"Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt."

Sådan begynder 'Sangen om Larsen', og det er formentlig passende at sige om AaBs anden halvleg i kampen på udebane mod Lyngby.

Her fik AaB udlignet, kom foran, fik rødt kort og begik straffespark, som gjorde, at Superligakampen endte 2-2.

Begyndte skidt

Der gik dog ikke mange minutter, før AaB allerede var bagud. Efter otte minutter kommer hjemmeholdets Jonathan Amon igennem AaB-forsvaret, men Vincent Müller reddede forsøget. Han afgav en retur, som Sævar Magnusson sparkede i AaB-kassen.

I minutterne efter forsøgte AaB at lægge et hårdt pres på Lyngby, men det kunne Lyngby sagtens afværge. Faktisk tog de teten på kampen, og det frustrerede tydeligt AaB-spillerne, som ragede et par gule kort til sig.

Først efter en halv times tid begyndte AaB at blive rigtig farlige ved blandt andre Oliver Ross, der fik sit forsøg blokeret, mens John Iredale få minutter senere fik bolden inde i feltet. Den tæmmede han dog skidt, og han endte med at sparke en Lyngby-spiller på skulderen i stedet for.

Tre minutter senere sendte australieren en helflugter et godt stykke over målet, og det gjorde, at AaB stadig var bagud, da der blev fløjtet til pause.

Kom ud som forvandlet

Efter pausen var det dog en forvandlet John Iredale - og et forvandlet AaB. Blot syv minutter skulle der gå, før han viste skarpheden. Kasper Jørgensen sendte et indlæg ind i feltet, som endte ved Iredale - og så var der udlignet.

Comebacket blev fuldbyrdet, da Lyngby lavede fejl i opspillet. Oliver Ross udnyttede det til at sende et fladt indlæg ind til Melker Widell, som bragte AaB foran med 2-1.

I hele den første del af anden halvleg sad AaB tungt på kampen og smed indlæg efter indlæg ind i Lyngby-feltet, men uden samme held og skarphed som i begyndelsen af halvlegen.

Alligevel skulle det også gå galt.

For svenske Widell ramte med sin støvle Lyndby-spilleren Sævar Magnusson i ansigtet - inde i feltet. Efter et VAR-tjek takserede dommer Mikkel Redder Widell med sit andet gule kort og dermed et rødt kort - og så fik Lyngby straffespark.

Det udnyttede Frederik Gytkjær og udlignede dermed til 2-2.

Med en mand i undertal blev AaB nødt til at kæmpe sig igennem de sidste minutter af kampen, og det lykkedes at holde Lyngby fra fadet, selvom muligheder for sjællænderne var til stede.

Så det blev kun til et point for AaB, og klubben forbliver på 9.pladsen i rækken - holdet kunne ellers have overhalet Viborg på pladsen over med en sejr. Der er fortsat seks point ned til den forkerte side af nedrykningsstregen, hvor Lyngby befinder sig.

Det uafgjorte resultat gør nu, at AaB har spillet uafgjort tre gange i streg - de to seneste mod bundholdene i rækken.

Det er øjensynligt ikke fødevarehygiejne, der er i højsædet hos det lokale pizzeria og restaurant i Hals.

På Aspendos er man nemlig inkasseret en sur smiley efter Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg - endnu en.

Forrige besøg resulterede således også i smiley med mundvigen nedad.

Det var dog ikke noget, man skiltede med, da styrelsens udsendte uanmeldt gæstede pizzeriaet. Her hang den forrige kontrolrapport i stedet på væggen.

'Vi har fået den i eboks, men vi har ingen printer', lød det ifølge Fødevarestyrelsen fra restauranten om, hvorfor den ikke, som lovgivningen ellers kræver, havde hængt den seneste kontrolrapport synligt i butikkens rude.

- Det er rigtigt nok, at vi ikke har en printer, men jeg var ikke til stede ved besøget. Men når de skriver det (at den seneste rapport ikke var hængt op, red.), er det nok rigtigt, siger Serdal Demiraslan, der ejer restauranten.

Den ville nok også have skræmt ellers købelystne kunder væk. Fødevareopbevaringen har nemlig ikke været helt i top hos Aspendos.

Både i maj og i en kontrol 23. september var kød som kylling, skinke, pølser og kebab, som er letfordærvelige i kølebroen opbevaret med temperaturer langt over det påkrævede - det var det også galt ved dette besøg fra Fødevarestyrelsen.

