Har du hænderne skruet rigtigt på? Danmarks billigste hus sat til salg
Foto: Selvsalg.dk
Prisen på boligen svarer til, at du får 128 kvadratmeter til omkring 1.000 kroner stykket.
Det er blevet sværere at få fingrene i et hus, efter at renten er banket op i år.
Står man nu alligevel og overvejer at investere i en bolig, men har et stramt budget, så kan Danmarks billigste villa måske være en mulighed.
Den er nemlig sat tilsalg, og den ligger endda i Nordjylland.
Et håndværkertilbud
Danmarks billige hus lige nu ligger i Poulstrup i Hjørring Kommune, og prisen lyder på blot 135.000 kroner. Det skriver boligmediet Boliga.dk.
Huset, der er til salg på sælgerportalen Selvsalg.dk, er et såkaldt håndværkertilbud. Ifølge salgsopstillingen skal der nemlig blandt andet udskiftes et vindue, et køkken og så mangler der også en varmekilde.
Dog får du 128 kvadratmeter til omkring 1000 kroner stykket, samt en samlet udbudspris, som er den laveste for et hus tilsalg på det offentlige boligmarked.
Billigt i billigt område
Nordjylland er den region i landet, hvor husene kommet til salg for de laveste priser. Det viser tal fra Boliga.dk:
I oktober lå den gennemsnitlige kvadratmeterpris for de udbudte villaer og rækkehuse i den nordlige landsdel nemlig på blot 10.700 kroner, hvor landsgennemsnittet derimod ligger på knap 18.300 kroner.
I Hjørring Kommune, hvor det billige hus i Poulstrup ligger, er niveauet dog endnu lavere. Her koster husene i gennemsnit 9.600 kroner eller omkring 1,4 millioner kroner for en villa på eksempelvis 150 kvadratmeter.
Du kan se Danmarks billigeste hus her