Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vestbjerg Skole er Danmarks bedste folkeskole

Foto: Lasse Dieckmann

Vestbjerg Skole, er i en ny opgørelse fra Cepos, kåret til Danmarks bedste folkeskole.

Intet mindre end Danmarks bedste folkeskole ligger i Nordjylland. Det er nemlig Vestbjerg Skole ved Aalborg, der kan pryde sig med denne ærefulde titel. Det er nye tal fra tænketanken Cepos, der viser, at Vestbjerg skole er den folkeskole, der har den største effekt af sin undervisning, og derfor vinder skolen titlen som Danmarks bedste folkeskole.

- Det er da sejt, men det undrer mig på en måde ikke. Jeg synes nemlig, vi har nogle rimelig gode lærere, siger Helena Rosenfeldt Zillmer, der går i 9.a på Vestbjerg Skole.

Opgørelsen tager højde for eleverne socioøkonomiske baggrund. Derfor er tallene fra de forskellige skoler sammenlignelige, uanset om der er tale om en skole med mange socialt belastede børn eller en skole med børn fra ressourcestærke familier. Vestbjerg Skole formår at give alle børnene et løft.

- Det er ikke kun en ting - det har noget at gøre med, at have fokus på den enkelte elev igennem hele skoleforløbet også i fritidsdelen, sådan at vi kan samarbejde omkring en hel god skoledag for eleverne, siger Peter Rasmussen, der er skoleleder på Vestbjerg Skole.

Tallene bygger på de eksamensresultater, som skolens elever opnåede i skoleåret 2016/2017. Når man sammenligner eksamensresultaterne, med hvad man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund, så ligger Vestbjerg Skole 1,1 højere end forventet. I alt giver det skolen en score på 9,1 i forhold til det forventede 8,0. Hermed placerer folkeskolen sig som den skole med størst undervisningseffekt i Danmark.


En 16-årig ukrainsk dreng blev lagt ned af to civilbetjente. Nu vil moren lægge sag an mod politiet.

Det er en helt normal torsdag aften, da Daniel Lehka er på vej til en dagligvareforhandler i Thisted. Han håber på at nå at købe et par småting, inden butikken lukker. 

Klokken er cirka 21:30, da en sort bil trækker op bag ham, og to mænd stiger ud. De råber efter ham på et sprog, han ikke forstår. De forsøger at gøre opmærksom på, at de er fra politiet. 

Daniel Lehka kom i juni til Danmark fra Ukraine. Han er endnu ikke blevet god til hverken engelsk eller dansk. Han går derfor i panik og forsøger at flygte fra de to mænd. 

Mændene får fat på ham. De ligger ham ned på jorden og holder ham fast. Først da de giver ham håndjern på, går det op for ham, hvad der er sket.

Mor Alona og sønnen Daniel Lehka er flere dage efter hændelsen stadig rystede. Foto: Benjamin Nielsen Hald, TV MIDTVEST

Daniel Lehka bliver ført hjem til sin mor, Alona Lehka, af politiet. Hun er i første omgang i chok og får ikke sagt meget, før politimændene kører afsted igen.

Men på bagkant er hun overbevist om, at hendes søn har fået en unødig hårdhændet behandling.

- Jeg er i chok over, at det her er muligt i et land som Danmark mod et barn, som ikke har gjort noget ulovligt, siger Alona Lehka. 

Vil lægge sag an mod politiet

Hændelsen med Daniel Lehka fandt sted torsdag i sidste uge. Alona Lehka har siden forsøgt at klage til politiet af flere kanaler, men har endnu ikke hørt tilbage. 

Hun har nu været til lægen med Daniel Lehka for at dokumentere skaderne, ligesom hun har været i kontakt med en advokat, da hun påtænker at lægge sag an mod politiet.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

- Jeg håber ikke, at det her sker for noget barn igen. Det er skamfuldt for et land, som vi har søgt asyl i, siger Alona Lehka.

Hun forklarer, at hendes søn løb væk fra politiet, fordi han ikke forstod, hvad de sagde. Så han frygtede, at det var to mænd, der ville kidnappe ham. 

- Han var bare bange. Han har i forvejen traumer fra Ukraine, og nu har han også fået et traume her i Danmark. Han tør ikke længere gå udenfor alene, fortæller Alona Lehka. 

Hun fortæller, at Daniel stadig har ondt i nakken og armen efter mødet med politibetjentene, men at det værste er de psykologiske skader. 

Sagen tages nu op af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og Midt- og Vestjyllands Politi har af den grund ikke haft mulighed for at stille op til interview. 

