Sommerpakke: Hjælp på vej til Aalborgs restauranter (opdateret 15.35)
Foto: Thomas Kollerup
Restauranterne skal kunne søge om tilskud til at give kunderne gode tilbud. Det foreslår regeringen i en sommer- og erhvervspakke.(Opdateret med reaktion fra Mortens Kro)
Restauranterne i landets fire største byer er på vej til at få en hjælpende økonomisk håndsrækning.
Det sker som en del af den sommer- og erhvervspakke, som regeringen netop har præsenteret.
Der skal være mere fokus på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg i år, og forhåbentlig vil danskerne tage på storbyferie, fordi der er ingen tvivl om, at turismeerhvervet og byerne har brug for det i år
Simon Kollerup (S), erhvervsminister
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) peger på, at særligt storbyturismen har været hårdt ramt af coronanedlukningen, hvor antallet af overnatninger er mere end halveret siden 2019. Derfor foreslås en sommerpulje, hvor restauranter i de fire største byer kan søge et kontant tilskud på op til 50.000 kr. til at give kunderne gode tilbud.
- Der skal være mere fokus på hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg i år, og forhåbentlig vil danskerne tage på storbyferie, fordi der er ingen tvivl om, at turismeerhvervet og byerne har brug for det i år, siger Simon Kollerup.
Morten Kok ikke imponeret
Ejeren af Mortens Kro i Aalborg, Morten "Kok" Nielsen, er taknemmelig over, at branchen er blevet set i hjælpepakkerne, men de 50.000 kroner, Mortens Kro kan søge om, rækker ikke langt.
Han fortæller, at der stadig er erhverv, som er hårdt ramt af krisen. Det gælder især turisme- og oplevelsesøkonomien. Derfor sætter regeringen nu bredt ind med initiativer, der har til formål at styrke eksporten og få danskerne rundt i sommerlandet.
- Vi håber i år, at mange danskere også vil være turist i deres egen hovedstad eller i en af de andre større byer, som har et væld af oplevelser at byde på. Sidste år så vi, hvordan en samlet indsats gør en forskel, og derfor skal vi også i år sætte ind, så vi kan hjælpe de ramte erhverv bedst muligt, siger Simon Kollerup.
Eksporten skal styrkes
Som en del af sommer- og erhvervspakken er der også fokus på at understøtte og styrke dansk eksport, hvor der fortsat er behov for initiativer, så virksomhederne kommer bedst muligt gennem krisen. Derfor foreslår regeringen samtidig en række initiativer målrettet eksporterhvervene.
Regeringen og et flertal af Folketingets partier afsatte i efteråret to reserver på i alt godt 300 mio. kr. i 2021-2023, som nu skal udmøntes. Reserverne skal blandt andet målrettes håndtering af fortsatte eksportudfordringer, herunder med input fra de genstartsteams for dansk eksport, som regeringen nedsatte i 2020.