Det er godt og vel to måneder siden, at Løvvangskolen i Nørresundby brændte ned.

Siden da har Nordjyllands Politi efterforsket sagen, men nu er efterforskningen afsluttet.

Det blev tidligere meldt ud, at det ikke var muligt at lave brandtekniske undersøgelser. Derfor er det ikke muligt for politiet at klarelægge en endelig brandårsag.

- Omstændighederne på brandstedet gør, at det ikke er muligt for Nordjyllands Politi at konkludere noget omkring brandårsagen. Da efterefterforskningen nu er endeligt afsluttet, så kommer vi ikke en brandårsag nærmere, fastslår efterforskningsleder og politikommissær Carsten Straszek. 

Her var seneste status på branden:

Intet tyder på at branden er påsat

Som en del af politiets efterforskningsskridt i forbindelse med sagen har man også grundigt undersøgt, hvorvidt branden kunne være blevet påsat. Dette er dog ikke tilfældet ifølge politiet.    
 
- Vi har ikke, i løbet af vores efterforskning, fundet beviser, oplysninger eller videomateriale der gør, at vi kan konkludere, at der er tale om en påsat brand, påpeger Carsten Straszek. 

Brandårsagen er dog ikke blevet endeligt fastlagt, understreger politiet igen.

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har afsluttet sit arbejde med den juridiske vurdering af politiets efterforskning, og har sluttet sagen.

- Det er som at massere.

Sådan beskriver litauiske Algirdas Augonis sit arbejde ved Buledoktoren, der har specialiseret sig i at udbedre mindre trykskader på biler.

Med alverdens værktøj, der er designet til formålet, kan han møjsommeligt trykke eksempelvis Bilka-buler ud fra indersiden af karosseriet.

- Du skal træne dine øjne til det her job, og det tager lang tid, siger Algirdas Augonis om det specielle arbejde.

Forældet metode vækkes til live

Metoden stammer fra Algirdas Augonis’ hjemland, der i mange år var besat af Sovjetunionen. På daværende tidspunkt måtte man tage alternative metoder i brug, når biler skulle repareres, da det ikke var muligt at få hverken biler eller reservedele ind og ud af Sovjetunionen.

Algirdas Augonis har brugt årevis på at få teknikken i fingrene og har de seneste otte år gjort det til sin levevej.

- Jeg skal ramme midten af bulen igen og igen og presse den ud, siger Algirdas Augonis.

Klimaneutrale 'Bilka-buler'

Der er buler nok at udbedre. Sidste år blev der på landsplan udbedret 415.000 bilbuler, hvilket er en stigning på 12,5 procent i forhold til for fire år siden.

Og netop buleudretninger kan være en belastning for miljøet, når bilen får ny maling og lakering. Men den gamle, analoge metode fra tiden under Sovjetunionen kan ifølge Buledoktor gøre buleudretninger mindre klimabelastende.

- Vi kan oprette buler uden lakering, så det vil sige, vi kan reducere CO2-udslippet væsentligt ved at gøre det på en anden måde, end man gør i dag, siger indehaver af Buledoktor, Mogens Christiansen.  

Ifølge virksomheden har bil- og reparationsbranchen et uforløst genanvendelsespotentiale.

- Vi køber varmepumper og økologiske fødevarer, og vi vil alle sammen gerne spare klimaet for forurening, men når det så handler om biler, er der ikke rigtig nogen, der har haft det her tilbud, siger han.  

Der er ikke længe til, at kalenderen viser, at det officielt er blevet efterår. Det kan dog allerede begynde at ses på vejret, at det er den tid vi går i møde.

Fredag bliver nemlig en meget våd og blæsende dag, hvor der kan komme vindstød med kraftig stormstyrke.

Der vil regne periodisk i løbet af formiddagen og indtil eftermiddag, hvor det dog vil begynde at blive mere blæsende.

- Der kan altså i hvert fald godt være vindstød op til stærkstorm omkring vestkysten, og nogle af vores modeller har faktisk også vindstød helt op til orkanstyrke, lyder det fra Jens Ringgård fra TV2 Vejret.

