Se den uhyggelige video: Aalborg-spiller Mads Søgaard ramt af skøjte i halsregion
Det var en uhyggelig situation, som ishockeyspilleren fra Aalborg Mads Søgaard befandt sig i søndag aften, da hans hold Ottawa Senators spillede kamp mod Philadelphia Flyers i NHL.
Det skriver TV3 Sport.
Fem minutter inde i tredje periode var Philadelphia Flyers i angreb, og de havde en stor chance for at score. Da Ottawa afværgede angrebet faldt Philadelphias angribende spiller med skøjten i vejret og ramte Mads Søgaard i halsregionen.
Den aalborgensiske spiller faldt om på isen og blev efterfølgende tilset af læger.
Heldigvis skete der ikke noget med Mads Søgaard, men det bringer mindelser til Adam Johnsons tragiske dødsfald i oktober måned.
Efter en kollison med en modspiller blev han blev ramt på halsen af modstandernes metalklinge fra skøjten og fik halsen skåret op.
Det tragiske dødsfald i oktober fik debatten om halsbeskyttere til at blusse op igen. For på verdensplan er det at krav at spille med beskyttende halskrave, indtil man bliver seniorspiller, mens det i Sverige er påkrævet hele vejen igennem ligasystemet.
- Det er skrækkeligt, og hver gang, man ser sådan noget ske, tænker man, hvorfor ikke alle i verden spiller med halskrave. Det var den første tanke, der gik igennem mit hoved. Derefter gik tankerne til familien, ham selv og de, der har været så uheldige at opleve hændelsen på nærmeste hold. Det ville jeg ikke ønske nogen, sagde Aalborg-spiller og tidligere landsholdsspiller Julian Jakobsen dengang til TV 2 Sport.
Du kan se videoen med Mads Søgaards uhyggelige sammenstød i videoen hos TV3 Sport.