Det har taget sin tid og kostet mere end først budgetteret, men nu er åbningsdagen for det nye supersygehus i Aalborg Øst ved at nærme sig.

Derfor er der fuld gang i trafikken, når det nordjyske sundhedsvæsens lager skal transporteres fra Fåborgvej til et 5000 kvadratmeter stort lager 300 meter fra supersygehuset.

Blandt andet har man været i gang med at flytte 219.000 ruller toiletpapir, 41 millioner håndklædeark, 46.000 liter rød saft og masser af kasser med kanyler.

Den nye lokation kommer til at betyde mange nye rutiner for de mange medarbejdere.

- Jeg synes, der er lækkert at kunne starte lidt forfra med et helt nyt system. Det giver jo nogle udfordringer, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, siger lager-og logistikoperatør i Region Nordjylland, Angelika Volder.

På trods af de mange nye rutiner, kræver det ifølge Angelika Volder blot noget øvelse.

- Vi får et rigtig godt arbejdsmiljø, det bliver væsentlig forbedret. Vi har nogle rigtig gode faciliteter, som vi ikke havde på samme måde før, siger hun.

Se indslaget fra torsdagens flytning herunder.

Kaoslager

Med et nyt lager kommer også en helt ny måde at styre lageret på. Indtil nu har varerne haft en fast placering, men nu vil man havet såkaldt 'kaoslager', hvor varerne ikke længere kommer til at have en fast placering.

Men hvis du troede, at det vil gøre lageret mere uoverskueligt, så har det faktisk den modsatte effekt.

- Vi optimerer vores lager meget hurtigere ved, at vi får varer ned genfyldt. Så går vi ikke og venter på, at pallen er tom, så man skal hen og finde en ny palle med de pågældende produkter, siger Brian Elling, der er lagerforvalter i Region Nordjylland.

Med det nye lagers placering bliver det også lettere at transportere varer fra lageret til den enkelte afdeling.

- Nu kan vi levere det direkte herfra og har kun 300 meter til sygehuset, hvor en AGV – en selvkørende robot - vil køre varerne op på den etage, hvor der er behov for det, lyder det fra Brian Elling.

Flytningen af de mange varer kommer til at vare frem til tirsdag.

På trods af en pressemeddelelse i går om, at 24.000 tons forurenet jord på Mors ikke udgør en risiko her og nu, så er der alligevel dybe panderynker over sagen på rådhuset i Nykøbing.

Omstændighederne ved sagen frustrerer både politikere og embedsfolkene, så nu forsøger kommunen at få ændret reglerne i jordbekendtgørelsen.

 - Vi skal have et system, der sikrer at vi ved, hvad der er i den jord, der flyttes rundt i Danmark. Og det er vi bekymrede for, at den jordbekendtgørelse vi arbejder under i dag, ikke tager højde for, siger direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Torben Gregersen.

I sommer modtog Kingo Recycling på Mors 24.000 tons forurenet jord fra Køge til terrænregulering. Efterfølgende har det vist sig, at jorden er mere forurenet, end virksomheden har fået lov til at deponere i terrænreguleringen. En situation, som efterhånden har kostet kommunen en del tid, fordi det er Morsø Kommune der har tilsynspligten med virksomheden.

Og som har bekymret borgere i kommunen gennem de seneste uger.

Som jordbekendtgørelsen er i dag, så er det op til den virksomhed, der skal af med forurenet jord, at tage prøver af jordens indhold. De involverede kommuner har ingen mulighed for at kontrollere, om indholdet er det, som afsenderen påstår.

Regler sætter kommuner i kattepine

Den nuværende sag er kun opdaget, fordi Kingo Recycling af egen drift tog nye prøver af jorden. Og her vil Torben Gregersen gerne have lidt flere muligheder i værktøjskassen til at undgå lignende situationer i fremtiden.

 - Der bor et problem i den måde, det fungerer på i dag. Som kommune står vi uforvarende nu med en jordforurening. Og Kingo havner uforvarende i det, fordi systemet er sådan, at virksomheden, der vil have flyttet jorden, laver analyserne. Så vi spørger nu, om vi har de kontrolforanstaltninger, der skal til, for at håndtere det her, siger Torben Gregersen.

Derfor er Morsø Kommune, sammen med Køge Kommune, hvor jorden stammer fra, gået til Kommunernes Landsforening for at få hjælp til at løse problemet. Blandt andet ved at tage kontakt til staten,  for at se på vilkårene.

 - Hvad løsningen skal være, ved jeg ikke. Men i Morsø Kommune synes vi det er frustrerende, at jord, der er mere forurenet end virksomheden har godkendelse til, havner her, understreger Torben Gregersen.

 - Måske skal nogle andre have ansvaret for at tage prøverne, i stedet for virksomheden selv. Det kunne være kommunen eller en helt tredie part. Det er en dialog, vi skal have med KL.

