliver en B-uddannelse, der både får svært ved at tiltrække studerende og personale.

Susanne Egtoft Nielsen fra Tandlægeforeningen er bekymret for, om man kan skabe det samme miljø i Hjørring, som der er på tandlægeskolerne i København og Aarhus. Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

- Vi har en rigtig god tandlægeskole i København og i Aarhus, som kan øge deres kapacitet og tage flere studerende ind. Der har man i forvejen miljøet, siger Susanne Egtoft Nielsen, der er formand for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.

Kan blive svært at skaffe undervisere

På Aalborg Universitet erkender rektor, at man ikke kan skaffe patienter nok til skolen fra Nordjylland. Derfor er det meningen, at de studerende delvist skal øve sig på såkaldte taktile robotter, der har en kunstig følesans.

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Per Michael Johansen erkender også, at det kan blive en udfordring at skaffe undervisere til uddannelsen i en tid med tandlægemangel.

- Vi vil kigge udenfor landets grænser og rekruttere internationalt til den uddannelse. Det gør vi jo i stor stil i forvejen til alle vores andre uddannelser og til vores forskning. Det er en udfordring, men ikke større end jeg tror at vi kan løse den, siger han.

Tandlægeuddannelsen er blandt de dyreste

Ifølge Aalborg Universitet er tandlægeuddannelsen en af de dyreste uddannelser at lave. Nu venter rektor på, hvordan ministeriet reagerer på, at Aalborg Universitet vil have flere penge til driften.

Lad os se, om vi ikke lykkes med at komme i hus med det.

Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet

- Den første melding tilbage fra ministeriet er, at beløbet ikke kommer bag på dem. De kender jo udgifterne på København og Aarhus Universitet i forbindelse med uddannelse af tandlæger. Lad os se, om vi ikke lykkes med at komme i hus med det, siger Per Michael Johansen.

Se indslaget om tandlægeuddannelsen i Hjørring her.

Forsknings- og uddannelsesminister Jesper Petersen (S) har afvist at stille op til et interview. Ministeriet meddeler, at man nu vil læse oplægget fra Aalborg Universitet.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.