Nogle meter under jorden på Martin Bundgaards parcelhusgrund på Eventyrbakken i Nibe gemmer sig et stort problem.

- Sagt på godt jysk: Det er træls, konstaterer han.

Under grunden løber en kloakledning. En kloakledning, som i godt to år har været kernen i en strid mellem Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning på den ene side, og Martin Bundgaard og to tidligere ejere af hans hus på den anden side.

- Det er frustrerende, fordi man ikke ved, om man er købt eller solgt! For hvem skal betale for det her?, spørger han.

Sagen begyndte, da huset blev bygget tilbage i 2006.

Dengang opførte Gitte Bentsen og hendes mand det, som de troede skulle være deres drømmehus på en helt ny byggegrund. De fik at vide af den daværende Nibe Kommune, at de ikke måtte bygge mindre end fire meter fra grundens sydlige skel.

Årsagen?

En kloakledning løb under grunden, to meter fra skellet. Det fremgik af tinglyste dokumenter fra kommunen. Så parret opførte huset helt i overensstemmelse med reglerne. Troede de.

Påbud fra forsyningen

Vi spoler 16 år frem i tiden, til da Martin Bundgaard i sensommeren 2022 overtager nøglerne til huset på Eventyrbakken. Her modtager han et skriftligt påbud fra Aalborg Forsyning. For ifølge Aalborg Forsyning ligger kloakledningen ikke to meter fra skellet under grunden, men derimod op mod fem meter fra skellet – og dermed løber kloakledningen under huset, hvilket er ulovligt. Derfor skal placeringen af kloakledningen lovliggøres, hvad enten det så indebærer at rage dele af huset ned eller flytte kloakledningen. En særdeles bekostelig affære, uanset hvad.

- Og det er jo en åbenlys fejl fra Nibe Kommunes side, siger Martin Bundgaard.

Men selvom Nibe Kommune siden er blevet indlemmet i Aalborg Kommune, vil hverken kommunen eller Aalborg Forsyning samle regningen op for det, som ifølge Martin Bundgaard og de tidligere ejere af huset, er en myndighedsfejl begået tilbage i 2006.

Se indslaget herunder:

Går til ministeren

Både Martin Bundgaard og Gitte Bentsen, samt et tredje par, som i mellemtiden også har ejet huset på Eventyrbakken, har nu i to år kæmpet med næb og kløer for at undgå den kæmperegning, som en lovliggørelse af kloakledningen vil medføre. Og det er dybt urimeligt, mener de konservatives Per Larsen, som nu vil tage sagen med til den ansvarlige minister på Christiansborg.

- Jeg vil bede indenrigsministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at hjælpe, fordi kommunen siger, at de ikke har noget ansvar. Men det er altså heller ikke husejerne, der har bestemt, at der skulle ligge en kloakledning under det hus, som de bor i, lyder det fra Per Larsen.

I Nibe er både Martin Bundgaard og Gitte Bentsen meget taknemlige for Per Larsens udmelding. Ifølge dem har kommunikationen og dialogen med kommune og forsyning nemlig været så godt som ikke eksisterende.

Martin Bundgaard opsummerer dialogen kortfattet:

- Et påbud, en stævning og så en forestående retssag.

Gitte Bentsen supplerer:

- Havde vi i det mindste kunnet sætte os ned og tale om, hvorvidt vi kunne gøre noget, så havde man følt sig mødt. Men det gør vi på ingen måde.

Må ikke betale regningen

Hos Aalborg Forsyning forstår Tobias Juul Duelund godt frustrationen over sagens forløb. Han er afdelingsleder med ansvar for jura hos Aalborg Forsyning. Ifølge ham er det dog meget begrænset, hvad man kan gøre hos forsyningen i sagen.

- Det er ikke fordi vi er stædige eller ikke har forståelse for, at det er en svær sag for de nuværende og tidligere ejere af huset på Eventyrbakken. Men vi må ikke bruge fællesskabets midler på at betale for, at enkeltpersoner har bygget ovenpå en kloakledning. Det er simpelthen ulovligt, forklarer han.

Som det er nu, står sagen derfor til at ende i retten til august næste år. Der er afsat to retsdage til sagen. Hverken Gitte Bentsen eller Martin Bundgaard håber dog, at det nogensinde kommer så langt. De håber, at sagen løser sig på anden vis inden da.

