Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Klimasikring er på dagsordenen i Aalborg Kommune, men det koster dyrt.

Området omkring Kulturbroen i Aalborg Vestby ligger endnu engang under vand.

Et tilbagevendende problem, der skaber frustrationer fra foreningslivet i området, bilejerne der dukker op til halvdruknede biler og forbipasserende der må gå en bue udenom.

En udfordring de godt kender til hos By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

- For tre år siden havde vi afsat penge på budgettet til at løse udfordringen ved Kulturbroen, men det var forudsat, at vi kunne få nogle penge fra en statslig pulje. Det fik vi ikke, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V), rådmand for By- og Land.

Men:

Onsdag aften offentliggjorde Kystdirektoratet en ny kortlægning af de oversvømmelsestruede områder i Danmark, som steg markant. Helt konkret fra 14 til 25.

Heraf indbefatter tre af de nye områder nordjyske kommuner: Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord og Mariager Fjord.

På billedet ses en oversigt over de tidligere udpegede risikoområder samt de udpegninger for 2024. Foto: Kystdirektoratet

Som det kan ses på kortet, er Nordjylland efter de nye risikoområder er blevet bestemt, særligt udsat i forhold til potentiel oversvømmelse.

Rådmand Jan Nymark Rose Thaysen (V) mener, at det giver rigtig god mening, at området omkring Limfjorden nu er på listen over risikoområder.

- Det er et udtryk for rettidig omhu, at vi langt om længe er kommet med på det her kort og nu skal til at lave en risikostyringsplan, siger rådmanden.

En bid af kagen

Klimasikring er dyrt.

Alene ved Kulturbroen vil klimasikringen koste 100 millioner kroner, og det er ifølge rådmanden ikke noget, man bare lige gør.

- Jeg håber, at nu hvor vi er på listen over risikoområder, at vi kan blive løftet op på prioriteringslisten og få en del af de penge i puljen, siger Jan Nymark Rose Thaysen (V).

En af de måder hvorpå det er muligt at sikre Kulturbroen mod oversvømmelse er at lave såkaldte 'resiliente havnefronte', hvor man laver noget bolværk, der hæver kajen hele vejen rundt.

Rådmanden fortæller, at det er en af de løsninger, de vil se ind i.

Forinden har Aalborg Kommune forsøgt at sikre nyt byggeri mod at stå i en situation, hvor en potentiel oversvømmelse truer. Al nybyggeri skal bygges 2,5 meter væk fra kajen.

Ved Thyborøn-kanalen, påpeger Nymark Thaysen, har man arbejdet på en indsnævring af udløbet af Limfjorden til Vesterhavet og dermed sikret sig mod oversvømmelser.

- Det samme kunne vi gøre her, hvor vi er påvirket af Kattegatsiden ved Hals-Egense. Kunne man lave et eller andet der, som samfundsøkonomisk er billigere, fordi så sætter man ind et sted, og løser mange problemer på samme til, afslutter rådmanden.


Rottehelvede tredoblet: Bekæmpere kan ikke følge med

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det milde efterårs- og vintervejr har skabt forudsætninger for, at rotter stortrives. Det har medført rekordmange anmeldelser.

- Hele landet har oplevet en stor stigning i antallet af rotteanmeldelser både i sensommeren og efteråret.

Det fortæller biolog Kirsten Dyhr-Jensen fra Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Sammenlignet med 2023 har vi i Aalborg Kommune haft dobbelt så mange anmeldelser, og her midt i måneden har vi allerede haft næsten tre gange flere anmeldelser nu end hele december sidste år.

Sidste år modtog Aalborg Kommune 500 anmeldelser i december, hvor de i år allerede har modtaget 1400 anmeldelser, inden månedens udløb.

Kommunen forventer at modtage omkring 8000 anmeldelser for hele 2024.

Har svært ved at følge med

I kommunen er det skadedyrsfirmaet Mortalin, der står for at bekæmpe rotterne.

De mange anmeldelser har dog medført længere behandlingstid, for firmaet kan simpelthen ikke følge med.

