24-årig taget med oversavet jagtgevær
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 24-årig mand kan se frem til en ubetinget fængselsstraf, hvis retten finder ham skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, når sagen kommer for retten fredag.
En 24-årig mand blev ifølge anklageskriftet i sagen taget med et oversavet jagtgevær 3. august sidste år i et naturområde.
I mandens sportstaske fandt politiet det oversavede jagtgevær, kaliber 12/76, samt 25 patroner, der passede til geværet.
Havde springkniv på sig
12. januar i år var den gal igen. Her blev den 24-årige fundet i besiddelse af en springkniv, da politiet tjekkede ham i Nørresundby.
Ved den lejlighed blev han ifølge anklageskriftet også fundet i besiddelse af en joint, hvilket han også er tiltalt for.
Den 24-årige sidder i øjeblikket varetægtsfængslet. Bliver han kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse, kan han se frem til en ubetinget fængselsstraf.