- Jeg håber da, at der er en kommune eller en forsyning, som på et tidspunkt vil forholde sig til, at ”det nok er en fejl, som vi eller nogle af vores forgængere har lavet,” siger han.

Voldsomme begivenheder i forbindelse med bandekonflikter har de seneste uger hærget Grønlandskvarteret i Aalborg SØ.

Knivstikkeri, færdselsuheld og skyderi har de seneste tre uger hændt i Aalborgs gader, hvor de to nye bander, GT-gruppen og A12, mistænkes at stå bag.

Og selvom hændelserne er sket flere steder i Aalborg, er GT-gruppens navn udkommet af Grønlands Torvet, hvor bandemedlemmerne typisk er fra.

Meget andet end den verserende bandekonflikt

En torvefest torsdag eftermiddag og tidlig aften skal vise et andet billede af området.

- Jeg synes, at det er en positiv ting, at man ikke kun snakker negativt om Grønlands Torvet. Man bringer det positive frem og laver en glædesdag på den her måde, siger pædagogisk assistent Michelle Larsen, der er mødt op til torvefesten.

En bred planlægningsgruppe bestående af lokale erhvervsdrivende, kommunale institutioner fra området, foreninger, boligorganisationer med flere, står bag Torvefesten.

Og det er blandt andet for at vise, at Grønlands Torv og Aalborg SØ er et blomstrende lokalsamfund.

- Nogle gange, når det kommer ud i medier, eller det kommer ud på den måde, får man måske bare et mere stigmatiseret billede. Det her er bare helt almindelige mennesker en helt almindelig hverdag, siger Denise Bakholm, der er centerchef for Center for Tværfaglig Forebyggelse i Aalborg Kommune.

- Det er ikke for at tale konflikter eller bander væk, men det er jo nogle meget få mennesker ud af sådan et område - eller ud af en stor by.

Super, fantastisk, hyggeligt

Til arrangementet er der både boder, aktiviteter og god stemning. Fodboldkvaliteterne kan samtidig testes af sammen med den lokale fodboldklub B52/AFC.

Biblioteket ruller også ind med bogbilen.

- Det kan måske få nogle til at synes, at det ikke er så farligt at færdes herude, siger Bitten Harlis, der er pensionist.

- Det er super, det er fantastisk, det er hyggeligt. Man samler folket, man lytter til musik, man hygger sig, lyder det fra Saro Sheykhehnejad.

Torvesten afsluttes af en koncert, hvor aalborgensiske Jonas Thomsen, der har været med i X Factor 2024 og nåede hele vejen til bootcamp, optræder for de fremmødte.

De har været der lang tid før, der overhovedet var en vandrerute.

Og faktisk har dyr, der græsser på naturområder været et værktøj siden 1917, hvor Naturfredningsloven trådte i kraft.

Og det har de ikke tænkt sig at ændre på i Mariagerfjord Kommune, som har græssende dyr på flere af deres vandreruter - også på Panoramaruten, som er deres mest besøgte rute med op til 35.000 besøgende årligt.

Her bliver dyrene brugt til afgræsning og naturpleje, så arealet holdes lysåbent.

- Det skaber en variation af planter og dyr tilknyttet de planter, og det kunne vi måske godt have gjort med maskiner, men ikke ligeså godt som dyrene gør det, og det ville samtidig have været enormt tidskrævende og dyrt, siger Kenneth Jensen, der er naturforvalter ved Mariagerfjord Kommune.

Angrebet af ko

Men det er ikke uden udfordringer, at dyr og vandrere færdes på de samme naturarealer.

For i sidste uge gik det rigtig galt, da en kvinde blev angrebet af en ko på netop Panoramaruten ved Mariager Fjord.

Derfor er ruten nu midlertidigt lukket, indtil kvægene er blevet flyttet fra området. Løsningen er dog kun midlertidig, for som loven tilskriver, så skal der afgræsses i området. Og det er også noget, kvægejeren vil fortsætte med - dog med andre dyr.

- Jeg vil have en race uden horn, hvad det bliver for en race, ved jeg ikke endnu, men der kommer også heste, for de knytter sig bedre til mennesker end en ko, siger Jørgen Bak Rasmussen, der ejer det kvæg, der indtil for nylig gik og græssede på dele af Panoramaruten.

