Det tyder på at blive en knap så god sæson for Fårup Sommerland. I weekenden sluttede sommersæsonen, og nu er der lukket indtil uge 40, hvor parken genåbner i nogle få uger.

- Det har været en svær sommer, som startede med svære betingelser, siger Niels Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør hos Fårup Sommerland.

- Sidste år sagde jeg selv, at vi ikke kunne komme ud for en sommer som sidste år vejrmæssigt, men det er tæt på, det er sådan, uddyber han.

På trods af sidste års dårlige sommervejr landede sommerlandet et overskud på 11,5 millioner kroner. Dengang sagde bestyrelsesformand Ole Mølgaard:

- Vi noterer vi os, at en udfordrende juli måned med store mængder nedbør og generelt færre norske turister i Danmark også sætter sit præg på regnskabet, når vi sammenligner med foregående år.

Hvad sommervejret har af betydning økonomisk for sommerparken i år, kommer der først overblik over, når man lukker ned efter efterårsferien i oktober.

- Juni bar præg af meget blandet vejr og også første halvdel af juli, hvor vi tabte noget momentum og tabte pusten lidt, siger direktøren.

Sensommeren har derimod været en smule bedre, men hvor meget den kan rette op på sæsonen, er endnu uvist.

- Men konklusionen er nok, at det er en lille pil nedad, uden at det er noget kritisk, siger Niels Jørgen Nielsen, som anser efterårsugerne med spænding.

- En del står og falder med uge 40-42, hvor der er en del på spil, lyder det.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket kraveben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin

Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.