Svindlede egne døve ansatte for millioner

Nu er der langt om længe faldet dom i sagen om den nordjyske direktør, der har svindlet for flere millioner kroner.

En 70-årig mand er i går blevet idømt halvandet års fængsel ved Retten i Aalborg for at have svindlet for omkring 4,3 millioner i tolkebistand til sine ansatte.

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi, Stephen Pedersen.

Og det er en dom, der har været længe undervejs.

Manden var direktør i en virksomhed, som selv havde tolke ansat. Derudover var der også ansat flere døve medarbejdere, som tog sig af de administrative opgaver i virksomheden.

Som døv er man berettiget til 20 timers tolkebistand om ugen på sin arbejdsplads, en bevilling som administreret hos kommunen.. Og hos virksomheden her, var det altså tolke fra selvsamme firma, der agerede tolke for sine døve kollegaer.

De fem kommuner, der har udbetalt tolkebistand til tolkevirksomheden, er Fredericia, Aarhus, Rødovre, Ringsted og Aalborg.

I 2019 blev en af de døve medarbejdere opmærksom på en anden sag, hvor der netop var blevet snydt med tolkebistand. Derfor besluttede han sig for at undersøge, hvor mange timerhs tolkning han blev faktueret for. an egentlig selv fik bevilliget. Hos Jobcenteret kunne de konstatere, at den ansatte var bevilliget 20 timers tolkning om ugen, mens han selv kunne konstatere, at han reelt kun havde fået 10 timer.

Virksomheden har altså opkrævet bevilling for 10 timers tolkning mere, end der reelt er blevet givet.

I retten har i alt ni døve medarbejdere fra virksomheden oplyst, at de har haft færre timers tolkning, end virksomheden har faktureret for i perioden mellem 2015 og 2019.

- Jeg tilfreds med dommen. Taget i betragtning af, at det efterhånden er en gammel sag, så tænker jeg samlet set, at det er et fint resultat, siger anklager Stephen Pedersen.

Virksomheden er sidenhen gået konkurs.

Den dømte var først tiltalt for at have svindlet for mere end syv millioner kroner, men det beløb er i løbet af retssagen blevet nedjusteret.

Den 70-årige nordjyde skal nu afsone seks måneders ubetinget, mens de sidste 12 måneders fængsling er betinget.

Derudover har han også fået frakendt retten til at drive erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland