Socialdemokratiet i opsigtsvækkende melding: Egholm skal forblive en ø
Egholm skal forblive en ø.
Det mener i al fald Socialdemokraterne i Aalborg Kommune, der gerne ser Egholm-færgen bevaret, og dermed forkaster, at der skal være en lavbro til Egholm fra Nørresundby-siden.
- Efter vi har lyttet til lokale stemmer, er vi overbevist om, at en færgeforbindelse er den bedste løsning for øen, skriver borgmester Lasse Frimand (S) og gruppeformand Lisbeth Lauridsen (S) i en pressemeddelelse.
Det har være debatteret længe, om der skulle etableres en lavbro til Egholm fra Nørresundby-siden, nu man alligevel skulle i gang med at anlæggge den nye motorvej.
Men med broen følger et prisskilt på minimum 140 millioner kroner.
- Og med den økonomi, vi ser ind i de kommende år, så mener vi, at de mange penge er bedre brugt på daginstitutioner, cykelstier og andet infrastruktur.
- Vi håber på, at vi kan samle et flertal i byrådet for at bevare Egholm-færgen, som gerne på sigt skal gennemgå en grøn omstilling, skriver de to socialdemokrater videre.
Kopierer Venstre-politik
Men hvis man spørger Venstre i byrådet, der for fire dage siden kom med samme medling, som Socialdemokratiet kommer med mandag, har Socialdemokratiet gang i en manøvre, hvor de kopirerer Venstre-politik.
- Der er kommet sådan en sjov kultur for nylig om at kopiere vores politik. Lidt ligesom med skillteskoven i centrum -æ der kom de også med forslaget lige efter.
- Men jeg er da glad for, at de melder klart ud. Vi har en ubalance på driften på 8,3 millioner kroner, så vi er nødt til at kigge på, at gøre færgedriften mere bærdygtig, siger rådmand for By- og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V).
De to partier har tilsammen 16 mandater i byrådet, hvilket burde være nok til at sikre et flertal.