Selvom kød ellers kun må opbevares ved maksimalt 5 grader, blev kylling eksempelvis målt til hele 16 grader. Til det svarede restauranten ved besøget, at de vil købe en ny kølebro.

- Den var allerede ny, men nu køber vi en bedre en. Temperaturstigningen sker jo, fordi der bliver åbnet og lukket ind til køleskabet hele tiden, lyder det fra ejeren.

Det kostede pizzeria-ejeren en bøde på 5000 kroner.

Med det seneste stykke tids milde vejr er der blevet plads til at nå de sidste gøremål i haven inden vinter.

Men det er ikke kun særligt for i år, at havearbejdet fortsætter ind i november.

Tager man klimaforandringer in mente, så er mange vaner og tommelfingerregler ikke længere gældende for havearbejdet.

Det gør Haveselskabet opmærksom på i en pressemeddelelse.

- Så længe vejret er så mildt, og der stadig er varme i jorden, kan vi fortsætte med meget havearbejde, fortæller Anne Stine Bruun i pressemeddelelsen, som er landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver.

Her får du et overblik over, hvad der stadig kan nås i haven, inden den går i vinterhi.

Græsset vokser endnu

Plæneklipperen er et af de redskaber, som ikke skal pakkes væk endnu.

- Græsset vokser fortsat derude, fordi temperaturen skal ned under 6 til 7 grader, før det holder op med at gro. Vi skal nok regne med at skulle slå græsset en større del af året, end vi hidtil har været vant til, siger Anne Stine Bruun.

I år i oktober og november har der kun været én dag, hvor middeltemperaturen har været under 6 grader indtil videre.

Plæneklipperen kan også bruges til et andet formål.

Mange haveejere kan i efteråret få lyst til at rive de visne blade sammen og smide dem væk, men bladene indeholder faktisk mange næringsstoffer til naturens øvrige planter.

Bladene indeholder blandt andet nitrogen og fosfor, som nedbrydes i jorden og i sidste endte omdannes til ammonium og fosfat. Det er to af naturens helt egne gødningsmidler.

Her kommer plæneklipperen i spil igen. Ved at skære bladene i mindre stykker, kan de nemmere nedbrydes i jorden.

De nedfaldne blade kan bruges flere steder i haven: I blomsterbedene, under buske, i køkkenhaven eller gemmes som kompost til foråret.

Bliv klar med bær til næste år

Det milde vejr betyder også, at det ikke er for sent at plante nye frugttræer og bærbuske.

Har man et ønske om at være mere selvforsynende, så kan bærbuskene allerede nå at give de første bær til næste år, hvis de plantes nu.

Et andet godt tip er at omplante de planter, som kan have brug for mere eller mindre sol i næste sæson.

Risiko for rim i græsset i den kommende uge

Frosten har endnu ikke gjort store indtog, og derfor er det stadig muligt at nå at beskære sine buske og træer, uden at de får frostskader.

De afklippede grene kan for eksempel bruges til bygge et kvashegn, som er et godt sted for pindsvin at gå i vinterhi.

Hvis man ønsker at gøre endnu mere for naturens dyr i haven, så er jorden stadig blød og nem at grave i til at lave et vandhul til dyrene.

Nedenfor ses den europæiske vejrmodel ECMWF IFS's 22 forskellige bud på temperaturen de næste to uger. Den hvide streg angiver gennemsnittet, og i den kommende uge er der stadig temperaturer til den milde side.

De afklippede grene kan for eksempel bruges til bygge et kvashegn, som er et godt sted for pindsvin at gå i vinterhi.

Hvis man ønsker at gøre endnu mere for naturens dyr i haven, så er jorden stadig blød og nem at grave i til at lave et vandhul til dyrene.

Nedenfor ses den europæiske vejrmodel ECMWF IFS's 22 forskellige bud på temperaturen de næste to uger. Den hvide streg angiver gennemsnittet, og i den kommende uge er der stadig temperaturer til den milde side.

Der er generelt stadig flere dage at gøre med, hvis haven skal have en sidste tur, inden mere vinterlige temperaturer melder sin ankomst.

Der er ting, som journalist Thomas Uhrskov aldrig gør mere.

I tre uger i træk lå han på knæ og sleb og sleb.

11 timer om dagen.

Han skulle slibe 20 gange. Første gang tog det 56 timer at nå hele vejen rundt. Anden gang gik det hurtigere, og sådan fortsatte det.

140 meter indervæg og 328 hjørner af beton.