I et skriftligt svar skriver politiet, at man er bekendt med sagen. 

- En civil-patrulje traf torsdag aften den 10. oktober en person i gågaden i Thisted. Den kørende patrulje rettede henvendelse til borgeren og tilkendegav, at de var fra politiet og at politifolkene ønskede at tale med den pågældende. Borgeren løb herefter fra stedet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.


21-årig var hjemme på weekend, da kongen af Aalborg Zoos lemurer svingede forbi.

Søndag formiddag gik helt som planlagt for Christoffer Bonderup, da han klokken 11:00 stadig lå i sengen og blev klar til dagen.

Pludselig måtte han dog spærre øjnene op en ekstra gang. For ud gennem gardinerne så han et dyr kravle rundt på familiens hegn i haven.

Det var den sorte og hvidstribede hale, der for alvor fik ham til at kigge en ekstra gang. Med det samme greb Christoffer knoglen og ringede til Aalborg Zoo, så de kunne komme forbi og hente den.

- Ja, og så ringede jeg selvfølgelig til min far og sagde, at vi havde en abe i haven, griner Christoffer Bonderup.

Her ses lemuren i haven.

Ikke første gang de har haft zoo-gæster

Lemuren, der slap ud i lørdags, er til dagligt nabo med Christoffer Bonderup og hans forældre, som også tidligere har haft besøg af nogle af Aalborg Zoos dyr.

- Det er da sket, at påfuglene også har været i haven, siger Christoffer Bonderup.

For flere år siden har hans far også været vidne til grævlinge, der havde lagt deres vej forbi baghaven.

- Jeg synes jo, det er lidt sjovt, for man er jo ikke vant til den slags, fortæller Christoffer Bonderup.

Smuk, sød og se det blik

Selvom lemuren ser sød og harmløs ud, så skal man ikke nærme sig den.

- Han er ikke på nogen måde farlig, men han er uden for sit anlæg og væk fra sin flok. Er han i en presset situation, så kan han godt bide fra sig, lyder det fra chefdyrepasser, Louise Møller Boye.

Er der et specielt kald, man bruger, når man kalder på en lemur?

- Nej, der er desværre ikke noget, vi kan kalde. Men han kender de dyrepassere, der er i afdelingen, så det er dem, han vil tage kontakt til, hvis muligheden er der, fortæller Louise Møller Boye.


Sælger handicapvenlige kostumer: - Det er et skønt initiativ

I både BR og Bilka kan man købe kostumer til personer med fysiske handicap.

Gys og gro, Spiderman og Wonder Woman. Halloween og de tilhørende kostumer har altid været for alle, men for nogle har udklædning været en større udfordring, end det har været for andre - indtil nu.

For i både Fætter BR og Bilka kan man nu op til højtiden købe kostumer til personer med fysiske handicap.

- Det er et skønt initiativ, og det er dejligt, at de tænker på folk som min datter, fortæller Christian Pedersen fra Lørslev ved Hjørring.

Hans datter har diagnosen, cerebral parese, og kan derfor ikke selv gå.

- For hende betyder det jo, at der ikke bliver gjort forskel på hende og folk uden et handicap, fortæller han.

Fakta om cerebral parese

Sygdommen kan ikke kureres, men det er muligt at modvirke følger af 'CP'.

Følger kan være:

  • Nedsat kraft i muskler og bevægelighed.

  • Ufrivillige bevægelser

  • Vanskeligheder med at spise og tale.

Man lever med cerebral parese hele livet.

Diagnosen 'CP' gik tidligere under navnet spastisk lammelse.

Kilde: Elsass Fonden

Det havde betydet meget

Chanette Holst, der er formand for Dansk Handicap Forbunds afdeling i Nordvest, er også rigtig positiv over for det.

- Jeg ville da ønske, at der var noget mere ligestilling, da jeg var yngre. Så det, at det er en normal del af deres sortiment, er super dejligt, fortæller Chanette Holst, der også selv har et fysisk handicap.

Salling Group, der ejer både BR og Bilka, fortæller, at de også bestræber sig på at tilbyde kostumer til alle, uagtet om de har et fysisk handicap.

- Børn er vilde med at klæde sig ud, og vi ønsker, at alle skal have mulighed for at klæde sig ud i kostumer til fastelavn, Halloween eller en hvilken som helst anden højtid, fortæller Christoffer Green Sørensen, der er pressesekretær i Salling Group.


Region Nordjylland har lavet aftale med to læger, der overtager udbudsklinikken i Brovst.

