Tæt på konkurs for tre år siden: Nu lander nordjysk selskab trecifret millionoverskud
Man har dog ikke glemt krisen i 2020, når man kigger frem mod de kommende år.
For tre år siden kæmpede man med en truende konkurs, der resulterede i en rekonstruktion i 2020 og lukning af 20 butikker og 180 stillinger.
I dag har den nordjyske tøjkoncern PWT Group, der har hovedsæde i Aalborg, præsenteret et trecifrede millionoverskud på præcis 115.252.000 kroner.
- Generelt er vi stolte af vores præstation i 2022. Vi vil fortsætte med at prioritere vores kunder højt hver eneste dag, optimere vores produkter og hele tiden forsøge at gøre det lidt bedre end i går, fortæller administrerende direktør, Ole Koch Hansen.
PWT Group har mærkerne Lindbergh, Bison, Junk de Luxe, samt Danmarks største herretøjskæde, Tøjeksperten.
Tæt på rekordår
Med en indtjening på 154 millioner kroner har PWT Group opnået et resultat tæt på niveau med rekordåret i 2021. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Blandt andet selskabets investeringer i de digitale platforme står bag den store millionomsætning for 2022, og det er også en af parametrene, som man fortsat vil fokusere på.
Nøgletal |
||
DKK MIO. |
2022 |
2021 |
omsætning |
794 |
668 |
EBITDA |
154 |
156 |
Profit/ Loss for the year |
115 |
126 |
Equity |
273 |
213 |
Solvency ratio |
60,5 |
50,6 |
Kilde: PWT Group
Med yderligere inflation og prisstigninger i 2022 har selskabet derfor også stort fokus på markedet og at tilpasse sig herefter.
- Selvom vi er sikre på vores evne til at håndtere disse udfordringer, er vi også opmærksomme på, at de kan påvirke vores forretning på forskellige måder, så vi hurtigt kan reagere på ændringer i markedet, slutter Ole Koch Hansen.