Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udsat for identitetstyveri – nu har Frederikke skiftet personnummer

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Frederikke Johnsen har været nødsaget til at skifte det CPR-nummer, der har fulgt hende gennem livet. Det er eneste løsning for at få en ny patientjournal efter identitetssvindel.

Aalborgensiske Frederikke Johnsen har fået misbrugt sit CPR-nummer af en svindler, der har fået udleveret morfin i hendes navn. Den eneste løsning har været at skifte CPR-nummer.

Et lille gult plastik-kort er på vej med posten til Frederikke Johnsen. Det er hendes nye sygesikringsbevis, der indeholder et splinternyt personnummer, som ingen udover Frederikke kender.

I et halvt år har hun kæmpet for at få et nyt personnummer, efter hun er blevet offer for et identitetstyveri, der har haft store konsekvenser. Torsdag fik hun opkaldet om, at personnummeret nu er ændret:

- Jeg blev helt svimmel, jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg føler mig som et frit menneske igen. Nu behøver jeg ikke at være bange mere. Det er helt vildt det her, siger Frederikke Johnsen, der til daglig arbejder som folkeskolelærer.

Mit CPR-nummer er røget i de forkerte hænder, og det ville jeg aldrig kunne få ro i maven over.

Frederikke Johnsen

Kamp mod systemet

De seneste tre år har været en lang kamp mod systemet for aalborgensiske Frederikke Johnsen. Hun blev i sommeren 2019 ringet op af sin praktiserende læge, der fortalte hende, at hendes CPR-nummer blev misbrugt.

En kvinde udgav sig for at være Frederikke og ringede til vagtlæger i hele landet og fik udleveret morfinpiller. I alt fik kvinden udleveret 208 morfinpiller i Frederikke Johnsens navn.

TV2 talte den 13. april med Frederikke Johnsen om hendes oplevelser med systemet:

Identitetsmisbruget har haft store konsekvenser for Frederikke Johnsen. Hendes patientjournal er fyldt med oplysninger om, at hun har fået morfinpiller, og der står også, at hun har et morfinmisbrug og er utroværdig.

- Min patientjournal er fuld af fejl, og det er virkelig farligt for mig, for det kan betyde, at jeg bliver fejlbehandlet. Det har været en frygtelig kamp at stå i, og jeg har klaget mange gange, men jeg er ikke blevet hørt, siger hun.

Når først en oplysning er skrevet ind i en patientjournal, så må den ikke slettes igen. Heller ikke, hvis en person bliver udsat for identitetstyveri. Det er flere partier nu klar til at få ændret

Frederikke Johnsen har klaget over de fejlagtige oplysninger i patientjournalen flere gange og har af flere omgange taget kontakt til vagtlægesekretariatet, men uden held. Løsningen har i sidste ende været at få nyt CPR-nummer. Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Eneste løsning

For Frederikke Johnsen har den eneste løsning været at få udskiftet CPR-nummeret. Et nyt CPR-nummer betyder nemlig, at patientjournalen bliver oprettet på ny.

Hvis man vil have overført sine oplysninger fra den gamle journal, så skal man selv bede om det – og det har Frederikke Johnsen ingen intention om, for nu har hun en patientjournal helt uden fejlagtige oplysninger.

Til gengæld betyder det også, at alle de korrekte oplysninger, der står i journalen heller ikke kommer med over i den nye. Tavlen over Frederikkes 43-årige liv er derfor visket helt ren:

- Jeg har sagt til mine elever, at jeg har genfødselsdag, for det føles som at blive født på ny. Men jeg er bare virkelig lettet over at få mit liv igen, siger Frederikke Johnsen.

SKIFT AF CPR-NUMMER

Der er tre muligheder for at få skiftet CPR-nummer:

1) Hvis der er fejl i CPR-nummeret. Det kan være fejl i fødselsdato eller fejl i køn

2) Hvis man har været udsat for identitetsmisbrug

3) Juridisk kønsskifte

CPR-registret blev oprettet i 1968. I 2014 blev loven ændret, så det blev muligt for personer, der var udsat for identitetstyveri at få skiftet personnummer. Samtidig blev det også muligt for transkønnede at skifte personnummer, så det passer med deres køn.

Kilde: CPR-administrationen

Alt skal skiftes

Siden 2014 har det været muligt at skifte CPR-nummer, hvis man har været udsat for identitetstyveri, men det kræver omfattende dokumentation på svindlen.

I alt har det taget mere end et halvt år for Frederikke Johnsen at få et nyt personnummer, og nu venter et nyt arbejde forude.

Når en borger får et nyt CPR-nummer, skal alle identifikationspapirer og mange abonnementer også skiftes ud.

Det gælder pas, kørekort og MitID, men det gælder også telefonabonnementer, forsikringspapirer og licens. Derudover skal banken, arbejdspladsen, SKAT, fagforeningen og A-kassen også informeres om det nye CPR-nummer.

På trods af alt besværet har Frederikke Johnsen aldrig tvivlet på, at det var det, der skulle til, før hun kunne sove roligt om natten igen:

- Mit CPR-nummer er røget i de forkerte hænder, og det ville jeg aldrig kunne få ro i maven over. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.