Efter 62 år på samme sted, udgør Aalborg Flugtskydningsforening pludselig en fare for flytrafikken, lyder det fra Flyverkommandoen. Foto: Freja Hesthaven / TV2 Nord
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

'Til fare for flysikkerheden': Stor skydeklub risikerer lukning

Aalborg Flugtskydningsforening risikerer lukning, fordi Forsvaret siger, de er til fare for flysikkerheden.

Klubben har ligget samme sted i 62 år. Men nu kan lerdueskydningen i Aalborg Flugtskydningsforening, der ligger ved Hvorup, være endegyldigt slut.

For efter 62 år mener Flyverkommandoen, der hører under Forsvaret, at den traditionsrige flugtskydebane udgør en fare for flysikkerheden. Det har de i 2021 meddelt Nordjyllands Politi, som står for at godkende flugtskydningsforeningens aktiviteter.

Men i de mellemliggende to år har foreningen stadig fået lov at fortsætte sine aktiviteter og skyde på livet løs.

- Vi er voldsomt forundret over, at vi efter 62 år pludselige er blevet farlige. Haglene er blevet mindre, de vejer mindre, og de er ikke så kraftige, som de var før i tiden, siger Lotte Hoff, der er formand for Aalborg Flugtskydningsforening, og fortsætter:

- Vi er blevet farlige henover natten. Og der er ikke nogen, der tør eller er modige nok til at sige 'hey, de har ligget der i 62 år, de er ikke farlige'.

Både Lotte Hoff og hendes mand skyder i klubben. Hvis den lukker er ægteskabet i fare. For hvad skal de egentligt snakke om, siger hun med et smil i stemmen. Foto: Freja Hesthaven / TV2 Nord

Årsagen til, at Flykommandoen mener, at klubbens aktiviteter er farlige for flysikkerheden, er blandt andet, at klubben ligger i den korridor, hvor fly letter og lander. Her skal der være en sikkerhedsafstand på 200 meter. Det mener Forsvaret ikke er forenelige med klubbens skydning.

Uenighed om beregninger

Men det handler også om en beregning, som Dansk Artilleriregiment har lavet af, hvor højt et hagl kan flyve.

Derfor har Nordjyllands Politi meddelt klubben, at de agter at lukke den, hvis ikke Aalborg Flugtskydeforening kan komme med et høringssvar, der kan holde klubben åben.

- Vi får udarbejdet en beregning, der stiller spørgsmålstegn ved den beregning, som Artilleriregiment har lavet. Vi går i dialog med de involverede instanser for at finde ud af, om man kan stable et fremtidigt samarbejde på benene. Det samarbejde vil være kommunikation med Flyverkommandoen om indkomne og afgående fly, så vi har mulighed for at indstille skydningen på de tidspunkter, siger Lotte Hoff.

En praksis, som klubben allerede i dag følger, uden at det er et samarbejde med myndighederne.

Krisemøde blandt medlemmer

På grund af den faretruende lukning har hun indkaldt til krisemøde i den store skydeforening, der tæller 750 medlemmer tirsdag aften klokken 20.

Hvis Flyverkommandoens indsigelse bliver til virkelighed, kan det blive skydeklubbens dødsstød.

- Hvis vi er uforenelige med flytrafikken, så skal vi lukke eller flytte. Før inflationen ramte, havde vi en anslået værdi på at flytte vores anlæg på 30 millioner kroner, siger formanden. 

Og det er ikke den eneste ting, der forundrer formand Lotte Hoff. For når Flyvestationens mågejægere skal finpudse deres færdigheder, foregår det på foreningens baner.

- Det er jo tragikomisk. I den her situation er det jo skørt, at mågejægerne træner på et anlæg, der efter Flyverkommandoen er uforenelig med flysikkerheden. Ens opfattelse af hvad der er forkert og underligt, bliver rykket her. Da Flyvestationens mågejægere henvendte sig og meldte sig ind, var der ikke nogen af dem, der sagde, at det var en risiko at skyde her, siger Lotte Hoff.