Målet var at skabe et terrazzogulv til familiens nye beton-sommerhus i Klitmøller.

De store flader sleb en mand, der hedder Ole, men hjørnerne og kanterne stod Thomas Uhrskov for.

Og han gør det aldrig igen.

- Det er de værste tre uger, vi har haft, tror jeg. I hvert fald fysisk, forklarer Thomas Uhrskov, der blandt andet er kendt fra sine skiprogrammer på TV 2.

Se hele huset i 'Særlige boliger' herunder:

En lille krebs som signatur

Thomas Uhrskov og familien har selv stået for 90 procent af byggeriet.

Projektet startede under corona, hvor Thomas Uhrskovs foredrag blev aflyst. Og familien brugte omkring tre år på at bygge det færdigt.

- Det er vores betondrøm, som indimellem var lidt et mareridt. Men nu er det en drøm, siger Thomas Uhrskov

Huset indeholder flere særlige detaljer, som man ikke ser i et klassisk sommerhus, blandt andet har huset sit eget navn og sin egen signatur.

- Huset hedder kokkolit. Det er sådan et lille krebsdyr, som svømmede rundt 200 meter over Aalborg for 200 millioner år siden, hvor der var masser af vand, forklarer Thomas Uhrskov.

Dyrene var ifølge Thomas Uhrskov med til at danne det kridtlag, der ligger under Aalborg, som man i dag bruger til at lave cement.

Boret ned i klitterne

Familien er kommet i Klitmøller igennem 30 år.

Først som lidt ubudne surfere, der brugte havet som legeplads i stedet for arbejdsplads.

Men nu har de bogstaveligt talt boret sig ned i landskabet og er blevet en del af Cold Hawaii.

Thomas Uhrskovs hus endte med at blive en del af et forskningsprojekt, som forskere fra Aalborg Universitet stod bag.

De var ved at undersøge nogle særlige skruer, og hvor meget de kunne holde til, og de skruer er nu blevet brugt til at skrue familiens hus fast i Klitmøller.

- Det var enormt spændende at se virkelige videnskabsmænd lave test på alle mulige måder. Og så fik vi den fordel, at vi kun skulle bruge halvt så mange skruer, siger Thomas Uhrskov.

Se hele programmet om den særlige bolig i videoen længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

Natten mellem den 9.- og 10. november 1938 var en særdeles grusom en af slagsen, hvor der blev begået brutale overgreb jøder, synagoger og forretninger ejet af jøder.

Den kendes som Krystalnatten, og det er den, de markerer i Aalborg lørdag aften.

- Jeg har valgt at komme i dag, fordi at Europa er ved at svigte det løfte, vi gav til jøderne efter Anden Verdenskrig, som handler om, at jøder skal have lov at leve i sikkerhed og tryghed i Europa, siger Magnus Lasthein og fortsætter:

- Det er et kæmpe problem, at antisemitismen er stigende, og det er fuldstændig afgørende, at vi gør et oprør mod det.

Magnus Lasthein går fredag aften sammen med omtrent 50 personer i Aalborgs gader for at minde ofrene ved Krystalnatten.

Han er glad for opbakningen, men der mangler stadig noget.

- Jeg synes det er vigtigt, at vi er her, men jeg synes også, at det er utroligt, at man ikke kan samle større opbakning omkring det rimelig banale budskab, lyder det fra ham.

Forventede ikke uroligheder

Set i lyset af de seneste hændelser i både Mellemøsten, men også de voldelige uroligheder i Amsterdam torsdag i forbindelse med en fodboldkamp med et israelsk hold, gjorde, at Nordjyllands Politi var ekstra opmærksomme på, at mindeoptoget ville finde sted.

Det bekræftede vagtchef Torben Arendrup, som fortalte, at patruljerne ville have et ekstra øje på det.

Hans Hüttel, der er medarrangør for Amnesty International, deltog i optoget, men han forventede dog ikke, der ville blive nogen former for uroligheder i forbindelse med det - og det kom der heller ikke.

Han har været medarrangør i cirka 15 år og gør det, fordi de vil markerer Krystalnatten og gøre opmærksom på de hadforbrydelser og diskriminering, der sker rundt om i Europa.

- Det vigtige budskab er, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, hele tiden. Og der er ikke nogen situationer, hvor de ikke gælder, og civilbefolkningen skal beskyttes mod had. Og det gælder både i fred og i krig, siger han og fortsætter:

- Alle myndigheders opgave er at sikre, at civilbefolkningen bliver beskyttet mod had og forfølgelse.