Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg Kommune ignorerede henvendelse om børnemishandling

Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Fra Aalborg Kommune lød det tirsdag, at man ikke kendte til sagen, før 31 elever i sidste uge henvendte sig samlet og fortalte om overgrebene, de havde oplevet.

En aktindsigt i sagen vedrørende Gravenshoved Kostskole viser, at den tidligere skolechef ved Aalborg Kommune blev gjort opmærksom på sagen allerede i 2009.

- Det berører mig naturligvis at læse om de meget dårlige erfaringer.

Sådan lød svaret i 2009 fra den daværende skolechef i Aalborg Kommune på en mail fra en tidligere elev på Gravenshoved Kostskole, som TV2 Nord har fået aktindsigt i. 

Vi kan jo bare ærgre os over, at der ikke blev taget hånd om sagen på det tidspunkt

Jan Nymark Thaysen, skolerådmand i Aalborg Kommune

Personen beskrev i detaljer de oplevelser, én af eleverne på Gravenshoved Kostskole havde været ude for, dengang kommunen ejede den fra 1964 til 1992. Og henvendelsen kom med en bøn:

- Jeg vil høre jeres mening om det her, og hvad jeres forslag er til, hvordan man kan gøre det godt igen for de elever, der gik på Gravenshoved Kostskole. 

Men kommunen gjorde umiddelbart ikke mere ved sagen, selvom der blev henvist til en facebookgruppe med flere voldsomme beretninger om børnemishandling.

Sådan lød starten på den mail, TV2 Nord har fået kendskab til blev sendt til Aalborg Kommune. Her henviste borgeren til en Facebookgruppe for tidligere elever på Gravenshoved, som delte deres oplevelser om vold og overgreb.

Vil drøfte, om vi kan hjælpe

- Hvis vi i Skole- og Kulturforvaltningen fremover modtager henvendelser fra elever på skolen, vil vi drøfte om vi kan være behjælpelige, lød det i svaret fra skolechefen.

De tidligere elever hørte ikke noget fra kommunen efter henvendelsen, så tilsyneladende gjorde kommunen ikke mere ved sagen.

Men da 31 tidligere elever samlet i sidste uge gik til Aalborg kommune og fortalte om deres oplevelser for 30 år siden på skolen, blev der handlet. 

Henvendelserne har indtil videre ført til igangsættelsen af en uvildig advokatundersøgelse og en politianmeldelse til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tilsyneladende gjorde kommunen ikke mere ved sagen i 2009 efter at være kommet med dette svar.

Ville være håndteret anderledes i dag

Det vækker ærgrelse hos skolerådmand i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen, at sagen for 12 år tiden blev håndteret på den måde: 

- Det er jo altid nemt at være bagklog, og vi kan jo bare ærgre os over, at der ikke blev taget hånd om sagen på det tidspunkt, siger han, da TV2 Nord foreligger ham dokumenterne.

- Vi ville håndtere den anderledes i dag. Jeg skal ikke lige kunne sige, hvilken procedure man havde i 2009, siger Jan Nymark Thaysen og fortsætter: 

- Når der er nogen, der skriver direkte til mig, og de har noget på hjerte, så inviterer jeg dem altid ind til en kop kaffe, så vi kan få en snak.

Sagen kort

  • Gravenshoved Kostskole ved Haderslev var ejet af Aalborg Kommune fra 1964 - 1992.
  • Kostskolen tog sig af såkaldte adfærdsvanskelige børn, der mistrivedes i det skoletilbud, de befandt sig i.
  • Da kostskolen var ejet af Aalborg Kommune, var det typisk nordjyske børn, der blev sendt dertil.
  • Skolen kunne rumme 24 elever.
  • I 2009 modtog skolechefen ved Aalborg Kommune en klagemail fra en tidligere elev på kostskolen, men der skete ikke yderligere på daværende tidspunkt.
  • I sidste uge gik en gruppe tidligere elever til Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune med 31 underskrifter, og beretninger fra tiden på kostskolen.
  • Tirsdag videregav Skoleforvaltningen ved Aalborg Kommune sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi.
  • Forvaltningen har også igangsat en uvildig advokatundersøgelse, der skal kortlægge, om sagen har været håndteret hensigtsmæssigt.


Skal undersøges

Rådmanden understreger, at der er flere ting, kommunen nu skal til bunds i omkring sagerne fra Gravenshoved Kostskole. Og håndteringen af henvendelsen fra 2009 skal også under lup:

- Vi skal have undersøgt, hvem den er gået ind til, og hvor mange har haft kendskab til den. Er det bare den skolechef, der har underskrevet og kvitteret for den, der har set den, og ekspederet den videre, eller hvor langt har den været i systemet?, lyder det fra Jan Nymark Thaysen.

Se rådmandens svar på sagen i videoen herunder: 


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed udelukkende bestående af kvinder.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.


Nordjysk virksomhed opkøbt for kæmpe millionbeløb

Foto: Pressebillede

Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.

Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

Medarbejdere har intet at frygte

- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.

Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.

Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.