Hazard i højderne

Flyverkommandoen vil ikke stille op til et interview. Vi ville gerne have spurgt dem om, hvorfor klubben udgør en fare for flysikkerheden. Dermed har vi ikke kunnet få svar på, hvorfor klubben først nu efter 62 år udgør en fare for flysikkerheden.

Men i en anmeldelse indgivet til Nordjyllands Politi skriver Flyverkommandoen om en såkaldt hazard report, hvor et propelfly fra Flyverhjemmeværnet 6. marts 2021 overfløj flugtskydebanen. Her meldte piloten, at han under indflyvningen til landing på Flyvestationen bemærkede, at der direkte under ham blev skudt efter orange lerduer fra to standpladser. 

Flyet blev ikke ramt.

- Han er udenfor vores område, og vi har også officielt sået tvivl om hazarden, for han var simpelthen for langt væk til, at der var en risiko, siger skydeforeningens formand,  Lotte Hoff.

Der har ikke været andre episoder i klubbens 62 års levetid.

- Vores advokat kommer til at udfærdige høringssvar, og i det obskure tilfælde, vi bliver lukket og det ender i en retssag, så er det ham, der skal føre sagen for os.

Kan blive en økonomisk hovedpine

Aalborg Flugtskydningsforening har en lejeaftale, de har indgået med Aalborg Kommunes Fritidsforvaltning om banerne ved Hvorup, der løber frem til 2041.  

Og derfor har klubben også investeret 10 millioner kroner i forbedringer og udvidelse af anlægget, som er sket i samarbejde og med godkendelse fra Nordjyllands Politi.

- Vi håber, at kommunen vil sige, at de løsner os fra lejekontrakten, og vil være behjælpelige med at finde en anden beliggenhed. Men helt ærligt - hvem vil være nabo til en skydebane? Vi er ikke nemme at være naboer til, og 99,9 procent af de mennesker, der frekventerer skydebanen, vil i hvert fald ikke selv være nabo til den, fortælle Lotte Hoff.

Som det er nu, ligger skydebanen i et område med meget støj netop på grund af flytrafikken. 

- Hvis vi lukker er det er katastrofalt. Det er mit hjertebarn. Jeg er gået fra at være menig medlem til formand for 750 medlemmer på 10 år. Det er mit netværk, det er min hobby, det er min passion. Herhjemme er det ikke et spørgsmål om, hvad man laver tirsdag og lørdag - der skal vi i klubben. Jeg har voksne mænd, der har knebet en tåre over det her, siger Lotte Hoff, og fortsætter:

- Vi er en stolt klub, vi har verdensrangslistere, der skyder hos os. Vi spænder fra den lille nye jægeraspirant til OL-deltagere. Vi er talentcenter Nord i Olympiske discipliner, siger Lotte Hoff.

Nordjyllands Politi forventer at træffe afgørelse i sagen i starten af november.

Se indslaget med skydebanen herunder:


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag blev Bomholt helten - Weekenden blev overraskende rolig

Fredag blev Mads Bomholt den helt store helt i Aalborg, da han leverede sejrsmålet mod Lyngby i tillægstiden.

I Nordicbet-ligaen begyndte Mads Bomholt at være meget omkring førsteholdet, hvor han i flere kampe startede på den centrale midtbane.

I Superligaen er det endnu ikke blevet til en startplads, men det kan være, at det snart ændrer sig. Fredag blev han i hvert fald den helt store helt, da den 18-årige Bomholt scorede i tillægstiden og sikrede AaB tre livsvigtige point mod Lyngby.

- Hvis du har spurgt mig inden kampen, er det noget, jeg slet ikke havde set komme eller turde håbe på. Det var en kæmpe drengedrøm at score det mål, og det er klart, at det har givet mig lidt attention efter, hvilket også har været fint. Men det er ikke fordi, det stiger mig til hovedet på nogen måde, fortæller Mads Bomholt.

Når man redder AaB-tilhængernes weekend, må det vel også blive fejret på behørig vis - men det blev en mere stille fejring, end Bomholt regnede med.

- Ja, på overraskende vis var den faktisk stille og rolig. Det blev jo ikke til så meget sjov og ballade, som jeg havde troet. Det var en tur hjem til forældrene i Hadsund og slappe lidt af og recover lidt. Og så er vi klar til træningen igen i dag (mandag, red.). Så det var overraskende stille og roligt, fortæller han.

