Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se video: Flere holder karantæne-karneval med afstand

Hvis ikke det havde været for corona-krisen og forsamlingsforbud, så havde Aalborgs gader i dag været fyldt med masser af fest. Det er nemlig dagen, hvor Aalborg Karneval skulle være afholdt.

Men selvom karnevallet i år er aflyst, så har flere valgt at holde deres eget mini-karneval i grupper med færre end ti personer. Og turen gik for fleres vedkommende den traditionsrige tur til Kildeparken - i udklædning naturligvis.

Politiet har dagen igennem patruljeret ved steder, hvor der kunne tænkes at samles mange mennesker, men ifølge politiet er grupperne gode til at holde sig adskilt, og de har ikke set grupper på flere end ti.

For en garvet betjent er det sgu lidt trist, når vi bliver nødt til at springe karnevallet over i år

Claus Serup, politikommissær hos Nordjyllands Politi

- Vi har været forbi  Kildeparken, og der er nogle få feststemte mennesker, der har klædt sig ud. De holder fin afstand, siger Claus Serup, politikommissær hos Nordjyllands Politi.

Han lægger ikke skjul på, at der i dag  er en hel anderledes stemning i forhold til det, der kunne have været, hvis karnevalet var blevet afholdt, som det plejer.

- For en garvet betjent er det sgu lidt trist, når vi bliver nødt til at springe karnevallet over i år,  siger Claus Serup, politikommissær hos Nordjyllands Politi.

- For en garvet betjent er det sgu lidt trist, når vi bliver nødt til at springe karnevallet over i år,  siger Claus Serup, politikommissær hos Nordjyllands Politi. Video: TV2 Nord

Politiet opfordrer til, at man stadig skal huske at holde en meters afstand, og at grupper over ti ikke må samlet  - og i det hele taget tænke over, hvordan man er samlet, så man ikke øger smittetrykket i samfundet.

Men selvom karnevallet i år er aflyst, så har flere valgt at holde deres eget mini-karneval i grupper med færre end ti personer. Her er det en vennegruppe, der har deltaget i karneval de sidste syv år, og også i år valgte de at gå ruten til Kildeparken i udklædning.
Politiet opfordrer til, at man stadig skal huske at holde en meters afstand, og at grupper over ti ikke må samlet  - og i det hele taget tænke over, hvordan man er samlet, så man ikke øger smittetrykket i samfundet. Det siger Claus Serup, politikommissær hos Nordjyllands Politi. Video: TV2 Nord

Hos Aalborg Karneval er det også en særlig dag. For der var jo forlængst sat det store kryds i kalenderen for i dag  - den store karnevalsdag.

- Jeg vågnede op med en knude i maven. Vi er jo vant til at holde fest og tage imod feststemte og glade mennesker. Dem savner vi simpelthen. Det er virkelig en mærkelig fornemmelse at stå her uden karneval, siger formanden for Aalborg Karneval, Mette Bugge.

Aalborg Karneval vil ikke opfordre til at holde fest, når verden ser ud, som den gør, men Mette Bugge ved, at der er mange, der rundt omkring er samlet i dag for alligevel at markere karnevallet.  Der er på de sociale medier oprettet grupper, hvor folk slår billeder op både fra i dag og fra karnevallet sidste år.

Jeg vågnede op med en knude i maven.  Det er virkelig en mærkelig fornemmelse at stå her uden karneval

Mette Bugge, formand for Aalborg Karneval

- Jeg vågnede op med en knude i maven. Vi er jo vant til at holde fest og tage imod feststemte og glade mennesker. Dem savner vi simpelthen. Det er virkelig en mærkelig fornemmelse at stå her uden karneval, siger formanden for Aalborg Karneval, Mette Bugge. Video: TV2 Nord

- Så i år er det en slags karantæne-karneval.  Jeg elsker traditionen og fællesskabet omkring karneval, så er det stemningen omkring et karneval, og det er dejligt, at der er nogle, der værner om det og savner karneval., siger Mette Bugge, formand for Aalborg Karneval.

Aalborg Karneval er klar igen næste år, hvis alt går som det skal i forhold til coronakrisen, men om karnevallet i Aalborg kan bliver større eller vildere, det, tror Mette Bugge, ikke.

- Det kan næsten ikke blive vildere næste år, men jeg tænker, at der nogen, der vil gøre noget ekstra ud af det næste år, siger Mette Bugge, som tilføjer, at den enorme støtte, karnevallet gennem årene har oplevet, er det, der gør, at karnevallet kan klare sig igennem økonomisk et år - ja uden karneval.

- Det kan næsten ikke blive vildere næste år, men jeg tænker, at der nogen, der vil gøre noget ekstra ud af det næste år, siger Mette Bugge, som tilføjer, at den enorme støtte, karnevallet gennem årene har oplevet, er det, der gør, at karnevallet kan klare sig igennem økonomisk et år - ja uden karneval. Video: TV2 Nord


Nordjyllands Politi advarer: Kør forsigtigt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Vinterkulden har for alvor lagt sig over det nordjyske landskab - og selvom det endnu ikke har givet anledning til uheld natten til i dag, så advarer politiet alligevel morgen trafikanterne.

- Der er blevet saltet i hele kredsen i løbet af natten. Kør forsigtigt i morgentrafikken, det kan stadig være glat, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Fredag morgen står temperaturen på -6 grader, så det handler også om at få både vanter, hue og halsedisser på, hvis du bevæger dig ud på cykel.


Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen