Kort Nyt

Se billederne: 50 tons tung transport kørte gennem Aalborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret klokken 10.00 med citater fra projektleder Casper Dybdahl Juul. 

Mandag morgen meget tidligt - mere præcist klokken 5.30 - rullede en cirka 50 tons tung transport gennem Aalborg. 

- Det er forløbet efter planen. Vi havde dog en lille justering i ruten omkring klokken 5, da vi fandt en mere optimal rute i forhold til omgivelserne. Vi var ude af Aalborg by klokken 6.03, og vores vindue var klokken 6, fortæller projektleder ved Verdo, Casper Dybdahl Juul. 

- Vi fik aflæsset klokken syv som planlagt, og vi ankom i aabybro 20 minutter før tid, da vi var heldige med de eksterne forhold som trafikken. 

Se alle billederne herunder: 

Transporten består af i alt to lastbiler, hvor den ene er 20,2 meter lang og 6,6 meter høj. Det er grunden til, at turen ikke går igennem Limfjordstunnelen, men igennem Aalborg i stedet, da det er det eneste sted med nok frihøjde.

Den tunge transport er dele til en ny biomassekedel til Aabybro Fjernvarme, som skal sikre, at kunderne kan holde varmen til vinter uden brug af gas. Derfor bliver særtransporten også leveret på den halve tid, da man vil sikre forsyningssikkerheden for de mange nye kunder fra blandt andet Biersted.  

- Indtil videre har det været en success.  Normalt start er med kedlen, men vi har gjort det bagvendt og slutter med at installere den. Vi burde have ild i den om to en halv måned, så om to til tre måneder ved vi om det var en god eller dårlig ide, pointerer Casper Dybdahl Juul. 

Kedlen er blevet lavet i Herning og bliver fragtet på i alt fire lastbiler til Aabybro, hvor det var de to største, der kørte igennem Aalborg mandag morgen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.

AaB forlænger aftale med målmand

Målmanden Rody de Boer har fået forlænget sin kontrakt med AaB.

Den 27-årige målmand kom til klubben for halvandet år siden og skal nu altså være der frem til sommeren 2027.

- Vi er glade for at have Rody de Boer tilknyttet vores målmandsteam, hvor han bidrager med konkurrence, god mentalitet og et fantastisk humør, hvilket har stor værdi for truppen, og derfor er vi meget tilfredse med, at en forlængelse er på plads, siger James Gow, AaB's sportesdirektør i en pressemeddelelse på AaB's hjemmeside.