Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stigende tendens blandt unge: Hjertebanken, ondt i maven og tvangstanker

Unge kvinder i Aalborg kæmper med dårligt mentalt helbred. En af dem er Kathrine Dohm Børsting, der har fundet sig selv grædende flere dage i træk. Halvanden måned efter sin sygemelding blev hun opsagt sit job.

Første februar i år fik Kathrine Dohm Børsting sit første fuldtidsjob efter endt uddannelse. Inden for halvanden måned begyndte hjertebanken, ondt i maven, og tvangstanker. Det hele kulminerede i påsken, hvor den nyuddannede grafiske designer måtte give op.

- Jeg anede ikke, hvad det var. Jeg har ikke prøvet at have stress før. Jeg kørte bare videre, indtil min krop sagde, nu bliver du simpelthen nødt til at stoppe op og slappe af, siger Kathrine Dohm Børsting og beskriver episoden som et mentalt nedbrud.

Hele min krop gik bare ned, og jeg lå og græd to dage i træk

Kathrine Dohm Børsting

Mangel på tid og nærvær

Den 25-årige aalborgenser går stadig sygemeldt derhjemme, og hun er dermed blevet en del af en kedelig statistik i Aalborg Kommune. Godt 30 procent af kvinder mellem 16 og 24 år, og godt 25 procent af kvinderne mellem 25 og 44 har dårlig mental sundhed i Aalborg Kommune.

- Der er meget lidt ro, nærvær og tid i vores samfund, siger psykolog Louise Fransgaard, der til dagligt arbejder på Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune.

På centeret har de oplevet, hvordan antallet af unge ramt af stress, dårlig søvn og ensomhed bare er steget og steget.

- Mange af de unge, vi ser, kan næsten ikke mærke deres krop. De har ingen fornemmelse af, hvad der er normalt og måske ikke, hvad der er så sundt. Mange går med hovedpine måske dagligt eller har ondt i maven, siger Louise Fransgaard.

De sociale medier, karakterræs, krav fra arbejdsmarkedet og egne forventninger er blot nogle af de ting, der presser specielt de unge.

- Mange har bare et øget alarmberedskab i det daglige. Der er ikke tid til pauser. Der er ikke tid til nærvær. Mange af dem, vi ser, har ikke prøvet at sidde stille og bare lave ingenting, påpeger psykolog Louise Fransgaard.

En trist statistik

Hos Aalborg Kommune erkender den radikale Jes Lunde, rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen, at vi på nogle områder har skubbet samfundet og specielt de unge i den forkerte retning.

- Der er i hvert fald noget, vi har gjort helt galt. Vi har gjort det for konkurrencepræget, skolerne for meget karakterpræget, og det stresser de unge. Vi kan se i tallene, at de unge føler sig presset i de her år, og vi er simpelthen nødt til at dæmpe det pres, fordi der er for mange, der får det dårligt i dag, siger Jes Lunde.

Kathrine Dohm Børsting, der gik ned med stress, har selv flere veninder med symptomer som hende selv, og hun genkender alle de eksempler, som både psykologer og politikere kommer med.

- Der er sådan et eller andet med, at vi skal præstere hele tiden. Vi skal hele tiden vise vores værd, men hvem viser vi det reelt over for? Jeg har i hvert fald fundet ud af, at der er intet arbejde, der er det værd over mit mentale helbred, siger Kathrine Dohm Børsting til TV2 Nord.

Opsagt halvanden måned efter sygemelding

I Aalborg Kommunes forslag til budget for 2023 er der sat 4,5 millioner kroner ekstra af til Center for Mental Sundhed, og derefter 5 millioner kroner ekstra om året de næste fire år.

- Jeg håber, vi kan bidrage i Aalborg Kommune med de her midler til at knække kurven. Det er et langt sejt træk. Det kommer til at tage noget tid, men vi får også brug for, at der kommer ændringer i samfundet for eksempel i forhold til karakterræset. Så vi får også brug for Christiansborg gør noget, siger rådmand Jes Lunde.

Kathrine Dohm Børsting blev opsagt på sit arbejde halvanden måned efter sygemeldingen. Hun vil gerne i gang med at arbejde igen og håber, at hun ved at være åben om sin sygdom kan være med til at hjælpe andre.

- Jeg er sikker på, at det vil hjælpe, at man snakker mere om det. Det er ikke en skam at gå og have mentale udfordringer en gang imellem, siger Kathrine Dohm Børsting.

Antal unge med dårligt mental sundhed i Aalborg Kommune

I 2017 viste en undersøgelse, at 13,8 procent af alle borgere over 16 år i Aalborg Kommune havde dårligt mentalt helbred. 

I 2021 var det tal steget til 19,5 procent eller godt 35.000 borgere.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.