Knivstik i Aalborg midtby: Tilfældigt sammenstød førte til knivstik
Nordjyllands Politi har indledt en massiv efterforskning.
Det var et tilfældigt sammenstød, der førte til, at en 19-årlig mand blev ramt af knivstik i centrum af Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den foreløbige efterforskning tyder torsdag aften på, at der skete meningsudveksling mellem det 19-årlige offer og gerningsmanden på hjørnet af Gravensgade og Vesterå.
Efter et kort slagsmål mellem de to parter, løb de ind i en restauration, der ligger i Bispensgade.
Det var her kniven blev trukket, og den 19-årige blev stukket. Deretfer forlod gerningsmanden stedet i retning mod havnen af Kattesundet.
Leder af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam, fortæller, at det endnu er tidligt at fortælle om motivet, men at det er politiets opfattelse, at to parter fra det kriminelle miljø tilfældigvis stødte på hinanden.
- Vi søger intenst efter gerningspersonen. Flere hypoteser er i spil og vi efterforsker bredt. Det skal understreges, at vi stadig er på det helt tidlige stadie af efterforskningen, lyder det fra politikommissæren.
Politiet har også indsamlet videomateriale fra området, og de har afhørt vidner til episoden.
Offeret for knivstikkeriet har pådraget sig alvorlige skader, men er dog ikke i livsfare.
Nordjyllands Politi leder fortsat efter vidner i sagen. Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.