På Kennedy Plads i Aalborg står Alberte Præstegaard, som er studerende. Hun venter på en af byens eldrevne BRT-busser sammen med en gruppe andre passagerer.

Hun bruger dagligt bussen til og fra sit studie, men det er hun ikke den eneste, der gør, og det kan mærkes.

- Måske der skulle køre nogle flere på strækningen, siger Alberte Præstegaard og tilføjer:

- Jeg synes, at bussen er god, men der er rigtig mange mennesker med den.

Hun påpeger, at det ofte kan være svært at komme ind og ud af bussen grundet for mange mennesker.

Omkring klokken halv tolv står pensionist Hanne Frederiksen af BRT-bussen ved stoppestedet Nytorv midt i Aalborg. Hun er positiv over for busserne, der siden september 2023 har været en del af den kollektive trafik i Aalborg.

Hvordan er det at køre med BRT-busserne?

- Det er alletiders. Det er en rigtig dejlig måde at køre bus på, og så kommer den hvert femte minut, siger Hanne Frederiksen.

Op til 12 afgange i timen

BRT-busserne kører op til 12 gange i timen, og i Aalborgs gadebillede lader busserne til at være overalt, uanset hvor man kigger.

Det lange, lyseblå tag på 25 meter er ikke til at tage fejl af. Og når den store bus næsten lydløst glider forbi, kan man ikke lade være med at lægge mærke til den.

Hanne Frederiksen går normalt ind til byen, men i dag har hun valgt at tage elbussen til trods for, at den ofte fyldes af byens studerende.

- Fordi den kører så tit, kan vi pensionister tage bussen ind til byen omkring middagstid, hvor der ikke er så mange med, siger hun.

- Det er en god ting, vi har fået. Jeg er ikke ked af, at vi ikke har fået letbane her i Aalborg.

Koldere end almindelig bus

I bussen mod universitetet sidder Mathias Gørsted-Kjærved, der er medicinstuderende. Han bruger næsten BRT-bussen hver dag.

- Det fedeste er, hvor tit den går, og så kører den direkte, fra hvor jeg bor og, ud til universitetet.

Mathias Gørsted-Kjærved sidder på det grå sæde op mod vinduet. Hverken ved siden af ham eller foran ham sidder der andre passagerer.

- En gang i mellem er bussen koldere end den almindelige bus, men der er rigeligt med plads. Det er sjældent, at man står i en stor mængde af mennesker.

Selvom Mathias Gørsted-Kjærved er flittig bruger af BRT-bussen, så frister tanken om en letbane.

- Jeg tror, at jeg ville have foretrukket en letbane. Den i Odense er rimelig fed.

Tilbage på Kennedy Plads drejer Alberte Præstegaard hovedet tilbage. Den BRT-bus, hun skal med, kommer kørende mod stoppet. Men selvom hun er positiv over for den eldrevne bus, så efterspørger hun andre transportformer.

- Det kunne være rart med en letbane, så der var et alternativ til bussen.

Og med hans komme markerer det, at den søde juletid for alvor begyndt i Nordjylland.

I hvert fald er the man himself ankommet til landsdelen, da julemanden ankom sejlende til kajen i Aalborg, hvor mange lørdag formiddag mødt frem for at tage godt i mod ham og sætte festlighederne i gang.

Dårligt har den ophedede debat om skolelukninger i Thisted lagt sig, før en ny omgang besparelser har ramt børn og unge i kommunen.

Sparekniven rammer en række klubtilbud i den kommunale ungdomsskole, som må se hele 20 procent af det samlede budget forsvinde. En beslutning, der har rystet et medlem af ungdomsskolens bestyrelse.

- Jeg synes det er en stor besparelse, siger Steffen Kjær Thiesen. Jeg finder der også besynderligt, at vi som bestyrelse ikke er blevet hørt, og heller ikke har været i dialog med kommunens børne- og familieudvalg, inden beslutningen blev truffet.

Rammer skateklub

Besparelserne går blandt andet ud over ungdomsskolens skateklub, som står bag en lang række aktiviteter i den lokale skatehal i Thisted.

- Det er brandærgerligt, og ingen ved endnu hvad der kommer til at ske med hallen fremover. Og hvad med brugerne - de meget dedikerede unge, som bruger masser af timer i miljøet, spørger Steffen Kjær Thiesen.

