Torben Boye er AaBs første legende

Inden søndagens Superliga-kamp udnævnte AaB sin første klublegende.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Torben Boye er AaB in persona. Gennem sin karriere nåede han 'kun' at spille i AaB-trøjen. 

Til gengæld nåede han så klubrekorden med ikke mindre end  560 kampe. Han har vundet to mesterskaber, været med til fem pokalfinaler og spillet Champions League. 

I dag blev han så hyldet som legende i AaB.

- Det er stort, og jeg er rigtigt stolt over at få den ære, siger Torben Boye om udnævnelsen. 

Torben Boye bliver udråbt til legende i AaB.
Torben Boye bliver udråbt til legende i AaB.
Foto: Michael Schmidt

- Hvem kunne det ellers blive? Altid nobel og ordentlig, siger den tidligere AaB-direktør Boye Jacobsen om udnævnelsen. 

Torben Boye blev hyldet af AaB-tilhængere for indsatsen, og til dagens kamp spillede AaB-holdet i en speciel AaB-trøje. 

Legende-udnævnelsen inspirerede dog ikke AaB-spillerne til sejr. Holdet tabte 0-2 til OB.

Torben Boye blev udnævnt til AaB legende, og hyldesten foregik selvfølgelig på Aalborg Stadion foran de mange fans, der har fulgt AaB og Torben Boye i hans lange kariere.

Seneste nyt

fra Nordjylland