I sommer meldte Region Nordjylland ud, at man ønskede at stoppe samarbejdet med Alles Lægehus omkring fire såkaldte udbudsklinikker i Nordjylland. Regionen har nu lavet en aftale med to læger, som overtager klinikken i Brovst.

Det skriver Region Nordjylland mandag i en pressemeddelelse.

Der er i alt tre lægekapaciteter i Brovst, og to af dem overtages af lægerne Thomas Hedebo Hansen og Rasmus Lund. Til den tredje kapacitet forventer de at finde en læge til at indgå i kompagniskab med dem.

Hvad er en udbudsklinik?

En udbudsklinik er en lægeklinik, hvor driften er udbudt til en ekstern leverandør. Regionen benytter denne mulighed når det ikke lykkes at finde en alment praktiserende læge, der ønsker at overtage. Her giver sundhedsloven mulighed for at sende en praksis i offentligt udbud.

I øvrigt drives en udbudsklinik på samme måde som en almindelig lægepraksis, hvor patienter vil mødes af ansatte alment praktiserende læger.

Den første kapacitet overdrages til lægerne 1. marts 2025, når kontrakten med udbudsklinikken udløber. De resterende to kapaciteter vil blive overdraget 1. november 2025. I den mellemliggende periode vil Region Nordjylland sikre, at der er et tilbud til borgerne for de to lægekapaciteter.

- Vi er meget glade for, at lægerne ønsker at oprette en klinik i Brovst og sikre et godt lægetilbud til borgerne i området. Vi ser frem til et godt samarbejde med dem. I perioden fra 1. marts til 1. november 2025 vil regionen oprette en regionsklinik og sikre, at der fortsat er et tilbud til borgerne i Brovst, indtil lægerne er klar til at overtage alle tre lægekapaciteter, siger Pia Buus Pinstrup (K), som er formand for Udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland.


For jeg vil flygte, flygte: Undsluppet halvabe er stadig på fri fod

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lemuren, der i lørdags slap ud af Aalborg Zoo, udforsker lige nu nærområdets træer og buske.

Man skulle næsten tro, at lemuren fra Aalborg Zoo havde set Madagaskar-filmen, men uden sine venner. I hvert fald er den stukket alene af, og den er stadig ikke helt klar til at vende 'hjem' til byens zoologiske have endnu.

- Han er i vores nærhed, og vi har øjne ude omkring, der hjælper os med at finde ham, lyder det fra chefdyrepasser i Aalborg Zoo, Louise Møller Boye.

Foto: Per Frank Paulsen

Det var i lørdags, at Aalborg Zoos lemur forsvandt fra dens vante omgivelser, og siden har Louise Møller Boye og hendes kollegaer været på udkig efter den.

- Vi havde kontakt til ham i går og havde en lille åbning, men han er stadig frisk og lider ingen nød, fortæller hun.

Smækker lækre træer

Der er jo også masser at se for lemuren, når den bevæger sig rundt nær zoo. Med lækre frugttræer og skoven lige i baghaven er der rigeligt at se. Alligevel gælder det om at få lemuren hurtigt tilbage til dens vante omgivelser.

- Han bliver meget hurtigt skræmt, så det er vigtigt for os, at der ikke er for mange, der leder efter ham. Det kan være med til at forhindre os i at få ham hjem, fortæller Louise Møller Boye.

Chefdyrepasseren opfordrer samtidig til, at folk ikke nærmer sig dyret, hvis de får øje på hannen.

Lemurer har nemlig skarpe tænder og kan i pressede situationer finde på at bide fra sig. Louise Møller Boye hører meget gerne fra folk, hvis de ser lemuren.

- Han kender os i grønt tøj og de dyrepassere, der er i afdelingen, så det er dem, han vil tage kontakt til, hvis muligheden for at indfange ham, den er der.

Kattalemur

  • Udbredelse: Stenede buskområder på Madagaskar.

  • Bestand: Truet på grund af ødelæggelse af levesteder

  • Vægt: 2,5-3,5 kilo

  • Kropslængde: 40-46 centimeter

  • Halelængde: 55-60 centimeter

  • Parringstid: April

  • Kønsmoden: Fra 18-månedersalderen. Hanner parrer sig dog normalt ikke før, de er 3 år gamle

  • Drægtighed: 120-153 dage

  • Antal unger: Normalt 1

  • Føde: Kattaen er ikke kødæder, men klarer sig næsten udelukkende med planter, blomster, blade og bark. Kan til tider dog også æde insekter

  • Zoo-menu: Frugt og grønt samt abepiller og kattemad

  • Levealder: Ukendt i naturen. I fangenskab op til 14 år

Kilde: Aalborg Zoo