Se de vilde billeder: Derfor er omkring 2000 fugle aflivet
Foto: Morten Pedholt / TV2 Nord
Selvom man afliver næsten 2000 fjerkræ, så kan man ikke være 100 procent sikker på, at smitten er slået ned.
Fødevarestyrelsen gik torsdag i gang med at aflive omkring 2000 fugle i en kolonihave på Dallvej i det sydvestlige Aalborg.
Den frygtede fulgevirus Newcastle Disease var nemlig blevet konstateret i et fuglehold med 40 duer i kolonihaveforeningen Fjerkrækolonien.
- Både fugleinfluenza og Newcastle Disease er alvorligt smitsomme sygdomme, som vi meget nødigt vil have i Danmark, så når der dukker en positiv diagnose op, så er der ikke andet at gøre end aflivning, forklarer Karsten Aagaard, der er sektionsleder ved VeterinærNord i Herning.
Se flere billeder fra aflivningen længere nede i artiklen.
Tør ikke tage nogle chancer
Men udover de 40 duer skulle også høns, parakitter og papegøjer aflives for at sikre, at smitten ikke spreder sig til fugle uden for kolonihaveforeningen, hvilket endte med at koste omkring 2000 fjerkræ livet.
Hvorfor afliver man dem alle, når nu sygdommen kun er fundet ved 40 duer?
- Det er fordi, det er en smitsom sygdom, og enheden herude bliver betragtet som en biologisk enhed, hvor fjerkræene går så tæt, at risikoen for at smitte er så stor, at vi ikke tør tage chancen og derfor slår vi det hele ned, konstaterer Karsten Aagaard.
Af den årsag var man allerede til stede på adressen i Aalborg fra torsdag morgen klokken seks, for inden selve aflivningen gik i gang, skulle flere andre tiltag ordnes.
- Vi havde nogle vurderingsmedarbejdere herude tidligt i morges for at vurdere fuglenes værdi og få lavet en erstatningsordning, som skal være i hus inden selve aflivningen. Det gik heldigvis godt, og man blev enig om beløbet med foreningens repræsentant, forklarer Karsten Aagaard.
Men selvom I afliver alle de her fjerkræ, er der så ikke stadig en risiko for, at andre fugle er nået at blive smittet?
- Det kan jo ikke udelukkes, da det er duer, det drejer sig om, konstaterer sektionslederen og fortsætter.
- Det kan ikke undgås, men det lever vi med, og det kan vi håndtere, men vi er nødt til at slå til, når det er så voldsomt, som det er her, konstaterer han.
Gammel kending i Nordjylland
Selvom aflivningen kan virke brutal for mange, så har man dog stort fokus på dyrene ifølge Karsten Aagaard.
- Vi har meget fokus på de dyrevelfærdsmæssige hensyn i processen samt vores medarbejdere, som skal være udhvilede. Derfor kører vi med skiftehold, pointerer sektionslederen og tilføjer:
- Vi bruger nogle midler, som er brugt tidligere, da de her fugle kan aflives med CO, som man brugte til aflivning af mink, så her bruger vi sådan set de gamle minkvogne.
- De er meget nemme at håndtere og kan køre rundt her. Da det er små fugle, vi har med at gøre, så er det en meget nænsom og skånsom metode, understreger han.