Hvis man sætter pris på det flotte og lune septembervejr, er denne weekend nok sidste chance for at komme ud og nyde det.

Allerede på mandag vil højtrykket forlade os, og mere omskifteligt efterårsvejr bliver en realitet.

Solrig lørdag, men tågen kan drille

Weekenden starter ud med flot solskinsvejr til store dele af landet lørdag.

Dog er natten til lørdag både klar, kølig og stille, og netop derfor er der risiko for tæt tåge.

For de fleste vil solen bryde frem allerede om formiddagen, men ved de østvendte kyster kan tåge og lavthængende skyer rulle ind over land ud på eftermiddagen.

Temperaturen topper mellem 18 og 23 grader, og vinden vil være svag til jævn fra skiftende retninger.

I de fleste landsdele kan højtliggende skyer sløre solen i løbet af eftermiddagen, men det ændrer ikke på, at langt de fleste vil opleve en flot solskinsdag.

Op til 22 grader søndag

Solen kommer igen frem til en fin tørvejrsdag søndag, men der vil fortsat være risiko for tåge først på dagen.

I løbet af dagen vil nogle højthængende skyer passere landet og sløre solen i perioder.

Luften forbliver lun, og temperaturen vil ligge mellem 17 og 22 grader om eftermiddagen.

Efteråret ankommer i næste uge

Weekenden er sandsynligvis sidste chance for at nyde det flotte sensommervejr.

Den nye uge starter med skyer, og fra mandag eftermiddag kommer de første regnbyger ind fra vest. Derefter vil vejret gradvist blive køligere, mere blæsende og omskiftligt.

Peter Holm, der er tidligere miljømedarbejder, kom forleden dag gående på stranden ved Skagen. Her blev han mødt af et 'katastrofalt' syn ifølge ham selv.

- Jeg tænke, at det var godt nok voldsomt, konstaterer han.

På stranden ligger der nemlig store mængder af fedtemøg. Både i vandet, i vandkanten og på land, og udover at det ikke er en fryd for øjet, så lugter det også kvalmende.

- Det er den begyndende svovl og brinte lugt, der begynder at komme i forbindelse med omsætningen af bakterier på algerne, der ligger her.

- Det er tydeligt, konstaterer Peter Holm.

Påvirker turismen

Selvom algerne ikke er farlige, så er de altså stadig et problem ifølge Peter Holm.

- Det er et kæmpe problem. Jeg vil gå så langt at sige, at en stor del af vores indre danske farvande er døende på grund af blandt andet det her, understreger han.

Hvert år besøger over en million mennesker toppen af Danmark, som er det særlige sted, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

- Det er trist. Det er ikke et kønt syn, og jeg kunne forestille mig, turisterne synes, det ser træls ud og lugter skidt, påpeger han.

- Der er også mange turisterhverv, som er afhængige af et rent havmiljø blandt andet lyst- og erhvervsfiskeri, tilføjer han.

Administrerende turistdirektør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup, er heller ikke begejstret ved udsigten til den nye forureningstrussel. Han har sendt en mail til Gylle.dk

”Vi er selvfølgelig kede af, at der optræder fedtemøg langs de danske kyster, og det er en udvikling, vi følger med i og er i dialog med kommunerne om.”, skriver han til mediet

Landbruget er synderen

Peter Holm forklarer, at fedtemøg er en fælles betegnelse for marine alger, som findes alle steder i vores havmiljø, men når de bliver begunstiget af så store nærringsstoftilførsler, som vi har set i år på grund af de store nedbørsmængder, så bliver der skyllet store mængder næringsstoffer ud fra landbrugsarealer via vandløb og dræn, som ender i havmiljøet, og det påvirker algevæksten.

- Det er lidt som en græsplæne. Jo mere næring, de får, jo hurtigere vokser de, forklarer han.

Han fortæller, at forskning fra Aarhus Universitet viser, at hovedparten af kvælstoftilførslen til de marine områder kommer fra landbruget med cirka 70 procent. 10 procent kommer fra spildevandet fra for eksempel åløb og industrien, og de sidste 20 procent kommer fra for eksempel flytransport i luften.

- Man er nødt til at reducere kvælstoftilførslen fra landbruget gevaldigt, hvilket man er i gang med at forhandl i trepartsaftalen, som er lavet i folketinget. En af løsningsmodellerne er, at tage landbrugsarealer ud. Der skal reduceres på landbrudsarealet til de marineområder, før det hjælper, konstaterer Peter Holm.

Har der ikke altid været fedtemøg, så det ikke som sådan er landbrugets skyld?

- Der har altid været alger i vandet også den type, der hedder fedtemøg, men det er landbrugets udledninger, der primært er årsagen til, at det blomstre sådan op. Det er nærringsstofkoncentrationen i det marine miljø, der er for høj.

- Det har ikke været der i de her mængder, hvor strandene er dækket af det, påpeger Peter Holm.

- Det rør os ikke en skid

Peter Holm påpeger, at der ikke er fisk, fordi der ikke er levemulighed for fiskene på grund af algerne.

- Fedtemøget sætter sig på de gode planter som for eksempel ålegræs, der er et godt opvækstområde for mange fiskearter, når den forsvinder, så forsvinder fiskene også, forklarer han.

TV2 Nord fangede fredag to fiskere ved havnen, der udmærket ved, hvad fedtemøg er. Det er dog ikke noget, de ser som et problem, selvom Peter Holm påpeger, at det er.

