Massevis af nye solcelleparker skal være med til skubbe Danmark over klima-målstregen inden 2030. Men ikke, hvis Danmarksdemokraterne har noget at skulle have sagt.

For langt størstedelen af solcellerne skal ligge vest for Storebælt, og det skal stoppe omgående, mener partiet, for det er himmelråbende urimeligt over for borgerne i de områder.

Det fortæller Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til TV 2.

- Vi foreslår et øjeblikkeligt stop for udbygningen af solcelleanlæg i de statslige energiparker. I stedet skal man stille og roligt finde ud af, hvor meget strøm vi skal bruge for at dække Danmarks behov, siger hun.

Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland.

Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark uden for vinduet, mener Inger Støjberg.

- Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".

Regeringens plan er, at energiparker skal producere 20 gigawatt strøm i 2030. Det svarer til 11 millioner husstande, fortæller Inger Støjberg, og det er unødvendigt meget.

Samtidig mener hun, at solcelleparkerne bliver trukket "ned over hovedet" på danskerne særligt i Jylland.

Kommuner har selv valgt parker

Men det er ikke Christiansborgs politikere, der har besluttet, at energiparkerne skal ligge i Jylland. Det er jyske kommuner selv eller virksomheder i områderne.

Det er "vigtigt" at slå fast, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet:

- Det kommer nedefra det her. Energiparkerne kommer ude fra lokalområderne. Det er ikke sådan, at man har siddet på Christiansborg eller i ministerierne og sagt "nu skal I gøre sådan og sådan". Det er altså omvendt, siger han.

Selvom energiparkerne er "statsligt udpegede", betyder det ikke, at staten har bestemt, hvor de skal ligge.

I 2022 blev Klimaaftale om grøn strøm og varme indgået. Den åbnede muligheden for, at kommuner og virksomheder i landet kunne melde sig, hvis de gerne selv ville have energiparker i deres områder.

Langt størstedelen af dem, der selv har valgt det, ligger i Jylland.

- De parker er blevet meldt ind fra forskellige områder i Danmark, og så har man vurderet, hvor elnettet er stærkt nok til at kunne bære det, siger Brian Vad Mathiesen.

Støjberg: De parker skal bare ikke op

Ifølge Inger Støjberg handler det om ret og rimelighed. Mange jyder oplever solcellerne som en "pestilens", som de aldrig havde ønsket sig.

Hvad placeringerne af dem angår, er det bare ikke Christiansborg, der har besluttet, at de fleste skal ligge i Jylland.

Inger Støjberg, er det så ikke kommunerne, der har trukket det ned over hovedet på borgerne, når de selv har budt sig til?

- Kommunerne ville jo ikke kunne placere parkerne, hvis ikke Christiansborg-politikerne havde vedtaget loven (klimaaftalen om grøn strøm og varme, red.), siger hun.

Nej, men kommunerne har jo sagt, at de godt kunne tænke sig at få de energiparker.

- Hvis jeg kom til at bo klos op og ned af en jernmark, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er kommunens politikere eller, om det er folketingspolitikere, der har truffet den beslutning. Jeg vil bare ikke have den jernmark, siger hun.

Hvordan vil I sørge for, at der sker et øjeblikkeligt stop?

- Sådan, som vi siger. De skal ikke sættes op de solceller. 

Foreslår I en lov?

- Det ville så være at sætte loven i bero. De solceller skal ikke sættes op. 

Men hvad er jeres forslag konkret møntet på?

- Der er blevet vedtaget en lov for, at de 26 parker kan sættes op. Det har man stemt om i folketingssalen. Den lov skal væk, så de solceller ikke bliver sat op. 

Er det ikke rimeligt nok at tilbyde parkerne, hvis kommunerne gerne vil have dem?

- Vi skal have fordelt byrden mere rimeligt, så dem, der bor i de store byer, også skal holde for, når byrden bliver fordelt. 

Læg dem på Københavns tage

Danmarksdemokraterne foreslår, at hovedstadsområdet tager en større del af byrden. Optimalt set burde solcellerne placeres på offentlige bygningers tage i København.

Det kan man godt, siger Brian Vad Mathiesen. Men det er nemmere sagt end gjort.