Bekymringen har også bredt sig til de forældre, som nu må se de aktiviteter deres børn har gået til i årevis blive sparet væk.

- Vi kan frygte, at mange af de unger kommer til at hænge ud på gadehjørnerne, eller falde i miljøer, som vi forældre slet ikke er interesserede i, siger formanden for Skole og Forældre, Thy-Hannæs, Michael Riber Jørgensen.

Men formanden for Børne- og familieudvalget, Peter Larsen, fra Venstre, maner til besindighed og siger, at der er behov for at tænke nyt i forhold til ungdomsskolens tilbud.

- Vi har tilbud i dag, som der er meget få brugere til. Under ti brugere i gennemsnit, og helt ned til tre brugere i nogle klubtilbud. Derfor er vi nødt til at kigge ind i, om der er noget vi skal gøre anderledes.

På spørgsmålet om udvalgsformanden ikke er bange for at tabe en gruppe unge på gulvet, når ellers velfungerende klubtilbud forsvinder, siger han.

- Nej det er jeg faktisk ikke. Jeg tror, at de tilbud der virkelig betyder noget for de unge mennesker, dem genrejser vi. Det er det, der virker, og det kommer det også til i fremtiden. Det vi skal have kigget ind i er, om vi bruger vores penge klogt nok, slutter udvalgsformanden.   

Søndag er det nøjagtig seks uger siden, at Johnny Haugaard satte sine fødder i den gamle svømmehal i Aars første gang.

I de uger, der siden er gået, har han forvandlet en gammel forladt svømmehal til et juleeventyr. Eller det vil sige, at projektet fortsat er i gang.

Søndag klokken 12 åbner kunstner Johnny Haugaard dørene for publikum, men kort før åbning er der stadig mange løse ender. Idémanden er dog fortsat optimistisk.

Der er under to døgn til åbning. Er det realistisk at nå?

- Hvis du ikke tror på det her, skal du ikke gøre det. Man må aldrig sige aldrig. Aldrig, siger Johnny Haugaard.

Og Johnny Haugaard tror da også så meget på det, at udstillingen er hans liv i al den tid, den står på.

- Jeg sover jo også her. Jeg kommer ikke hjem i min seng. Jeg ligger og sover i udstillingen, siger kunstneren.

TV2 Nord besøgte svømmehallen sammen med Johnny Haugaard i start oktober. Her var det kun idéerne, der var skabt, for svømmehallen emmede endnu ikke af juleeventyr.

Og kunstneren er da også nået langt, men det kræver frivillige kræfter lige til sidste øjeblik.

Et af flere hængepartier

Et af de mange hængepartier fem minutter i lukketid er de tomme bassiner.

- Vi skal have vand i vores pools, og det tager to døgn. Vi skulle være have startet i går. Derfor vil jeg se, om man kan bruge Falck til sådan noget.

Hvad gør du så, hvis Falck ikke kommer?

- Så skal alle gæsterne have en spand med vand med ind, griner han.

Selvom hængepartierne er mange, er der meget, der er lykkedes. Omklædningsrummene i den gamle svømmehal er forvandlet til eventyrlige rum, der ikke ligner steder, der før har rummet våde svømmehalsgæster. Og hvor end du kigger hen, kræver det fantasi at tro, at der inde bag tusindvis af blade, flere hundrede kilo mos og et hav af blomster er en gammel svømmehal.

Frivillige kræfter

Sammen med 400 frivillige har han arbejdet fra morgen til aften. Og det er et projekt, der har skabt et helt særligt sammenhold blandt de frivillige.

- Nogle af de andre er blevet som familie, siger Marianne Pedersen, der har været frivillig på projektet.

- Det er svært snart ikke at skulle herop mere. Det er sørgeligt, at det snart slutter, siger Elinor Rasmussen der har været med siden starten.

Johnnys drøm har da heller ikke kunnet lade sig gøre uden de mange frivillige. Hver dag møder mellem 100 og 130 frivillige fra nær og fjern op.

- Hele byen bakker op. Og de tager så godt imod de frivillige, der kommer langvejs fra. De kommer fra Sverige, Sjælland - alle mulige steder i Danmark, siger kunstneren.

Hvad er det, du kan, der får 400 frivillige til at melde sig?

- Jeg tror på, at det drejer sig om at være gæstfri. Det drejer sig om at turde gå ud i noget og sige: 'Kom med mig. Det her er ikke farligt.'