Hør, hvorfor der er krav om, at vilde dyr skal græsse på naturområder:

Hold dig i ro

Det voldsomme uheld har fået Mariagerfjord Kommune til at tænke over, hvordan lignende uheld ikke sker i fremtiden. De gør derfor opmærksom på, at der findes nogle regler, når man som besøgende går på ruter, hvor der græsser vilde dyr.

- Inden man går ind i sådan et område, så ville jeg som besøgende lige danne mig et overblik over, hvad jeg går ind til, og samtidig læse de skilte, der er sat op, siger Kenneth Jensen.

Ifølge Mariagerfjord Kommune skal man generelt orientere sig, forholde sig stille og roligt, ikke råbe eller skrige - og ikke opsøge dyrene.

- Vi vil ikke have, at dyrene opsøger os, så derfor skal vi heller ikke opsøge dem med for eksempel mad. Det er ikke et sted, der er beregnet til at vi skal "snakke" med dyrene, siger han.

- Der er mange, der ikke er vant til at omgås store dyr, og derfor er det ikke sikkert, de har en fornemmelse af dyrene, så derfor er det godt at holde sig til reglerne, hvor man holder afstand, er rolig, og hvis man absolut skal have sin hund med, så skal den være i snor, siger Mette Vesterhaab Nielsen, der er biolog og sti-ansvarlig i Mariagerfjord Kommune.

Tror hundene er ulve

Ifølge Kenneth Jensen er det et stigende problem, at folk lufter sine hunde uden snor i indhegningerne. Det stresser dyrene og kan føre til farlige situationer, forklarer Mette Vesterhaab Nielsen.

- Uanset størrelsen så forveksler dyrene hundene med en ulv, og så reagerer de, som hvis det var en ulv, siger hun og bliver bakket op af Kenneth Jensen;

- Dyrene er stressede lang tid efter, hvilket betyder, at du kan komme gående uden en hund, og møde nogle dyr, der er stressede en time efter, de har mødt en hund.

Mariagerfjord Kommune opfordrer derfor til, at ruterne med græssende dyr besøges uden hunde.

Skal forenes

Selvom Mariagerfjord Kommune pointerer nogle retningslinjer, så er det ikke Kenneth Jensen og Mette Vesterhaab Nielsens indtryk, at vandrere på Panoramaruten har gjort noget forkert.

- Der har været nogle uheldige omstændigheder, der har betydet, at der har været uheld, og det prøver vi som plejemyndighed nu på bedste vis at gøre noget ved, så det ikke sker igen, siger Kenneth Jensen.

Men er det ikke bedst bare at adskille folk fra dyrene og lade dyrene være i fred?

- Det ville være rigtig ærgerligt, hvis borgere og turister ikke kan komme ud og opleve den her fantastiske natur, så det vil vi som kommune gøre alt hvad vi kan for, at det i fremtiden også kan lade sig gøre, på en god og sikker måde, så alle får en god oplevelse, uanset om man er græssende dyr eller borger, siger Kenneth Jensen.

Panoramaruten er lukket indtil kvægejeren har fået indhegnet de nuværende kvæg og fjernet dem fra området.

Siden Patrick A. Hansen var ganske ung, har han haft en ide om, at skuespil nok var noget for ham.

Derfor var det også noget af en oplevelse, da han tidligere på ugen var til premiere på filmen Mørkeland - efterfølgeren til storfilmen Kongekabale - hvor han spiller den håbefulde journalistpraktikant Simon.

- Barnet kom lidt op i mig, da jeg sad og så filmen. Det var jo første gang, jeg så det færdige produkt, som jeg synes, er blevet rigtig godt, siger Patrick A. Hansen, som er tilbage på Aalborg Teater, hvor han til daglig slår sine folder.

- Jeg har været til rød løber-arrangementer før, men et af dem var under corona, så der var ikke så mange mennesker. Nu følte jeg at hele Christiansborg var med. Pia Kjærsgaard var der og Magnus Heunicke rendte også rundt. Så det var lidt en chokeffekt fra den øve-boble, jeg er i lige nu, siger han.