Mortalin har fordoblet antallet af rottebekæmpere i hverdagene, og endda øget mandskabet i både weekender og helligdage.

- Normalt bliver kritiske anmeldelser behandlet inden for 24 timer, mens øvrige anmeldelser bliver behandlet inden for tre døgn. I øjeblikket forsøger vi at have en behandlingstid på syv døgn ved ikke kritiske anmeldelser, men enkelte sager kan tage længere tid, siger miljøchef Jens Riise Dalgaard fra Klima og Miljø i Aalborg Kommune.

Undgå at tiltrække rotter, ved at følge disse tips

•    Undlad at fodre fugle direkte på jorden og fjern spild jævnligt.
•    Tilpas mængden af foder til høns og andre husdyr, så der ikke ligger rester fremme.
•    Undgå rod og affald, som rotterne kan søge ly i.
•    Sæt ikke julemaden ud til afkøling i det fri. Selvom den er pakket ind, kan rotterne lugte den.


Tæt på at styrte sammen: Nu skal nordjysk vartegn endelig flyttes

Foto: Privatfoto/Leif Poulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sømærket vil blive flyttet i foråret 2025 ifølge kommunen.

- Kommer der en storm, ser det ikke godt ud.

Sådan konstaterede Leif Poulsen, der er bestyrelsesmedlem i Hune-Blokhus Borgerforening tilbage i oktober omkring vartegnet Sømærket i Blokhus.

De seneste år har flere borgere i Blokhus og Hune frygtet for, at det ville styrte sammen. Især efter stormen Malik tilbage i 2022, som åd flere meter af skrænten. Det fik kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune til at give et tilskud til at flytte sømærket.

Problemet er bare, at det endnu ikke er sket, selvom det er over to år siden.

Her er planen for flytningen

Nu er der dog endelig nyt, for Sømærket kan blive flyttet til næste år. Jammerbugt Kommune fortæller i en pressemeddelelse, at man har kigget på budget for 2024, og her viser det sig, at kommunens kassebeholdning er yderligere styrket.

Derfor har kommunen godkendt flere lokalplaner - heriblandt flytningen af Sømærket.

'Nu er de formelle ting på plads, og Blokhus Fonden har finansieringen på plads. Så nu kan Sømærket blive flyttet i foråret 2025, og det er jo glædeligt, at vi får sikret Sømærket, som jo er en del af det autentiske Blokhus', lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade.

Har været i høring flere gange

Lokalplanen sikrer ifølge kommunen, at sømærket og boardwalken placeres med respekt for naboer og klitter. Sømærket kan opføres med en højde på 15 meter, og boardwalken må ikke etableres højere end 0,5 meter over eksisterende terræn.

Lokalplanen har været i høring ved de berørte parter og også i offentlig høring ad to omgange. Efter høringerne er blandt andet højden for boardwalken blevet præciseret ifølge kommunen, så det fremgår, at udskiftning og renovering af boardwalken ikke kan ske i et højere niveau end den allerede etablerede boardwalk.


Revet væk på 40 minutter: Nordjyder stod tidligt op og i lang kø efter plakater

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyderne stod klar klokken 7.55 for at være forrest i køen, da Aalborg Karneval uddelte gratis plakater.

- 2009, jeg tror, det var mit første karneval, så det kunne være lidt sjovt at få den, siger en smilende Chris Larsen, mens han står med netop plakaten fra Karneval 2009 i hånden.

Efterskolelæreren fra Hjørring har stået i kø i en time for at være blandt de første til at få fingre i en gratis og ikke mindst historisk plakat fra Aalborg Karneval.

- Jeg skal faktisk også tilbage på arbejde nu her. Jeg skal møde lidt over 10, griner Chris Larsen, inden turen går nordpå igen.

Revet væk på 40 minutter

Præcis klokken 9.00 slog Aalborg Karneval dørene op. Karnevalet ville have ryddet op, så alle de gamle plakater fra tidligere karneval kunne hentes ganske gratis.

- Nu har vi flyttet rundt på dem flere gange, så nu synes jeg, de fortjener at komme hjem til alle dem, som har et eller andet forhold til Aalborg Karneval, forklarer talsperson Jeanett Kaare.