- Hvis man tager samtlige tage og ikke bare de offentlige, så er der ikke noget, der tyder på, at der ikke er plads til al den solcellestrøm, som vi kunne forestille os. Men det er dyrere, og det er ikke alle tage, der er egnet til det, siger han.

Inger Støjberg mener, at København skal komme ind i kampen og tage en del af ansvaret – om kommunen vil det eller ej.

Inger Støjberg, er tvang ikke netop dét, man har forsøgt at undgå ved at give kommunerne mulighed for at byde ind på energiparkerne?

- Så kunne Københavns Kommune jo tage deres andel, og så må Københavns Kommunes politikerne jo få lagt dem op på tagene. Det er ikke anderledes end, hvis det er en jysk kommune.

Nej, nej, men det har de så ikke ønsket. 

- Og derfor siger jeg, at byrden skal fordeles mere ligeligt, end den er i dag. I dag er det i høj grad nogle jyder, der skal glo ind i jernmarker. Det har de aldrig haft en drøm om, gentager Inger Støjberg.

Hvordan foreslår I konkret, at man fordeler byrden mere ligeligt?

- Lægger solcellerne op på nogle af de offentlige bygninger i Københavnsområdet. Der er skoler, svømmehaller og offentlige institutioner. Så må solcellerne ligge på de tage, siger hun.

Hvis man siger til København, at kommunen skal bygge nogle solceller på tagene af de offentlige bygninger, hvad ændrer det så for de jyske kommuner, der allerede har sagt ja?

- De er jo ikke sat op, de her parker. 

Det ved jeg, men kommunerne har jo selv sagt, at de gerne vil have dem. 

- Så slipper borgerne i de områder for at kigge ind i en jernmark. Så kan de i stedet kigge på deres kornmarker. 

Investorer har ret til at droppe projekter igen

At nogle danskere er plaget af solcelleparker står ikke til diskussion. Det er et faktum, som både Jyllands-Posten, Information og TV 2 har beskrevet.

Det er enormt vigtigt, at projekter for vedvarende energi har en folkelig opbakning, mener Brian Vad Mathiesen. Man skal være sikker på, at der både er interesse for projekterne, og at der kan være en lokal gevinst.

Bliver det overset her?

- Nej. Det kan man ikke sige, siger han.

Hvis kommunerne eller virksomhederne ønsker det, kan projekterne droppes igen, fortæller han.

- Det er ikke sådan, at når staten har udpeget en energipark, at man så er tvunget til at lave den. Sådan hænger det ikke sammen. Det vil afhænge af, om investorerne stadig synes, at det er en god idé eller ej, siger han.

- Jeg hader at tabe. Jeg er verdens dårligste taber. Derfor satte jeg mig det mål, at jeg vil vinde over den skide sygdom.

Sådan lyder det fra 64-årige Henrik Eriksen fra Thisted, der for et år siden blev ramt af mave-tarm kræft. 

- Det ligger generelt i mig at være stædig. Og det har jeg flere gange fået at vide i mit sygdomsforløb af både sygehuspersonale og pårørende, fortæller Henrik Eriksen.

For et år siden fik han foretaget en gastric-bypass-operation, fordi han havde sukkersyge og skulle tabe sig. Få uger efter operationen kunne han hverken spise eller drikke, og efter flere undersøgelser fandt lægerne en knude på 12 centimeter.

- Nu har de fjernet hele min mavesæk, et stykke af min lever og flere lymfer, siger han.

Efter operationen, hvor kræftknuden blev fjernet, var Henrik Eriksen kortvarigt død. Men han gav ikke op. 

I sin fortid har Henrik Eriksen spillet håndbold i mange år, hvor stædigheden ofte kom til udtryk - og den gejst har han altså taget med sig ind i kampen mod kræften.

- Jeg kan kun acceptere et nederlag, når kampen er slut. Og det er den indtil videre ikke med sygdommen. Jeg tror på helt ind i hjertet, at det har hjulpet mig igennem.

Vil gerne dele ud

Udover viljen og frygten for at tabe kampen har Henrik Eriksen holdt modet oppe ved at dele sit forløb på Facebook.

