Stine Rex er ny verdensmester efter fantomløb
Opdateret 17:20 - Stine Rex har slået verdensrekorden.
Hun er kendt for at rykke grænser for, hvad menneskekroppen kan.
Og søndag gjorde hun det igen - denne gang i Ungarn. Ultraløberen Stine Rex satte alle konkurrenter til vægs og er nu verdensmester i 48 timers løb.
Nordjyden, der er kendt for at spise masser af is, under sine vanvidsløb, nåede at tilbagelægge intet mindre end 435 kilometer på de to døgn.
Da Stine Rex rundede 300 kilometer efter 32 timer og 21 minutter, lå hun toer i løbet, men den ukuelige løber formåede nogle timer senere at passere sin nærmeste konkurrent.
Føringen holdt hun hele vejen til mål og dermed var verdensmesterskabet i hus.
Lige nu skal en måling klarlægge, om der er ovenikøbet er tale om et verdensrekord.
TV2 Nord forsøger at indhente en kommentar fra den nykårede verdensmester.
Og apropos verdensrekord så har Stine Rex allerede yderligere en af dem i sigte. Hun vil løbe efter verdensrekorden på 886 kilometer på seks døgn. Igen kommer det til at foregå rundt om søen ved TV2 Nord i Aabybro, og igen kan alle følge løbet live døgnet rundt.
Det vilde verdensrekordforsøg vil finde sted fra tirsdag 27. august til søndag 1. september.