Vesthimmerlands Kommune har et minivådområde - politikere vil have flere
En masse mennesker var tirsdag mødt op for at se Vesthimmerlands eneste minivådområde. Fordelene er mange, og derfor håber to politikere, at der i den nærmeste fremtid bliver opført endnu flere.
Kristian Stein Nielsen kan næsten se grønne marker, så langt øjet rækker. Han er landmand og ejer 120 hektar jord. Desuden har han nu et såkaldt minivådområde, som er på størrelse med fem fodboldbaner.
- Det er ikke så ringe endda, siger han.
Hvad er et minivådområde, og hvad er fordelen ved det?
Minivådområder er effektive filtre i landskabet, som renser drænvand for kvælstof og fosfor. Landbruget har brug for minivådområder for at leve op til kravene om at reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet. Minivådområdet skal placeres i forbindelse med et drænopland og tilpasses terrænets hældning for at undgå opstuvning eller tilbageløb i drænrør.
Minivådområder i landbruget fungerer ved, at drænvandet ledes over i åbne bassiner, hvor sedimentation og mikrobielle processer reducerer udledningen af nitrat og fosfor.
Hvorfor minivådområder?
Idéen med minivådområderne i landbruget er, at skabe en prisbillig og fleksibel metode til at fange næringsstoffer fra markdræn, inden de kommer ud i vandmiljøet, og samtidig skabe de bedste vilkår for flora og fauna.
Ved at etablere et minivådområde reduceres landmandens udledning af betydelige mængder kvælstof og fosfor. Det kræver ikke de store omkostninger, at etablere et minivådområde, og hvad bedre er, det kræver ikke meget plads – kun mellem 300 og 1.000 m² – afhængig af oplandets størrelse, jordbundens beskaffenhed og dyrkningsintensitet.
Kilde: Fjordland.dk
Et minivådområde består af både dybe og lave bassiner, som fungerer som et naturligt rensningsanlæg, der er med til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor, hvilket er godt for miljøet.
- Så du får både natur og miljø, og på den anden side af grøften har du moderne landbrug. De to ting ligger så tæt op ad hinanden og får ligesom effekt af hinanden, siger Kristian Stein Nielsen.
Det er Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter, der har dækket udgifterne i forbindelse med etableringen, og det store bassin tiltrækker mange dyr og planter.
Ikke nok med det gør minivådområdet, at Kristian Stein Nielsen kan styre grundvandet. Dermed kan han så afgrøder tidligere på året.
- Jeg vil gerne ofre de 2,5 hektar, som området fylder, for det gør, at de resterende hektarer bliver mere værd, fortæller han.
Begejstring hos borgmester
Anlægget er det første i Vesthimmerlands Kommune. Og det er til stor glæde for borgmesteren.
- Jeg er selv landmand af provision og har kigget ind i det her i mange år. Men det tager lang tid at komme hertil, og jeg synes, det er gået alt for langsomt. Det her er nemlig noget, der kan være med til at beskytte vores overfladevand – det vand, der i sidste ende kan ende i Limfjorden.
Tirsdag havde Kristian Stein Nielsen inviteret folk forbi for at se til minivådområdet, og her var håbet at inspirere andre landmænd.
- Det kan være en øjenåbner for dem, så de kan se, at det godt kan lade sig gøre at have natur og moderne landbrug lige op ad hinanden. Her dyrker vi ikke bare jorden, men vi gør også noget for, at der skal være nogle rekreative områder, siger han.
Ønsker flere minivådområder
Udover interesserede landmænd var Venstres bæredygtigheds- og klimaordfører, Marie Bjerre også mødt op. Politikeren ser gerne, at der kommer flere minivådområder i Vesthimmerlands Kommune.
- Det kunne være fantastisk, hvis vi havde langt flere i kommunen her, men også i resten af Danmark, så det vil jeg presse på for. Udfordringen er, at sagsbehandlingstiden er for lang inde ved Landbrugsstyrelsen, og det gør, at der går alt for lang tid, før landmændene får en godkendelse, og det er uheldigt, siger hun.
Det har kostet 900.000 at opføre Kristian Stein Nielsens minivådområde.