- Den kæmpe opbakning jeg har fået fra en stor kreds af mennesker. Det er helt vildt. For når man er igennem sådan et forløb, så er det afgørende. 

Hvorfor vil du gerne dele ud af dit forløb?

- Fordi det kan være svært for pårørende at sidde ved siden af og vide, hvad de skal gøre. Skal de grine, skal de græde, skal de sige noget bestemt eller er det for lidt eller for meget. Så jeg tænkte, at hvis man nu kunne få noget insiderviden fra en, som selv ligger i en seng. Så kunne det gavne nogle, fortæller han.

Og det har han netop opnået. Henrik Eriksen har han modtaget flere beskeder, hvor pårørende har takket ham for at være åben omkring sit forløb.

Blomst har særlig betydning

På sin venstre arm har Henrik Eriksen fået tatoveret Knæk Cancer blomsten. En tatovering der betyder lidt mere end de andre, han har på sin arm.

- Jeg kigger på den hver dag. Den betyder meget for mig. Min far er død af kræft, min mor har haft det, og andre i min familie har også været ramt.

I mandags blev han erklæret kræftfri. Og i dag har han tre kemobehandlinger tilbage. Derfor glæder han sig til at fortsætte livet på seniorpension, som han lige akutrat nåede at få inden han blev syg. 

- Jeg vil livet. Jeg har mange ting, jeg skal nå inden jeg skal herfra, fortæller thyboen og uddyber:

- Jeg skal høre koncerter, og ud at rejse. Jeg havde egentlig også bestemt, at jeg skulle til VM i håndbold til december, men det når jeg ikke at få kræfter til. Og så står der et gammel band og venter på, at jeg bliver rask.

Henrik Eriksen modtager sin sidste kemobehandling til december.

Et ægtepar fik for 50 år siden en god idé.

En idé der sidenhen er blevet til et eventyr og er gået fra et lille hobbyprojekt til en virksomhed, der har ændret den branche, de er en del af.

- Jeg er født ind i et bageri og konditori, så jeg kunne simpelthen ikke lade være, siger Jørn Ussing, medstifter af Aurion.

Ægteparret Jørn og Inger Ussing fik sammen med en gruppe unge fra Hjørring idéen til et økologisk og biodynamisk bageri. Og sådan et kom der, og året efter i 1974 købte de et mølleri, hvor en større produktion kunne foregå.

En rejse til Sydamerika

Og mølleriet skulle da ikke kun bestå af kornsorter, vi allerede kendte. Nej, ambitionen var at introducere nye kornsorter. Jørn Ussing fik et tilbud fra en medarbejder i Dansk Industri om at tage til Bolivia og importere quinoa til virksomheden. Han pakkede kufferten og tog sin datter under armen.

- Jeg kunne ikke lade være, og det var jo fantastisk, konstaterer Jørn Ussing.

Til det supplerer hans kone, Inger Ussing.

- Ja og den dag i dag får vi stadig quinoa fra Bolivia.

Derudover har spelten og ølandshveden takket være Aurion krydret det klassiske hvedebrød siden, de blev til.

En ny direktør

Livsværket skal da heller ikke kun vare et enkelt liv. Derfor valgte ægteparret tilbage i 2013 at træde et skridt tilbage, og ansatte Brian Tholstrup Nybo som ny direktør i virksomheden.

- Det har været en læringsproces, fordi Aurion er ikke en almindelig virksomhed. Aurion er en utrolig værdibaseret virksomhed og det skinner igennem i alle de forhold, vi har her, siger administrerende direktør, Brian Tholstrup Nybo.

I 2020 trådte parret helt tilbage og ser nu spændt med fra sidelinjen. Den betydning de to ildsjæle har haft skinner dog fortsat tydeligt igennem.

Jørn Ussings spelt

Inger og Jørn Ussing blev hæderkronet til jubilæet. Et speltkornsformet smykke til Inger og en speltsort opkaldt efter Jørn Ussing.

Bare fordi ægteparret ikke længere er en del af virksomheden, erikke ensbetydende med, at de stadig har passionen helt tæt på.

