Kort Nyt

Seks kilo amfetamin, et halvt kilo kokain - og meget mere! Politi, toldstyrelse og kurerfirma afslører vild narkosmuling

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et tæt samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Toldstyrelsen og kurertjenesten GLS har afsløret en sag om omfattende narkokriminalitet, der nu skal for retten.

Det er to mænd på henholdsvis 37 og 47 år, der er tiltalt i sagen. 

Sagen handler om smugling af flere kilo hård narko. Det drejer sig blandt andet om 60,1 kilo hash, der ifølge anklageskriftet er indført fra Spanien. 

Derudover havde de to mænd forsøgt at få fat i knap et halvt kilo kokain, samt godt 6 kilo amfetamin.

- Vi har at gøre med smugling af flere kilo hård narkotika, som var blevet skjult i pakker. Efterforskningen har været omfangsrig og vi ser med stor alvor på sagen, siger specialanklager ved anklagemyndigheden, Kim Kristensen.

Forud for 26. oktober 2022 blev en pakke med stofferne sendt fra Holland til Danmark, hvor politiet beslaglagde narkotikaen, og herefter lod pakken blive leveret.

Skjult i batterier 

Den ene af de to mænd fragtede herefter pakken fra en virksomhed i Nørresundby til Aalborg, hvor narkoen skulle håndteres med henblik på videresalg.

Derudover er den ene af mændene tiltalt for at forsøge at anskaffe sig godt 0,6 kilo kokain, der blev skjult indeni et batteri i en forsendelse fra Tyskland.

Begge mænd blev anholdt i Aalborg, og de er tiltalt efter straffelovens § 191, og de har begge været varetægtsfængslet i sagen siden den 25. november 2022.

Sagen skal for Retten i Aalborg den 1. og 22. september samt den 26. og 27. oktober 2023.

Tyve skaffede sig adgang til villa via orangeri

Der er givetvis en ærgerlig villaejer i Mariager.

Onsdag omkring klokken 13 smadrede ukendte gerningsmænd nemlig en rude i et organgeri på Mariagervej.

På den måde skaffede de sig adgang til huset, og stjal to PH lamper til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Hvis man har set noget mistænkeligt i tidsrummet, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Mand blev standset med hestetrailer - men der var et andet dyr i lasten

Det var mere end bare en færdselsforseelse, som lokalpolitiet i Thisted måtte notere en snart 90-årig mand for onsdag eftermiddag.

Det fortæller Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden kom kørende i sin bil med hestetrailer, da han påkørte et skilt på Sallingsundbroen. Det fik hjulet på traileren til at ryge af, men det forhinderede ikke den snart 90-årige i at køre videre - bare på fælgen.

Da poliet standsede manden, tog de også et kig i mandens hestetrailer. Her fandt de et ikke nærmere defineret antal kalve.

Derfor udviklede det sig fra 'bare' at være en færdselsforseelse til at blive en sag for Tungtvognscenter Nord.

- De skal undersøge, om der er sket en overtrædelse af godstransportbestemmelserne, siger Henrik Jensen.

Seks kommuner får løft i lægedækningen

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

Det betyder, at Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø Morsø og Thisted kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.