Patrick A. Hansen er ved at øve til en verdensundergangskabaret, der får premiere på Aalborg Teater i starten af September.

Hør Patrick A. Hansen svar på "10 korte om Aalborg":

Patrick og Anders i varme vinterjakker

Mørkeland er den første biograffilm, som skuespilleren medvirker i. Og udover ham selv, så består rollelisten af kapaciteter som Nicolas Bro, Charlotte Munck og Anders W. Berthelsen, der spiller karakteren Ulrik Torp, som mange nok kender fra Kongekabale og bøgerne af Niels Krause-Kjær, som filmene er baseret på.

Særligt sidstnævnte arbejdede Patrick A. Hansen tæt med under optagelserne.

- Da jeg fandt ud af, at jeg skulle spille sammen med Anders, begyndte jeg at glæde mig. Jeg er vokset op med at se mange af hans film, og jeg tænkte, at der var meget, jeg kunne lære fra ham. Den dynamik kunne jeg trække på i rollen som journalistpraktikanten, der respekterer den erfarne Ulrik Torp, siger Patrick A. Hansen.

Optagelserne til filmen sluttede for et års tid siden. Nu skal filmen ud at leve et liv, som Patrick A. Hansen har nul indflydelse på. Men selvom det er hans første medvirken i en stor dansk biograffilm, tager han del roligt.

- Jeg prøver at være nysgerrig på, hvordan filmen bliver modtaget - det gør jeg sådan set altid - for det kan også sætte nogle tanker i gang i mig. Men så længe, jeg ved, at jeg har gjort mit bedste, og der er blevet arbejdet med blod, sved og tårer for at skabe et godt product, så kommer jeg ikke til at skamme mig, selvom nogen måske synes, det er noget lort.

Fem mails for meget

Patrick A. Hansen er vokset op på Fyn, og inden han flyttede til Nordjylland, var han også et smut rundt København. Men det var på ingen made en skuffelse for skuespilleren at lande et job lige netop i Aalborg.

Som barn var storby-oplevelsen en helt særlig tur til en by på Fyn:

- København skræmte mig lidt, så jeg var meget opsøgende på at komme herop. Jeg bankede på teatrets døre mange gange og sendte nok også lige fem mails mere, end jeg burde, for at gøre opmærksom på mig selv. Men jeg ville bare rigtig gerne være en del af holdet, og så kunne jeg godt lide byens geografiske placering ved fjorden.

Det er nu snart tre år siden, at den drøm blev til virkelighed, og det har på alle mulige måder været det, skuespilleren håbede på.

- Jeg får lov til at spille rigtig mange forskellige roller, og det var præcist det, jeg ville. Og så synes jeg, Aalborg som by er rigtig dejlig. Jeg føler mig hjemme, siger skuespilleren.

Traditionen tro vender Kulturmødet Mors tilbage i uge 34, og de første arrangementer på programmet løber af stablen i dag fra klokken ni. 

Frem til lørdag vil det gå løs med blandt andet koncerter, samtaler og debatter på de 25 scener. 

Direktør for Kulturmødet, Casper Ryttergaard, har set frem til dagen, og han er i den grad klar. 

- Vi har 570 arrangementer, og jeg glæder mig til det hele, siger han til TV MIDTVEST. 

Sidste år havde Kulturmødet 35.000 besøgende, og direktøren forventer ikke, at det tal bliver lavere i år. 

- I de seneste seks år har vi hvert år oplevet, at der kom flere og flere publikummer, og i år åbner vi tre nye scener, siger han. 

Han fortæller, at Kulturmødet i år har særligt fokus på Norden. Han fremhæver koncerter med kunstnere som færøske Eivør og svenske Sarah Klang. Han ser desuden frem til en samtale med den norske forfatter Linn Ullmann. 

Et arrangement, som Casper Ryttergaard ser særligt frem til, foregår i Nykøbing Kirke. Her spiller Peter Sommer nemlig sammen med ensemblet Who Killed Bambi, og her vil direktøren helt sikkert indfinde sig blandt publikum. 

- Hvis jeg skal pege på ét navn, bliver det Peter Sommer. Jeg har længe været kæmpe fan af ham, siger han. 

Peter Sommer og Who Killed Bambi spiller både klokken 19 og 21 torsdag aften.