Arkivfoto
Nørre Tranders kirke samarbejder med lokal folkeskole om børneomsorgsgruppen Åberg. Her får børn med forskellige udfordringer derhjemme mulighed for at mødes i et fortroligt rum, hvor der ikke føres rapport.
Nørre Tranders Kirke og Mellervangskolen har indgået et samarbejde om Omsorgsgruppen Åberg. Den er for børn, som lever under udfordrende vilkår derhjemme. For eksempel med en psykisk syg mor, en far, der er i fængsel eller forældre, der i det hele taget ikke kan enes. Det skriver aalborgstift.dk.
Børnene i Åberggruppen går typisk i indskolingen, altså 1.-3. klassetrin. Enkelte går i 4. og 5. klasse. Åberggruppen startede oprindeligt som et pilotprojekt, men har nu kørt i mere end halvandet år med cirka 6-10 børn i gruppen ad gangen.
Susan Overgaard er pædagog på Mellervangskolen, og det er gennem hende og hendes netværk af lærere i indskolingen, at man bliver opmærksom på børn, der mistrives. Grupperne bliver så vidt muligt sat sammen, så der parvist er børn, som oplever den samme type problemer derhjemme.
- Når de hører andre børns tanker og fortællinger, får de mulighed for at opdage, at deres egne reaktioner på deres udfordringer er helt normale. Det kan hjælpe dem til ikke at føle sig så fremmedgjorte i forhold til kammeraterne i skolen, siger Susan Overgaard til aalborgstift.dk.
Hun oplever, at børnene føler sig både specielle og lyttet til, når de kommer i Åberggruppen.
- To dage før de skal afsted, kommer de og siger til mig, at de glæder sig. Og efterfølgende tror jeg også, der er en tryghed i, at de altid kan komme til mig på skolen, hvis der er noget, der er svært.
Det er sjældent, at børn selv rækker ud efter hjælp. Slet ikke børn mellem syv og ti år. Når de tilbydes hjælp og støtte af det offentlige, er det ofte først, når der har været en specifik hændelse, eksempelvis et dødsfald i familien.
- Men Åberggruppen er ikke en decideret sorggruppe, men en omsorgsgruppe, understreger Susan Overgaard og fortsætter:
- Det er ikke kun sorg, når man har mistet. Det kan også være rigtig mange andre ting.
I de senere år er der sket et tøbrud i forhold til samarbejder på tværs af kirker, offentlige institutioner og organisationer. Det diakonale arbejde - eller kirkens sociale arbejde og omsorgstjeneste - bliver igen prioriteret højt i de lokale kirker, efter at det i mange år er blevet skubbet delvist videre til landsdækkende kirkelige organisationer som Blå Kors og Kirkens Korshær.
Ifølge forstander ved Diakonhøjskolen i Aarhus, Jens Maibom Pedersen, skyldes udviklingen, at der er mindre modstand mod diakoni både internt i folkekirken og i forhold til samarbejdspartnere.
- Kirken er ikke så bange for kommunen og kommunen er ikke så bange for kirken længere. Og det er godt. Jo mere man kan samarbejde, jo mere kvalitet kommer der i tilbuddene, siger han.
Ifølge kirke- og kulturmedarbejder i Nørre Tranders Kirke, Helle Krogsbøll er en del af forklaringen også, at de i det kommunale system skulle finde ud af, at kirken ikke var missionerende.
- De skulle finde ud af, at vi ikke arbejder forkyndende, men med udgangspunkt i det pædagogiske. Det tror jeg har gjort en stor forskel, siger hun.
Susan Overgaard fra Mellervangskolen er enig:
- Det giver utrolig god mening at arbejde med kirken på det her område. Vi brænder begge to for at lave socialt arbejde for børn, der har det svært, så hvorfor ikke samarbejde om det?
DIAKONI - Kirkens omsorgstjeneste
- Diakoni er omsorg for medmennesket, kirkens sociale arbejde.
- Ordet diakoni kommer af det græske diakonia, som betyder tjeneste.
- Diakoni optræder i det Ny Testamente om de første kristne menigheders fællesskab.
- I Danmark arbejder frie folkekirkelige organisationer og lokale kirker med diakoni.
- Flere lokale kirker samarbejder med kommunen om støtte til socialt udsatte.
- Aalborg stift satte i 2018 spot på kirkens diakoni med kampagnen "Der er bud efter dig"
