Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stor mangel på plejefamilier: Annette og Mads har haft 14 plejebørn

Der er blevet omkring 300 færre plejefamilier i Nordjylland siden 2014, men behovet er der stadig.

Hos Annette og Mads Thomsen startede det hele med et brændende ønske. De ønskede at give deres søn en bror eller søster, men de kunne ikke. 

Efter at have overvejet forskellige muligheder meldte de sig som plejeforældre - i første omgang lidt på prøve som aflastningsfamilie.

I dag står de 35 år og 14 plejebørn senere.

Det er ikke bare et job. Det er en livsstil

Annette Thomsen, plejemor

Den typiske plejefamilie

Annette er i dag fuldstidsplejemor aflønnet af kommunen, mens Mads er selvstændig erhvervsdrivende. Gennem årene har de haft plejebørn i både kortere og længere ophold. Lige nu bor der to teenagedrenge ved parret i Sulsted.

- Det er ikke bare et job. Det er en livsstil, siger Annette Thomsen og uddyber:

- Det er en stor tilfredsstillelse, når man kan se, at man gør en forskel. Men det går også den anden vej. Du skal også være indstillet på, at det ikke er altid, du kan rykke det, du gerne vil.

Familien Thomsen er på mange måder tæt på at være den typiske plejefamilie. 

For de gennemsnitlige plejeforældre i Aalborg Kommune er 55 år. Kvinden er pædagog, mens manden er håndværker. De bor i småbyer eller på landet og har hund og kat.

Der skal være nok familier at vælge imellem, så vi kan finde det rigtige match

Rasmus Leicht Madsen, konstitueret afdelingsleder, Visitationen og Familieplejen i Aalborg Kommune

At gennemsnitsalderen er 55 har skabt lidt af et problem for Aalborg Kommune. For mange plejeforældre er de seneste år gået på pension og en del er på vej samme vej, og der er ikke lige så mange, der melder sig, som tidligere.

Derfor er budskabet fra Aalborg Kommune klart: Der mangler plejeforældre!  

Mangler specifik gruppe

Helt konkret er der siden 2014 blevet omkring 300 færre plejefamilier i Nordjylland, men behovet er der stadig, for plejefamilier er den primære anbringelsesform i Aalborg Kommune.

Alderen giver også en anden udfordring, for der mangler ifølge Aalborg Kommune især yngre plejeforældre, som kan tage imod spædbørn, der potentielt kan ende med at være tilknyttet familien i 23 år.

- Man kan ikke sætte konkret tal på, hvor mange vi mangler. Det er ikke sådan, at hvis vi står med 40 børn, mangler vi 40 familier, for det handler om, at der skal være nok familier at vælge imellem, så vi kan finde det rigtige match, siger Rasmus Leicht Madsen, konstitueret afdelingsleder for Visitationen og Familieplejen i Aalborg Kommune.

Som det er nu, er de i Aalborg Kommune nødt til at køre længere og længere væk for at finde plejefamilier, selvom ønsket er at anbringe børnene i indenfor kommunen.

Hvad har I gjort for at skaffe flere familier?

- Vi bruger meget Facebook til at søge efter familier, og så holder vi informationsmøder.

Har I gjort noget for at gøre det mere attraktivt at blive plejefamilie? 

- Jeg synes, vi yder en stor service til plejefamilierne. De får løbende supervision, som er et krav i lovgivningen, og så er der løbende uddannelse. Vi har også ændret aflønningen, så man ved fra starten, hvad lønnen vil være i hele anbringelsesperioden, siger Rasmus Leicht Madsen.

- Prøv det

Annette og Mads Thomsen tager fortsat mod plejebørn og har oplevet, at der bliver gjort noget ud af at finde det rigtige match. I nogle tilfælde har ældre børn selv fået lov til at vælge mellem flere familier. Parret har også selv mulighed for at sige nej, når de tilbudt en ny anbringelse. På grund af deres alder tager de ikke længere imod helt små børn.

Man skal være indstillet på at give afkald på mange ting

Annette Thomsen, plejemor

Hvor stor tilknytning, de får til børnene, er forskelligt.

- Der er nogle af dem, vi ikke har set, siden de flyttede herfra. Andre af dem kommer dagligt og kalder stadig Annette for mor, siger Mads Thomsen.

For parret har det været en god beslutning at blive plejefamilie, men det har også givet begrænsninger.

- Man skal være indstillet på at give afkald på mange ting. Man kan ikke bare få plejebørnene passet af naboens datter, og hvis plejebørnene ikke vil med, må man til tider opgive ferier og arrangementer, siger Annette Thomsen.

Budskabet er dog klart fra Mads og Annette:

- Hvis I er i tvivl, så prøv det. Det giver så meget igen.

Aalborg Kommune holder 1. februar informationsmøde for familier, der overvejer at blive plejefamilie.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.