Tall Ships Races vender tilbage: Borgmester forventer kæmpefest i Aalborg
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
Aalborg er værtshavn for The Tall Ships Races 2022.
Om et år, når alle er vaccineret, skal der være folkefest i Aalborg, fastslog borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), da han fredag præsenterede planerne for The Tall Ships Races 2022.
Aalborg Kommune er netop nu i fuld sving med at planlægge den kommende fest, fortalte borgmesteren, der også kunne afsløre hovedsponseren.
- At vi har Spar Nord Fonden med, glæder jeg mig rigtig meget over. Vi savner at kunne mødes og gå til arrangementer og store events sammen, og jeg glæder mig til om et år, når det ser anderledes ud med corona, og vi kan holde en stor og god fest.
Thomas Kastrup-Larsen understregede, at det betyder rigtig meget for Aalborg og hele Nordjylland, at begivenheden igen kommer til Aalborg.
- Aalborg har en enestående havnefront og en maritim tradition, så det skaber en god ramme om den folkefest, som Tall Ships Races er.
Udover Aalborg er også havnene i Esbjerg, Antwerp og Harlingen også værter for The Tall Ships Races 2022.
Se interviewet med borgmesteren her: