Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

”Spritten” i slagsmål med kommunen: Storstilet projekt på havnefronten i Aalborg er kørt af sporet

Det ambitiøse projekt med at omdanne den gamle spritfabrik i Aalborg til et center med beboelse, kultur, arkitektur og erhverv er nu blevet sat i bero på ubestemt tid.

Folkene bag det store projekt på den gamle spritfabrik i Aalborgs Vestby har sat "Spritten-projektet" i bero. Det fortæller direktør for Spritten A/S Martin Nielsen.

- Vi har besluttet at sætte projektet omkring Spritten i bero på ubestemt tid. Samtidig vil vi bede det kommunale tilsyn undersøge Aalborg Kommunes ageren i sagen, siger han.

Ifølge Martin Nielsen handler det om to spørgsmål, der skal undersøges nærmere.

- Aalborg Kommune har taget initiativ til en udbygningsaftale med os, som vores juridiske rådgivere har sat spørgsmålstegn ved lovligheden af. Samtidig er der noget, der tyder på, kommunen ikke behandler os ens i forhold til en af vore naboer, lyder det fra Martin Nielsen. 

Kommunen vil fortsætte dialogen

I en mail fra Aalborg Kommune fremgår det at: 


Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning har i længere tid haft drøftelser med parterne på Spritten vedrørende deres ønsker om ændringer i forhold til den gældende lokalplan.


Ejerne af Spritten A/S, som står for opførelse af Harbourgate-bygningen og omdannelse af de eksisterende fredede bygninger, har haft et ønske om yderligere byggeretter, hvilket kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I den forbindelse har Aalborg Kommune haft dialog med parterne på Spritten om udarbejdelse af en ny lokalplan, og i samme forbindelse har planlovens mulighed for udarbejdelse af en frivillig udbygningsaftale vedrørende infrastrukturanlæg (som fx en havnefront) også været drøftet. Der har dog på intet tidspunkt foreligget et udkast til hverken en ny lokalplan eller en udbygningsaftale vedrørende havnefronten. Den eksisterende lokalplan giver bl.a. mulighed for opførelse af Harbourgate-bygningen, og den vil Spritten A/S kunne opføre inden for rammerne af den gældende lokalplan. Der har ved udnyttelse af byggeretten i den gældende lokalplan ikke været drøftet nogen udbygningsaftale vedrørende havnefronten.


Aalborg Kommune er naturligvis indstillet på - på grundlag af den eksisterende lokalplan - at fortsætte dialogen med Spritten A/S samt områdets øvrige parter, som på ingen måde har indstillet deres aktiviteter. Det er meget beklageligt, at Spritten A/S har set sig nødsaget til at sætte deres projekter i bero, og kommunen håber, at Spritten A/S snarest ønsker at genoptage deres aktiviteter.



- Det er afgørende for os, at alt omkring Spritten A/S foregår efter bogen, derfor har vi følt os nødsagede til at træffe den hårde, men nødvendige beslutning af sætte projektet i bero, lyder det fra Martin Nielsen.

- Der er ikke noget at komme efter 

En udbygningsaftale er en aftale mellem en kommune og en grundejer om for eksempel at dele ansvaret for udbygning af veje, stier eller anden infrastruktur ved et byggeprojekt.

Sent fredag aften har TV2 Nord talt med Anders Fokdal, der er direktør i Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning. Han ærger sig over, at projektet nu er at i bero. 

- Det er altid en træls situation. Det er jo en del af projektet. Det er den del af projektet, der ligger i spritten A/S. Vi håber, at de hurtigt kommer tilbage på sporet igen, siger han. 

Ifølge Martin Nielsen skal det kommunale tilsyn undersøge kommunens ageren ift. en udbygningsaftale, som han mener, er lavet. Han mener ikke, det er gået efter bogen. Er det det? 

- Han er sin gode ret til at bruge, de systemer, der er. Men vi mener jo selvfølgelig ikke, at der er noget at komme efter. En udbygningsaftale er et værktøj man kan bruge, når man laver en lokalplan. Men i så fald skal der laves en ny lokalplan - og på nuværende tidspunkt er der ingen af delene. Det har været drøftet som mulighed, men der er vi slet ikke, fortæller Anders Fokdal. 

Ikke det første problem ved de gamle spritfabrikker

Tilbage i 2019 stødte projektet Cloud City og Martin Nielsen også ind i problemer. Dengang blev byggeriet af eksklusive lejligheder sat i bero, fordi at ingeniørfirma havde regnet forkert på prisen for en parkeringskælder. Det mente Martin Nielsen i hvert fald. 

Ingeniørfirmaet COWI skrev dengang til TV2 Nord, at de ikke var enige i den udlægning. 

- Vi er naturligvis kede af på byens vegne, at der nu er sket en opbremsning af Harbour Gate-projektet. Men vi er også meget ærgerlige over, at Martin Nielsen har den opfattelse, at COWI er skyld i dette. Den opfattelse er vi meget uenige i, skrev pressechefen i COWI Charlotte Holm.

Artcenter Spritten Foto: Tegnestuen PRAKSIS

Fond: Cloud City lever i bedste velgående

Fonden Artcenter Spritten har i en skriftlig meddelelse til TV2 Nord understreget, at kunsthallen ikke er i fare ved den aktuelle disputs.

"Vi er i Fonden Artcenter Spritten kede af at erfare, at selskabet bag udviklingen af dele af den gamle spritfabrik, Spritten A/S, sætter udviklingen af deres del af fabrikken i bero på ubestemt tid. Det er naturligvis kedeligt nyt for en fond, der har som ambition at skabe fremtidens kunsthal og Aalborgs nye vartegn i skikkelse af den fem etager høje monumentale skulptur Cloud City.

Planlovens paragraf 21 om udbygningsaftaler

På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.

Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at

  1. opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område,
  2. fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller
  3. ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere.

Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen.


kilde: danskelove.dk

Såvel Cloud City som den kommende kunsthal lever imidlertid i bedste velgående. Fonden Artcenter Spritten er en selvstændig enhed såvel juridisk som økonomisk. Udviklingen af en fredet og historisk fabrik er et kolossalt projekt. Rigtig mange mennesker lægger enorme kræfter i den omfattende planlægning af hele den nye bydel. Og mens vi håber, at Spritten A/S vil lykkes med at få kabalen til at gå op og snarest være tilbage på sporet, så fortsætter vi naturligvis efter planen arbejdet med at udvikle det, der bliver en både fantastisk og nytænkende kunstinstitution til glæde for Aalborg og Nordjylland", står der i meddelelsen.

I en pressemeddelelse skriver entreprenørvirksomheden A. Enggaard, der står bag udviklingen af de gamle industribygninger på Spritten, at det er beklageligt at udviklingen af området nu er sat i bero. 

- Det er beklageligt, idet de oprindelige industribygninger bør spille en vigtig rolle i den igangværende udvikling af den nye bydel, og hos A. Enggaard A/S håber vi, at arbejdet kan påbegyndes igen inden for en overskuelig fremtid, fremgår det. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.