Hvad får I så tiden til at gå med nu?

- Korn, lyder det prompte fra Jørn Ussing, mens han smiler.

Fredag skulle AaB genrejse sig efter søndagens nederlag hjemme mod Randers, og det skulle man ude mod Skileborg og flere kendte ansigter.

For udover de vanlige Kent Nielsen og Nicolai Larsen, så stod man også overfor tidligere anfører Rasmus Thelander, der skiftede fra AaB til Silkeborg 1. september.

- Forhåbentlig en kamp vi vinder, det er det vigtigste for mig, og når jeg går indover banen, så vil det være en kamp som alle andre, sagde Rasmus Thelander inden kampen til TV2 Nord.

Det blev dog ikke helt, som den tidligere AaB-spiller havde ønsket sig, for han og Nicolai Larsen havde stor betydning for, at nordjyderne løb med det ene point.

Det var nemlig de to, der var skyld i, at John Iredale efter blot otte minutter kunne bringe AaB foran med 1-0. I et lettere komisk moment, endte de to nemlig med at løbe sammen, hvilket resulterede i, at John Iredale kunne skyde bolden i det tomme og ubeskyttede mål.

Selvom kampen bød på flere chancer til både hjemme- og udeholdet, så måtte tilskuerne vente helt til overtiden, før der igen kom mål i kampen. Her var det Pedro Ganchas, der snuppede sejren fra AaB'erne, da fik reduceret til 1-1, hvilket blev kampens endelige resultat.

Botilbuddet på Aage Holms Vej har været plaget af forskellige problemer de seneste måneder. Stor personaleudskiftning, utilfredse pårørende, et påbud fra Arbejdstilsynet og en kritisk rapport fra Socialtilsyn Øst har skabt uroen.

Arbejdspladsens omdømme har stor betydning for medarbejderne i hverdagen, og dårlig omtale kan have alvorlige konsekvenser for både arbejdsglæden og personalets trivsel.

Sådan lyder det fra Peter Kristensen, der er kredsformand for Socialpædagogerne i Nordjylland.

- Noget af det, der sker helt automatisk, når ens arbejdsplads får dårlig omtale, er, at man dukker nakken lidt, forklarer Peter Kristensen og understreger:

- Personalet gør alt det bedste, de kan for borgerne inden for de rammer og vilkår, der er. Men at opleve, at ens arbejdsplads bliver negativt omtalt, kan være hårdt – især når det ikke handler om personalesvigt.

Borgernes behov matcher ikke personalets kompetencer

Nogle af kritikpunkterne har været, at der bor borgere på botilbuddet, der falder uden for stedets målgruppe.

Det betyder, at udadreagerende borgere har fået plads på bostedet, og det er et problem, at de bliver anbragt på steder, der ikke er tilpasset deres behov.

- Man anbringer borgere i tilbud, som måske burde være et andet sted, uden nødvendigvis at sikre, at der er de nødvendige ressourcer og kompetencer til at håndtere opgaven, siger han

Det har konsekvenser for medarbejderne, som ofte bliver både slidte og syge af den overbelastning.

- Sikkerhedsnormeringer skal være i orden, og man skal kunne håndtere de mest krævende borgere. Men der skal også være faciliteter, som sikrer, at medarbejderne føler sig trygge, siger han.

En ny start med dialog

For Peter Kristensen er det også et problem, at efteruddannelse er blevet aflyst de sidste år på bostedet på grund af økonomi.

- Når man aflyser efteruddannelse, som kunne have været målrettet de specialiserede opgaver, bliver det sværere at løse dem på en tilfredsstillende måde, understreger han.

Og hvis man skal komme videre, kræver det dialog og støtte fra den nye ledelse til personalegruppe.

- Ledelsen skal vise, at de tager personalets bekymringer alvorligt, og at arbejdspladsen prioriteres for alles trivsel, siger han.

For det handler dybest set om, at borgerne skal kunne leve et værdigt liv i tilbuddet, og det kan man kun skabe, hvis personalet også trives.

Og nu handler det om at få Aage Holms Vej til at fungere

- Prisen, hvis det ikke fungerer, er alt for høj, afslutter han