Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Video: Tumult mellem politi og lodsejere - ny konflikt i Lille Vildmose

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I over ti år har landmænd ikke måttet dyrke deres jord på grund af en naturgenopretning, som Aalborg Kommune vil have gennemført i Lille Vildmose.

Der er nu føjet endnu et kapitel til striden mellem en gruppe lodsejere i Lille Vildmose og Aalborg Kommune. I over ti år har landmændene ikke måttet dyrke deres jord som normalt i forbindelse med en naturgenopretning, som Aalborg Kommune vil have gang i på netop landmændenes arealer.

Nu vil de så anholde os, fordi en jurist i kommunen har fortolket det, som om de har ret til alt. Og politiet gider ikke engang at modtage de anmeldelser om om ulovlig indtrængen, vi har givet.

Preben Clausen, lodsejer

I dag kom det til en højrøstet konfrontation mellem politiet og de vrede jordbesiddere i Lille Vildmose.

Kommunens gravemaskiner gik for første gang i mange måneder i gang for et par uger siden. Det fik lodsejernes talsmand Preben Clausen til at bede entreprenørerne om at stoppe arbejdet, fordi det foregik på privat grund.

Herefter blev politiet tilkaldt af kommunens folk. Det blev ifølge lodsejernes talsmand, dræningsmester Preben Clausen, til en meget direkte konfrontation.

- Jeg blev truet med at blive tilbageholdt i seks timer. De sagde de ville anholde mig. Det havde jeg ikke lyst til, så jeg flyttede mig selvfølgelig. Jeg tror det er taktik. Kommunen tager jo gerne et juridisk slagsmål, og så kan det hele tage årevis.

- Vi synes til gengæld, at handlingen er ulovlig og bør stoppes nu. Og så burde man i et retssamfund få en dommer ind over. En dommerkendelse kan skaffes på 48 timer, og så vidste alle, at det var gået korrekt til. Det må da være rart for alle parter, også kommunen, siger Preben Clausen.

Konflikt med flere år bag sig

I forbindelse med et naturprojekt, der blandt andet indebærer udsætning af elge, begyndte Aalborg Kommune for et år siden at grave med maskiner på privat jord i vildmosen. Kommunen mener den har en færdig aftale med lodsejerne. Det mener lodsejerne ikke.

 

Konflikten har betydet flere sammenstød med 28 lodsejere i området. De er rasende over, at kommunen er ved at bygge en dæmning, der snart oversvømmer deres jorder. Det har de aldrig givet lov til, mener de.

- Nu vil de så anholde os, fordi en jurist i kommunen har fortolket det, som om de har ret til alt. Og politiet gider ikke engang at modtage de anmeldelser om om ulovlig indtrængen, vi har givet. Det har de ikke ressourcer til, lyder beskeden, siger Preben Clausen.

Lodsejerne forstår ikke, at kommunen og politiet ikke stiller med en dommerkendelse, for så var hele problemet efter deres mening løst.

- Jeg tror ikke de tør lægge deres materiale ud, for en dommer, fordi de så risikerer, at dommeren ikke vil give tilladelser, fordi der er for mange uafklarede ting ude på de matrikler, siger talsmanden.

Advkokat: Kommunen anvender magtbeføjelser

Lodsejernes advokat, Andreas Karoff, efterlyser også en dommerkendelse. Han forstår ikke, at den sag ikke bliver hastebehandlet.

- Jeg kan ikke forstå at politiet ikke vil have foretaget en vurdering af, om borgeren har ret eller ej overfor kommunen. Hvis man havde dommerens ord for det, så var der ikke så meget at komme efter, siger Andreas Karoff.

Han mener desuden, at Aalborg Kommune anvender magtbeføjelser på en uhørt måde

- Det der med at tromle og ikke engang vil vente kan jeg simpelthen ikke forstå, at en kommune vil stå model til. Men jeg må konstatere, at Aalborg Kommune ikke har problemer med det, siger Andreas Karoff, advokat, Sønderby Legal i Aarhus.

- Man kunne godt frygte lidt, at kommunens ide med det her er, at hvis de får rejst en retssag, så kan de tabe den og finde ud af, at det skulle de ikke have gjort på den her måde. Men så er det jo bygget herude, og så er der ikke noget at gøre ved det. Så kan man frygte, at ingen bliver dømt at rive ned og genetablere det opgravede område i vildmosen, siger Andreas Karoff.

Aalborg Kommune: Vi har hjemmel til at arbejde

Aalborg Kommune er ikke i tvivl om, at den handler korrekt og med lovhjemmel.

- Når lodsejernes advokat anbefaler en dommerkendelse, så er vi noget undrende. Vores opfattelse af den her sag er, at der ikke er behov  for en dommerkendelse. Vi har en hjemmel til at arbejde derude, siger Kirtsne Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning.

Lodsejerne og deres advokat har for leden klaget over politiet til statsadvokaten, fordi politiet ikke vil hjælpe dem med at håndhæve den private ejendomsret i Lille Vildmose.

Ole Kristensen, politiinspektør i Nordjyllands Politi, siger til TV2Nord, at det er politiets klare vurdering, at Aalborg Kommune har lov til at udføre arbejdet i Lille Vildmose - og at det er det, politiet forholder sig til, når man assisterer kommunen.

Taksationskommissionen arbejder i øvrigt sideløbende i den højspændte sag for at finde frem til den rette erstatning eller eventuelt ekspropriation til lodsejerne. Det arbejde forventes at tage mange måneder endnu.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.