Og den er der tilsyneladende mange, der hopper på.

- Man føler sig helt uundværlig heroppe. Man har næsten ikke tid til at være derhjemme, fordi 'ej, vi skal lige videre med det her. Vi skal lige have lavet den her væg og så videre', siger Elinor Rasmussen.

En tom kistebund

Det er ønsket om at skabe noget kreativt og anderledes, der driver Johnny Haugaard, for det er ikke noget, han gør for pengenes skyld.

- Projektet kommer til at koste mig 1,3 millioner kroner, siger han.

Og hvor mange billetter har I solgt indtil videre?

- Lige nu har vi solgt 1500 billetter, så det er nok til at dække noget oasis, siger kunstneren og griner.

Selvom der endnu ikke er solgt nok billetter til at få forretningen til at løbe rundt, er Johnny Haugaard meget fortrøstningsfuld.

- De første par uger plejer der at være stille, og så har det altid eskaleret til sidst. Jeg tror på, at skaber du noget godt, så får du god omtale, og så vil folk gerne komme, siger han.

Juleudstillingen i den gamle svømmehal i Aars er åben fra 17. november til 30. december. Og det betyder, at svømmehallen den næste måneds tid synger sit sidste vers. For efter udstillingen skal den gamle forladte svømmehal i Aars rives ned.

En ny lukkelov skal ifølge politikerne på Christiansborg gøre det nemmere for de mindre byer at skabe liv og tiltrække turister, men i flere af de byer, som lovændringen kommer til at gælde, jubler de ikke.

Faktisk mener handelslivet i både Aars og Hobro, at forslaget til en ny lukkelov er tæt på ubrugeligt.

- For mig at se - i bedste fald - er det kun tidsspilde, siger Peter Møller, formand for Hobro Handel, om det lovforslag, politikerne i Folketinget i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på.

- For mig at se er det symbolpolitik. Vi vil aldrig nogensinde komme til at udnytte den, siger formanden for Aars Handel, Mogens Kristensen.

Se indslaget her:

Svært at skaffe personale

Regeringen foreslår, at butikker i bymidten af byer med mindre end 15.000 indbyggere fremover skal have lov til at holde åbent året rundt modsat i dag, hvor detailbutikkerne skal holde lukket 12,5 dage årligt.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det dermed i Nordjylland fremover kun være detailbutikker i Aalborg, Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn, der er omfattet af bestemmerne om at holde lukket på eksempelvis helligdage.

- Hvis vi åbner noget mere i Hobro for eksempel, så er der ikke flere kunder af den årsag. Vi har åbent fra klokken 10 om formiddagen til klokken 17.30 hver dag og hver lørdag til klokken 14, og det dækker behovet, siger Peter Møller.

Hans formandskollega i Aars er enig.

- Det vil kræve, at vi får flere på arbejde i weekender, og det er i forvejen svært nok at skaffe personale om lørdagen. Det kan vi ikke bruge til noget, siger Mogens Kristensen.

Vigtigt at skabe liv

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere på kritikken fra handelslivet i Hobro og Aars, så længe forhandlingerne om den nye lukkelov stadig er i gang.

I forhold til, hvorfor der i det hele taget er brug for en ny lukkelov, siger ministeren i et skriftligt citat:

'Mange af os, der enten er vokset op i eller nu bor i Danmarks små byer og mindre lokalsamfund kender det: Lukker købmanden, bageren eller skobutikken mister lokalsamfundet livsnerve og arbejdspladser. Det skal vi undgå. Derfor vil regeringen give vores lokalsamfund bedre mulighed for at udvikle et handelsliv, der kan skabe liv, flere arbejdspladser og styrke turismen i mindre byer og lokalsamfund.'

Både i Aars og Hobro har de samme ønsker til fremtiden. Drop den nye lukkelov og brug pengene på at udvikle de mindre byer i stedet for.

- Lav nogle puljer til, at de enkelte kommuner kan udvikle deres bymidter, siger Mogens Kristensen.

En sådan pulje blev faktisk lanceret tidligere i år.

- Jeg tror ikke, der kommer flere turister, fordi vi holder længere åbent. Der skal helt andre ting til. Gågaden skal syne helt anderledes. Det er det, der er væsentligt, siger Peter Møller.