- Det er noget slim ude i vandet, der stiger op for bunden, tror jeg, vi ser det daglig. Det har altid været der, det er ikke et nyt fænomen, konstaterer Peter Friis.

Men der er kommet mere af det?

- Det siger du, men det, tror jeg ikke, der er, konstaterer han.

Det er ikke noget, der påvirker dig som fisker?

- Nej, det gør det ikke, understreger Peter Friis

- Det rør os ikke en skid, stemmer makkeren Hasse Jakobsen i.

Fremtiden er positiv

Selvom Peter Holm ser med stor alvor på de mange alger, så er han dog stadig fortrøstningsfuld for fremtiden.

- Fremtidsudsigterne er forhåbentlig positive, fordi regeringen forhandler om den indgået trepartsaftale, som er lavet omkring at forbedre vandmiljøet ved blandt andet at udtage landbrugsarealer. I det øjeblik, at nærringsstoftilførslen bliver reduceret, vil de her problemer forsvinde over tid. Det er ikke noget, der lige sker, men vi vil ret hurtigt kunne se en effekt, afslutter Peter Holm.

Under en varmelampe på en gård mellem Tversted og Bindslev står et lille lam. Lammets mor havde ikke mælk, og derfor skal lammet have mælkeerstatning i de første uger for at kunne overleve.

Det er en opgave, som 10-årige Niklas hygger sig med at hjælpe med om morgenen, inden han skal i skole.

- Jeg kan godt lide at passe dyr. De er dejlige at sidde med. Man er ikke alene, hvis man har et dyr – så har man noget fællesskab, siger han og aer lammet på ryggen.

Se første afsnit af ”Æ Knejt” her – artiklen fortsætter under programmet.

I klassen kalder de andre elever ham en bonderøv, fortæller han stolt.

For det er livet på landet med alt, hvad det indebærer, der trækker i Niklas, som TV2 Nord følger i serien Æ Knejt.

Svært i skolen

Lige så let, som det er for Niklas at deltage i aktiviteterne hjemme på gården, lige så svært er det for ham at følge med i skolen.

Niklas er nemlig stærkt ordblind.

- Det er ikke svært for ham at være en god kammerat eller en ordentlig elev, men alt ud over det er sindssygt svært, og som ordblind kan man nemt komme bagefter, siger Kristina Møller Andersen, der er mor til Niklas.

Et sted, hvor Niklas derimod aldrig har været bagefter, er, når det gælder motorer og maskiner.

Da han var omkring fire år, sad han i en traktor sammen med sin far for første gang, og siden da har den nu 10-årige ’knejt’ prøvet lidt af hvert hjemme på gården.

 - Først var det den lille røde traktor, så var det havetraktor, så var det 430’eren, boxeren og 400’eren, remser Niklas op.

- Jeg bliver glad

Som otteårig fik Niklas lov til selv at sætte sig bag rattet, og i sommerferien står han tidligt op for at vende hø på marken.

Ikke fordi, han skal, men fordi, han ikke kan lade være.

- Han blomstrer, når han kommer hjem med skolebussen, går ud i værkstedet og tager overalls og sikkerhedstræsko på. Så har han det bare godt. Så fungerer det for ham, siger Kristina Møller Andersen.

Niklas kan godt mærke, at han skiller sig lidt ud fra de andre drenge på hans alder, men det gør ikke så meget.

- De andre er meget interesserede i spil som for eksempel Fortnite. Jeg spiller også lidt, men det har ikke været min interesse, siger han.

Når Niklas endelig spiller computerspil, er det mest landbrugsspil, der trækker. For ham er der ikke noget, der kan hamle op med maskiner og motorer.

- Det er sjovt at ligge og køre traktor. Det betyder meget. Jeg bliver glad, siger han.

Se Æ Knejt længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Hvis du tager en tur til Hals inden mandag, og ser et stort skib ligge lavt i sejlrenden, så er der en god grund til det.

Sejlrenden er nemlig ved at blive renset og uddybet, og en sandsuger arbejder i denne uge i døgndrift på at hente tusindvis af tons sand op fra Limfjorden. I alt 1200 kubikmeter sand i timen bliver pumpet op fra sejlrenden i Limfjorden.

- Jeg synes, det er fantastisk, konstaterer Mogens Pedersen, der er terminalmanager hos Aalborg Portland.

Det er Havnens Samarbejdsudvalg, der består af Aalborg Hav, Aalborg Portland og Nordjyllandsværket, der fire til fem gange om året bestiller en sandsuger til at rense sejlrenden i Limfjorden, og leverer det oppumpede sand til Aalborg Portland.

Hver gang sandsugeren kommer, tager det en uges tid, og der bliver skrællet 15-20 centimer af sejlrenden. I alt godt 22.000 tons sand.

- Det er ikke kun prisen. Det er lige så meget, det samarbejde, der er. Det miljøaftryk det giver. Der skal jo nogen lastbiler til for at køre 22.000 tons sand af 40 tons per læs i forhold til, sandbåden her, den kommer ind, forklarer Mogens Pedersen.

På dækket af sandsugeren lugter der af råddent æg. Gammelt mudder og sand fra havets bund ligner umiddelbart ikke noget, der kan genbruges til cement, men det kan det.

- Efter et par uger, så ligner det den fineste hvide sandstrand, smiler Mogens Pedersen.

Det tager et par timers arbejde at fylde sandsugeren, og herefter er der et par timers sejlads til Aalborg Portland for at læsse af. Sådan fortsætter det 24 timer i døgnet, indtil cementfabrikkens lager er fyldt op igen.