Til gengæld er det ifølge vejrværten et lavtryk, der er årsagen til det, og derfor vil det løbe hurtigt igennem.

- Der bliver plads til solskin i aftentimerne, og sidst på aftenen så tager vinden af, så det bare er en almindelig kuling igen, afslutter Jens Ringgård.

Se hele vejrudsigten hereunder:

26-årige Anders Rytter Munk er udviklingshæmmet med en IQ svarende til en 4-årig dreng.  

Alligevel han flere gange oplevet, at politiet er blevet tilkaldt, når han har reageret voldsomt i frustration.  

Og det er en opgave, som politiet på ingen måde bryder sig om.  

- De bliver jo frustreret over, at de står med en eller anden, som jo i bund og grund ikke er kriminel, og det er det, vi er der til. Det er jo i bund og grund at håndtere kriminelle. Og det her, det er et menneske, der er i en virkelig, virkelig ulykkelig situation, siger Poul Buus, der er tillidsrepræsentant ved Nordjyllands Politi.

Politiet er blevet tilkaldt, når Anders for eksempel i forbindelse med tvangsindlæggelser på psykiatrisk sygehus i situationer, hvor pædagogerne har givet fortabt.  

- Det er jo der, hvor man kan sige, at der ikke er nogen pædagogiske handlemuligheder, som rækker til her. At situationen har eskaleret så meget, at man er nødt til også at bruge den her mulighed, siger formanden for den nordjyske afdeling af Socialpædagogernes Peter H.S. Kristensen. 

- Systemet spiller fortabt

Og sager, der involverer borgere som Anders, fylder mere og mere i politiets arbejde.  

- Hele gruppen af psykisk sårbare fylder rigtig, rigtig meget i politiets arbejde, og der er heller ingen tvivl om, at når vi taler om tvangsindlæggelser, så er det også noget, der er støt stigende, desværre, siger Jesper Bøjgaard Madsen, der er chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi.

Hvis man spørge Poul Munk, der er far til Anders, så har hans søn direkte været udsat for mishandling, fordi pædagogerne ikke i tide har forstået Anders' frustration. 

- Det er for mig vanrøgt af Anders, at han skal anholdes, lægges i håndjern med hænderne på ryggen nøgen inde i hans lejlighed. Det har intet med pædagogik at gøre - det er ren afstraffelse, siger han. 

Og politiet er enige i, at det er pædagogerne, der burde være de bedste til at håndtere sager, hvor udviklingshæmmede og andre sårbare borgere skal tvangsindlægges.  

Men når politiet bliver kaldt ud til de sager, forsøger de at løse dem efter bedste evne, lyder det.  

- Det er jo fordi, at systemet på sin vis spiller fortabt, og så kommer vi ind som en sidste udvej. Og det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, siger Poul Buus.

Straffeloven er ikke egnet til Anders

Derfor efterlyser ledelsen i Nordjyllands Politi mere hjælp fra eksempelvis psykiatere og psykologer, når de står med den type sager.  

Det kunne måske have gavnet Anders Rytter Munk, der nu afventer, om han skal tiltales for en stribe tilfælde af vold. 

En aktindsigt, som TV2 Nord har fået, viser, at der ligger 25 sager på anklagemyndighedens bord, hvor Anders Rytter Munk har begået vold mod de pædagoger, som passer ham i hverdagen.  

- Politiet ville selvfølgelig helst, at den person, som du nævner, var håndteret et andet sted. Altså var håndteret tidligere, end det kommer derhen, hvor det skal håndteres af retssystemet. Altså man kan bare sige, at straffesystemet er jo nok ikke der, der er mest egnet til det her. Straffesystemet egner sig jo ikke til den her type af borgere, siger Jesper Bøjgaard Madsen.

Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i vores webdok herunder:

Nogle meter under jorden på Martin Bundgaards parcelhusgrund på Eventyrbakken i Nibe gemmer sig et stort problem.

- Sagt på godt jysk: Det er træls, konstaterer han.

Under grunden løber en kloakledning. En kloakledning, som i godt to år har været kernen i en strid mellem Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning på den ene side, og Martin Bundgaard og to tidligere ejere af hans hus på den anden side.