Var det lidt ærgerligt?

- Hvis du spørger mig, var det lidt ærgerligt. Jeg tror, at på min vegne og resten af holdet ville vi gerne lige have fejret det lidt mere. Men vi har en kamp på torsdag, som vi ser frem til, og det skal vi have fuld respekt for.

Anderledes opstart

En af grundene til, at Mads Bomholt ikke har været helt så meget med i sæsonstarten, som man kunne tro, kan også findes i, at han havde en U19-slutrunde midt på sommeren - en slutrunde, som stadig var i gang, da AaB åbnede sæsonen mod FC Nordsjælland.

Der er dog blev arbejdet hårdt for at komme ordentlig tilbage helt tilbage.

- Det har for mig været en lidt anderledes sæsonstart, hvor jeg var med U19 til EM, hvilket var en utrolig fed oplevelse for mig. Kæmpe oplevelse. Men ja, så kommer man hjem, og de andre er ligesom lidt i gang, og så skal man finde sin plads igen og arbejde hårdt, hvilket er fair, fordi de har gjort det godt de første par kampe, synes jeg, siger midtbanespilleren.

Kasper Davidsen er en af dem, som har taget chancen i begyndelsen af sæsonen, og han har nu fået mange minutter i Superligaen - han er både en ven og en form for konkurrent til Bomholt.

- Det er klart, at man tager ikke noget for givet, og man forventer ikke noget, så man skal ind og kæmpe for sin plads igen. Kasper Davidsen har spillet nogle gode kampe, synes jeg, og han har meget at byde på. Så jeg under ham det. Men det er klart, jeg ville gerne spille noget mere, siger han og fortsætter:

- Jeg tager det en dag ad gangen og arbejder hårdt hver eneste dag, og så er det op til trænerstaben og Menno, der sætter holdet. Og så arbejder jeg bare hårdt.

Så skader det vel heller ikke, hvis Bomholt bliver til en bomber?

- Slet ikke. Hvis du spørger mig, vil det jo være helt magisk, hvis der kunne komme lidt mål på kontoen. Det ville bare være fedt. Det ville det sgu, slutter 18-årige Mads Bomholt.


Foto: Fårup Sommerland/Pressefoto

Ny dårlig vejrsommer kan ramme Fårup Sommerland

I weekenden havde Fårup Sommerland sidste åbningsdag for sommersæsonen, og vejrmæssigt har det været en dårlig sæson.

Det tyder på at blive en knap så god sæson for Fårup Sommerland. I weekenden sluttede sommersæsonen, og nu er der lukket indtil uge 40, hvor parken genåbner i nogle få uger.

- Det har været en svær sommer, som startede med svære betingelser, siger Niels Jørgen Nielsen, der er administrerende direktør hos Fårup Sommerland.

- Sidste år sagde jeg selv, at vi ikke kunne komme ud for en sommer som sidste år vejrmæssigt, men det er tæt på, det er sådan, uddyber han.

På trods af sidste års dårlige sommervejr landede sommerlandet et overskud på 11,5 millioner kroner. Dengang sagde bestyrelsesformand Ole Mølgaard:

- Vi noterer vi os, at en udfordrende juli måned med store mængder nedbør og generelt færre norske turister i Danmark også sætter sit præg på regnskabet, når vi sammenligner med foregående år.

Hvad sommervejret har af betydning økonomisk for sommerparken i år, kommer der først overblik over, når man lukker ned efter efterårsferien i oktober.

- Juni bar præg af meget blandet vejr og også første halvdel af juli, hvor vi tabte noget momentum og tabte pusten lidt, siger direktøren.

Sensommeren har derimod været en smule bedre, men hvor meget den kan rette op på sæsonen, er endnu uvist.

- Men konklusionen er nok, at det er en lille pil nedad, uden at det er noget kritisk, siger Niels Jørgen Nielsen, som anser efterårsugerne med spænding.

- En del står og falder med uge 40-42, hvor der er en del på spil, lyder det.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket haleben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin