Gymnasieelever skal holde fri på mandage – de føler sig under pres, siger rektor
Foto: Thea Spliid Enevoldsen
Jonathan Bergreen Andersen, Karoline Vistisen, Katia Vorbeck, Nikoline Kiilsholm Sørensen og Mathias Lagoni er til daglig elever på Aalborg Katedralskole, hvor de kan se frem til seks gange mandagsfri i skoleåret efter sommerferien.
Aalborg Katedralskole indfører en model, hvor de "låner" fridage fra sommerferien for at lette presset på hverdagene.
Fremdriftsreform. Studieaktivitetskrav. Arbejdsudbud.
Krav om at være skarp på at komme igennem gymnasietiden og studieårene for at ramme arbejdsmarkedet er der nok af.
Men på Aalborg Katedralskole forsøger man fra efter sommerferien at indføre skoleuger på kun fire dage.
Vi har oplevet meget mistrivsel på skolen, og forhåbentlig kan det her hjælpe i perioder med spidsbelastning i gymnasiet
Thea Spliid Enevoldsen, elevrådsformand
Det sker for at give eleverne nogle tiltrængte åndehuller i en ellers travl hverdag.
Det siger elevrådsformand Thea Spliid Enevoldsen til TV 2.
- Det skulle gerne føre til, at vi har lidt mere tid, vi selv er herre over for at kunne strukturere fritiden, siger elevrådsformanden, som til daglig går i 3.g på det nordjyske gymnasium.
Fremover bliver elevernes sommerferie seks dage kortere. De dage bliver så forvandlet til seks forlængede weekender med fri om mandagen i løbet af året.
- Vi har oplevet meget mistrivsel på skolen, og forhåbentlig kan det her hjælpe i perioder med spidsbelastning i gymnasiet, siger Thea Spliid Enevoldsen.
Processen er blevet til i samarbejde mellem ledelse og elever.
Jobcenter fødte idéen
Rektor Christian Nielsen Warming siger, at det var et jobcenter i Esbjerg, som var med til at føde idéen.
Her indførte man firedages arbejdsuge og fik medarbejdere, som var både gladere og havde mere balance mellem privatliv og arbejde.
- Vi kunne lave noget af det samme med vores 200 skoledage, hvis vi placerede vores fridage lidt anderledes, siger Christian Nielsen Warming.
Spørgsmålet var, hvor fridagene skulle tages fra. Eleverne var overvejende imod at tage fra påske og jul, så der blev færre fridage der.
Løsningen blev at skære en uge fra sommerferien og "smøre" den ud over i alt seks uger i løbet af et år, hvor der i forvejen er en håndfuld firedages skolegang på grund af helligdage.
Mandag er bedst
Også rektor peger på, at skolens elever kan have brug for en anden struktur i et ellers hektisk og fortravlet skoleår.
- Nogle af de undersøgelser, vi har set på, viser, at fra 2013-2017 er der sket noget med trivsel. Ikke bare hos unge, men også hos os andre.
- Vi har robuste unge mennesker, men de har travlt og føler sig under pres, og det er dem, der har peget på, at mandag er den bedste dag at holde fri, siger Christian Nielsen Warming.
Aalborg Katedralskole er den første skole i landet til at forsøge sig med en ordning af den art.
- Jeg håber, at det vil kunne inspirere andre. Det er et andet tiltag end det sædvanlige, hvor der bliver sat penge af fra et ministerie for at skabe trivsel, og det så ender med, at man får ekstra morgenmad i kantinen eller et bordtennisbord, siger Thea Spliid Enevoldsen.
Tid til fordybelse
Studier fra USA og Canada peger på, at forkortede uger ikke behøver at koste noget på det faglige plan, men tværtimod kan være forløsende.
Fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) håber man da også, at forsøget i Aalborg viser sig at være en succes, når det bliver sat i værk i skoleåret 2023/2024.
Det siger Madeleine Steenberg Williams, som er forkvinde i organisationen.
- Noget af det, vi kæmper med lige nu, er at holde fri, når man reelt har fri, fordi weekenderne går med afleveringer og lektier. Det her kan give lidt tid til ekstra fordybelse, men også til at koble hjernen af, siger hun til TV 2.
Selvom mange elever i gymnasierne har det fint, så viser en stor national undersøgelse med 83.000 elever fra 2019 samtidig, at 31 procent af eleverne i skoleåret 2018/2019 seriøst havde overvejet at droppe ud.
Ses som "hænder"
Derfor er der også grund til at se på, hvad man kan gøre for at skabe mentale åndehuller.
- Der er en meget stor acceleration i uddannelsessystemet. Det handler om at komme hurtigt igennem, det handler om, at unge bliver set som ”hænder” og nogle, der skal løse arbejdsmarkedsudbuddets problemer, vi skal løse klimaproblemer, og det skaber enormt stor stress hos mange, siger DGS-forkvinden.
Madeleine Steenberg Williams håber, at andre gymnasier vil følge trop på eksemplet fra Aalborg.
- Hvis eleverne selv vil. Vi kæmper deres sag, siger hun.