25 år gamle regler

Hos Kommunernes Landsforening er direktør Stine Johansen ikke afvisende.

 - Reglerne på jordforureningsområdet er 25 år gamle. Og derfor kan det være en god idé at se på, om de også matcher den virkelighed, der er i dag, eller om de bør opdateres, skriver KL i en mail til TV MIDTVEST.

Hun understreger, at systemet langt henad vejen fungerer godt, som det er i dag. 

 -  Men vi vil gerne i dialog med staten og branchen om, hvorvidt der er noget, vi i fællesskab kan optimere her. 

På Mors understreger Torben Gregersen at der lige nu ingen akut risiko er for miljøet omkring Kingo Recycling. Derfor afventer kommunen en jordhandlingsplan fra Kingo i forhold til, hvad der skal ske med jorden.

 - Derudover fører vi jævnligt tætte og uanmeldte tilsyn med virksomheden. Ganske tit og ofte. Vi er ikke voldsomt bekymrede. Men vi er frustrerede over, at det kan ske.

- Jeg har altid mærket en kæmpe tryghed i sygeplejerskerne, så dén støtte vil jeg gerne give videre.

Mathilde Holm Rask Liebergs hverdag er lige nu spækket med oldtidskundskab, historie og matematik på Skive Gymnasium, hvor hun går i 3.G.

Men så snart hun får huen på hovedet, skifter hun fagene ud med anatomi, fysiologi og omsorgsteori.

- Jeg har i mange år drømt om at blive sygeplejerske, fordi jeg selv har været meget på sygehuset som lille, fortæller hun.

Hun er en af de 28 gymnasieelever, der har takket ja til Åbent Hus på Thisted Sygehus og UCN.

- Det har hjulpet mig endnu mere i at finde ud af, at jeg gerne vil være det her. Jeg brænder virkelig for det! Nu har jeg virkelig fundet ud af, at det er det her, jeg vil, siger hun selvsikkert.

Og Mathilde Holm Rask Lieberg er ikke skræmt af tanken om at studere på et af de mindre hospitaler og uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

Hun har familie i Thisted og foretrækker faktisk en mindre skole.

- Jeg synes, det er mega fedt! Jeg kan se, at kollegernes fællesskab er virkeligt godt, og det ser jeg frem til, når jeg om et par år skal være med, siger hun.

Se indslaget herunder.

Sygeplejersker er en mangelvare

For første gang er professionshøjskolen UCN og Aalborg Universitetshospital gået sammen om at afvikle Uddannelsesdagene, hvor nysgerrige kan få et både teoretisk og praktisk indblik i livet som sygeplejerske.

- Vi håber, at unge mennesker opdager hvor fantastisk spændende, faget er, og hvor mange muligheder, det byder på – og ikke kun fagligt, siger Marianne Højrup Gustafsson, der er lektor på sygeplejerskeuddannelsen på både UCN i Thisted og Hjørring.

Og der er brug for flere unge, som drømmer om at tage sig af de nordjyske patienter.

I Nordjylland vil der mangle 1.400 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver optaget flere på uddannelserne. Det viser en rapport, som DAMVAD Analytics har udarbejdet for Danske Professionshøjskoler.

På UCN optog man for to år siden 28 studerende. I år er tallet faldet til 22 på grund af manglende interesse.

Derfor har man for første gang forsøgt at skrue et forløb sammen, der giver både et teoretisk og praktisk indblik.

- Det er enormt vigtigt at tale om, hvad en sygeplejerske laver og de muligheder, hun får med sin uddannelse. Der er utallige funktioner på et hospital og i i samfundet generelt, så vi skal blive ved med at italesætte hvor god en uddannelse det er, og hvor mange jobmuligheder, den giver, siger uddannelseskonsulent på Aalborg Universitetshospital, Tina Maria Aarup.

Hun er glad for, at det nye forløb på Uddannelsesdagene har lokket langt flere gymnasieelever til at snuse til jobbet som sygeplejerske.

- Alt batter. Bare én, to eller tre mere ind på uddannelsen gør en kæmpe forskel, for vi har brug for så mange studerende som overhovedet muligt.  

Ud i virkeligheden

En anden gymnasieelev, der er mødt op til dagens Åbent Hus-arrangement i Thisted, er Josefine Agnethe Salvesen fra 3.G på Støvring Gymnasium.

- Jeg synes, det er en vild mulighed, jeg har fået for at komme ind på en operationsstue og se, hvordan hverdagen for en specialsygeplejerske kan være, siger hun og roser dét indblik i faget, besøget giver hende.

Hun havde på forhånd orienteret sig hos flere andre steder, men valget faldt klart på Thisted.

- Thisted var det mest spændende, fordi man både får lov at opleve skolen og det mere praktiske som de rigtige sygeplejerskestuderende gør, når de er ude i klinikken, lyder det.

