Shelterdrab: Søger fortsat særlige vidner
Der er fortsat ikke noget gennembrud i den opsigtsvækkende drabssag ved en shelterplads nær Vadum Kirke, hvor en 44-årig mand er sigtet for drabet på en 58-årig fra lokalområdet.
Mandag meldte Nordjyllands Politi ud at de nu søgte to helt specifikke personer, som torsdag aften skulle have været den pågældende shelterplads i Vadum, hvor offeret lørdag blev fundet.
Tirsdag melder leder af efterforskningen, politikommissær Carsten Straszek lidt mere ud om de to personer.
- De to personer var på vandretur i området, så vi betragter dem helt og holdent som vidner, siger han og afviser - for nuværende - at vidnerne , modsat offeret og den sigtede, der har et "perifert bekendtskab", kendte de to.
- Det er vores klare opfattelse, siger Carsten Straszek, der i samme ombæring nævner at politiet det sidste døgn fortsat har efterforsket intenst.
Blandt andet på baggrund af en stadig massiv mængde henvendelser fra borgere. "Relevante henvendelser," understreger efterforskningslederen.
Ifølge politiets oplysninger er det ene vidne fra Århus, mens den anden er fra Odense.