Verdens Bedste Nyheder bliver uddelt i Vestbjerg
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
Eleverne fra Vestbjerg Skole var på eget initiativ taget ud for at dele aviser ud.
Verdens Bedste Nyheder er Danmarks uafhængie medie for fremskridt, løsninger og verdensmål. Fire skoler i Aalborg kommune går aktivt ind i avisens og elever fra de fire skoler var fredag formiddag på gaden for uddele avisen.
Johanne, Kathrine, Anton og Liv havde helt frivilligt meldt sig som "avisbud" og mødte op allerede klokken 7 for at gøre klar til at gå på gaden i deres hjemby, Vestbjerg, med dagens specielle avis.
De fire elever tog opstilling foran Spar Købmanden i Vestbjerg med avisen Verdens Bedste Nyheder. Med sig havde de lidt godter i form af chokolade til de morgenfriske.
- Vi har selv valgt at møde tidligt i dag og være med i det her projekt, siger en morgenfrisk Johanne Kruse Winther.
Med sig har hun sin ligeså morgenfriske veninde Kathrine Åen Pedersen. Hun har helt styr på, hvilke slags nyheder avisen bringer.
- Verdens Bedste Nyheder lige nu er, at det ikke kun er det dårlige, der sker, men blandt andet, at der kommer flere kvinder i lederpositioner, siger hun.
Eleverne skal - måske - til Uganda.
Eleverne fra Vestbjerg Skole har sendt en ansøgning til UngAalborg. Og hvis Vestbjerg Skole bliver udvalgt så skal skolen til Uganda for at hjælpe børnene med tøj, vand, skole, og gøre en forskel.
Foran Spar Købmanden kommer de første morgenfriske fra byen for at handle ind, og de fire elever skiftes til at gå frem og uddele dagens avis og chokolade. Flere spørger ind til projektetet, og alle der får en avis får en hilsen med fra eleverne:
- Hav en god dag.