Hos arrangørerne af dagens Åbent Hus er både professionshøjskolen UCN og Aalborg Universitetshospital klar i mælet, når de bliver spurgt til, om dagene har været en succes.

- Hvis en håndfuld af dem vælger studiet til, så er vi glade, siger lektor på sygeplejerskeuddannelsen Marianne Højrup Gustafsson.

Én ansøgning er i hvert fald sikret:

- Jeg tror godt, de kan regne med at få en ansøgning fra mig, siger Mathilde Holm Rask Lieberg, der glæder sig til at give tilbage til de sygeplejersker, der gav hende så meget som barn.

- Hun var helt kulsort i hovedet og havde akut brug for hjælp.

Ordene kommer fra chefpolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, Jesper Bøjgaard.

Han er overbevist om, at en ældre kvinde fanget i en ildebrand kan takke Bo Julin Kollerup for, at hun i dag er i live.

30. august i år blev hun nemlig reddet ud af sin bolig på ældrecentret Himmerlandshave i sidste øjeblik af Bo Julin Kollerup, der tilfældigvis var ude og gå en tur i området ved ni-tiden af aftenen.

- Pludselig kunne jeg lugte røg, og med det samme jeg kommer hen til huset kan jeg se, at ilden har fat i taget. Jeg kunne mærke på røgen og varmen, at jeg godt kunne kravle et stykke for at nå hen til hende, fortæller den tidligere deltidsansatte brandmand, der takket være sin uddannelse er vant til at begå sig under brande.

Hør Bo Julin Kollerup fortælle om den skæbnesvangre aften:

Bevarede ro og overblik

Netop hans hurtige reaktion var med til at redde kvinden fra døden – og netop dén bliver han her knap to måneder senere belønnet for med en dusør fra chefpolitiinspektøren hos Nordjyllands Politi.

- Det er en stor ære for mig at få lov at sige et par ord til dig og overrække dig en kuvert. Det er ikke hver dag, jeg er sammen med én, der har reddet en anden persons liv, så det er virkelig flot, lyder roserne fra Jesper Bøjgaard.

- Situationen var alvorlig, men du viser stort overskud og bevarer roen. Stort tillykke – det er virkelig godt gået!

Selv er den lokale helt glad for, at han kunne bruge sin erfaring til at hjælpe en fremmed kvinde i nød.

- Det er ikke sjovt at høre, at nogen er derinde (i flammerne, red.) De skal helst ud. Jeg var betænkelig ved at gå ind i huset fyldt med røg, men jeg har en del erfaring efter 21 år som deltidsansat brandmand, lyder det fra Bo Julin Kollerup.

Han blev fejret med både dusør og lagkage af hele tre betjente på den lokale politistation i Hobro.

Se den lokale helt reagere på dusøren:

- Det havde jeg ikke regnet med, så jeg var lidt overrasket. Men det er da kun pænt af dem, siger den ydmyge helt.

Kvinden, som Bo Julin Kollerup reddede, blev indlagt til observation for røgforgiftning, men overlevede umiddelbart uden mén.

Aalborg Portland har ofte været udskældt for at være den uden sammenligning mest klimasynder i dansk erhvervsliv.

Men det er snart fortid, bekræfter den nordjyske cementkæmpe i en pressemeddelelse.

Sammen med Air Liquide, der verdensførende inden for gasser, teknologier og tjenester til industrien, har Aalborg Portland fået ca. 1,65 milliarder kroner fra EU til et stort anlæg til CO2-fangst og -lagring.

Det vil ifølge Portland selv kunne reducere fabrikken C02-udledning med 95 procent. Det svarer til 1,5 millioner tons CO2-emissioner per driftsår.

- Vi er stolte over, at EU’s Innovationsfond blandt flere banebrydende projekter har valgt at støtte os i etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala. Det er en game changer inden for cementindustrien, som er afhængig af CO2-fangst for at kunne opnå CO2-neutralitet, siger Søren Holm, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Ifølge direktøren bliver anlægget lige så stort som resten af de nuværende bygninger på Aalborg Portland tilsammen.

Vil sikre 2030-klimamål

Helt konkret vil milliardprojektet, der hedder ACCSION rense og gøre ca. 95 procent af den CO2, der udledes af cementovnene, flydende.

Den opsamlede CO2 vil dermed blive integreret i en ny rørledningsinfrastruktur til CO2-lagringsfaciliteter på land.

Hvis den planen, bliver til virkelighed, er reduktionen så massiv, at det betyder, at Danmark som land kan opfylde det store 2030-klimamål.

- Det er en manifestation af, at vi vil være en del af løsningen på Danmarks klimaudfordringer, og med bevillingen fra EU’s Innovationsfond vil vi realisere vores 2030-klimaplan og levere den største enkeltstående CO2-reduktion i danmarkshistorien, siger Søren Holm.