Se videoen: Tiger med bizar årsag til mavepine
Foto: Aalborg Zoo
De fleste har nok prøvet det med svært fordøjeligt mad - men Aalborg Zoos tiger tog det til et helt nyt niveau.
Normalt forbinder man et stort og flot rovdyr som tigeren som en sulten sag, der godt kan tage for sig af naturens buffet.
Derfor vakte det også mere en almindeligt opsigt at Pasai, Aalborgs Zoos hantiger, pludselig ikke var sulten.
Overhovedet.
Det endte med at kræve en operation i maven på det store kattedyr, melder Aalborg Zoo på sin Facebook. Se den vilde video nederst.
Da Pasai oveni sultestrejken var begyndt at ændre adfærd måtte Aalborgs Zoos dyrelæge tage affære. Men det var trods undersøgelser ikke nok, . Derfor endte det med en tur til dyrelægen.
Årsagen?
En hel klov fra et rådyr havde placeret sig ganske ubehændigt i tarmene på tigeren. Det kan give mavekneb for de fleste og således også Aalborg Zoos tiger.
Aktionen blev ifølge Facebook-opslaget en bedøvelse, en tur på Aalborg Dyrehospital, en ultralydsscanning og røntgen inden kloven kunne fjernes og tigeren kunne komme retur til dyreparken.
Velbekomme.