- Det er frustrerende, fordi man ikke ved, om man er købt eller solgt! For hvem skal betale for det her?, spørger han.

Sagen begyndte, da huset blev bygget tilbage i 2006.

Dengang opførte Gitte Bentsen og hendes mand det, som de troede skulle være deres drømmehus på en helt ny byggegrund. De fik at vide af den daværende Nibe Kommune, at de ikke måtte bygge mindre end fire meter fra grundens sydlige skel.

Årsagen?

En kloakledning løb under grunden, to meter fra skellet. Det fremgik af tinglyste dokumenter fra kommunen. Så parret opførte huset helt i overensstemmelse med reglerne. Troede de.

Påbud fra forsyningen

Vi spoler 16 år frem i tiden, til da Martin Bundgaard i sensommeren 2022 overtager nøglerne til huset på Eventyrbakken. Her modtager han et skriftligt påbud fra Aalborg Forsyning. For ifølge Aalborg Forsyning ligger kloakledningen ikke to meter fra skellet under grunden, men derimod op mod fem meter fra skellet – og dermed løber kloakledningen under huset, hvilket er ulovligt. Derfor skal placeringen af kloakledningen lovliggøres, hvad enten det så indebærer at rage dele af huset ned eller flytte kloakledningen. En særdeles bekostelig affære, uanset hvad.

- Og det er jo en åbenlys fejl fra Nibe Kommunes side, siger Martin Bundgaard.

Men selvom Nibe Kommune siden er blevet indlemmet i Aalborg Kommune, vil hverken kommunen eller Aalborg Forsyning samle regningen op for det, som ifølge Martin Bundgaard og de tidligere ejere af huset, er en myndighedsfejl begået tilbage i 2006.

Se indslaget herunder:

Går til ministeren

Både Martin Bundgaard og Gitte Bentsen, samt et tredje par, som i mellemtiden også har ejet huset på Eventyrbakken, har nu i to år kæmpet med næb og kløer for at undgå den kæmperegning, som en lovliggørelse af kloakledningen vil medføre. Og det er dybt urimeligt, mener de konservatives Per Larsen, som nu vil tage sagen med til den ansvarlige minister på Christiansborg.

- Jeg vil bede indenrigsministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at hjælpe, fordi kommunen siger, at de ikke har noget ansvar. Men det er altså heller ikke husejerne, der har bestemt, at der skulle ligge en kloakledning under det hus, som de bor i, lyder det fra Per Larsen.

I Nibe er både Martin Bundgaard og Gitte Bentsen meget taknemlige for Per Larsens udmelding. Ifølge dem har kommunikationen og dialogen med kommune og forsyning nemlig været så godt som ikke eksisterende.

Martin Bundgaard opsummerer dialogen kortfattet:

- Et påbud, en stævning og så en forestående retssag.

Gitte Bentsen supplerer:

- Havde vi i det mindste kunnet sætte os ned og tale om, hvorvidt vi kunne gøre noget, så havde man følt sig mødt. Men det gør vi på ingen måde.

Må ikke betale regningen

Hos Aalborg Forsyning forstår Tobias Juul Duelund godt frustrationen over sagens forløb. Han er afdelingsleder med ansvar for jura hos Aalborg Forsyning. Ifølge ham er det dog meget begrænset, hvad man kan gøre hos forsyningen i sagen.

- Det er ikke fordi vi er stædige eller ikke har forståelse for, at det er en svær sag for de nuværende og tidligere ejere af huset på Eventyrbakken. Men vi må ikke bruge fællesskabets midler på at betale for, at enkeltpersoner har bygget ovenpå en kloakledning. Det er simpelthen ulovligt, forklarer han.

Som det er nu, står sagen derfor til at ende i retten til august næste år. Der er afsat to retsdage til sagen. Hverken Gitte Bentsen eller Martin Bundgaard håber dog, at det nogensinde kommer så langt. De håber, at sagen løser sig på anden vis inden da.

- Jeg håber da, at der er en kommune eller en forsyning, som på et tidspunkt vil forholde sig til, at ”det nok er en fejl, som vi eller nogle af vores forgængere har lavet,” siger han.