Der var plakater helt tilbage fra det første år med Aalborg Karneval i 1983. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Aalborg Karneval havde egentlig sat hele dagen af, til at nordjyderne kunne komme forbi og hente plakater. Det tog dog kun 40 minutter, så var der stort set udsolgt.

- Jeg er sygt overrasket, og jeg er også helt vildt glad. Det betyder bare, at der er rigtig mange, der får en dejlig julegave med hjem, påpeger Jeanett Kaare.

Plakater skal i syrefri æsker

Aalborg Karneval har selv beholdt et eksemplar af hver plakat, og så har Aalborg Stadsarkiv også fået et af hver tilgængeligt eksemplar. Nu går arkiverer fra Aalborg Stadsarkiv i gang med at sikre alle plakaterne, så de i princippet kan holde sig i en uendelighed.

- De kommer i syrefri æsker, og så er meningen, at de kan være bevaret til tid og evighed. Det viser lidt om Aalborgs DNA. Det er ikke mange steder, man kan holde en fest, hvor der kommer over 100.000 mennesker. Den særlige kultur, der er omkring karnevalet, den er helt unik, og derfor vil vi som Aalborg Stadsarkiv gerne bevare det her materiale, fortæller arkivar Anders Lykke Widt.

Karneval skyld i både tømmermænd, giftemål og børn.

Aalborg Karneval har siden 1983 været en fast tradition i maj. Det er efterhånden blevet Nordeuropas største karneval med tæt på 100.000 deltagere og mindst lige så mange tilskuere i karnevalsugen. Derfor var der selvfølgelig også rift om de sjældne plakater.

- Nogen har et forhold til eksempelvis 2010, for der er de blevet kærester, eller der fik de deres første barn, eller det var første gang, de var til karneval, siger talsperson for Aalborg Karneval Jeanett Kaare.

Aalborg Karneval er begejstret for den lange kø uden for foreningens lokaler.

Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (191224)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af torsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Rasmus' have er oversvømmet: - Man kan ikke få et hus ved vandet, hvis man bor på en bakke

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Selvom han ikke er synderligt bekymret, så overvejer han at bygge et nyt hus på grunden med en væsentlig højere sokkel.

Rasmus Høibjerg er vant til at Lindholm å af og til står oppe i hans have, dog er der lige nu mere vand, end han plejer at have.

- Vi har lige nogle kvadratmeter mindre i dag, end vi plejer, forklarer han, da han viser sin druknede have frem.

Han købte huset for to og et halvt år siden, netop fordi han gerne vil bo tæt på vandet.

- Vi er godt klar over, at der følger en risiko med, men samtidig kan man ikke få et hus ved vandet, hvis man bor på en bakke, konstaterer han.

Nyt hus kan være løsningen

Onsdag varslede DMI endnu engang om forhøjet vandstand flere steder i Nordjylland. Derfor har Kystdirektoratet øget antallet af oversvømmelsestruede områder i Danmark, og her er Nordjylland at finde.

Det har fået Jan Nymark Rose Thaysen (V), rådmand for By- og Land i Aalborg Kommune til at efterspørge støtte fra staten til at sikre byen.

Rasmus Høibjerg forventer dog ikke at få støtte fra staten eller kommunen til at beskytte sit hus. Han har endnu ikke har prøvet, at vandet er nået ind i stuen.

Men selvom han ikke er synderligt bekymret, så overvejer han at bygge et nyt hus på grunden med en væsentlig højere sokkel.

- Jeg er rigtig glad for at bo her, og det synes jeg vejer tungere end bekymringerne, forklarer han.

Vil tage sagen i egen hånd

Husene i fjordbyen i Aalborg ligger ligeledes tæt op ad vandet, og her er der ingen planer om kommunal højvandssikring. Derfor vil fjordbyen lave sin egen sikring med genbrugsbeton.

- Vi kunne jo godt forestille os et samarbejde med en række internationale kunstnere, hvor vi laver noget skulpturelt kystsikring, som man kan bevæge sig på, forklarer Jens Munk, der er formand for Fjordbyen i Aalborg.