Mens nogle trak sig indenfor i blæsevejret, så trak kite-surferne i Vorupør våddragten på og kastede sig ud i bølgerne. 

Lørdag var nemlig en helt speciel dag, da Cold Hawaii var vært for den største kitesurf-konkurrence nogensinde på dansk jord. Og derfor var de rigtigt glade for det hæsblæsende vejr. 

- Det er alt, hvad vi har kunnet drømme om. Vejret lever virkelig op til forventningerne, siger Kristian Kjøller, der er projektansvarlig ved Cold Hawaii Games.

Verdens bedste kite-surfere i Cold Hawaii

Lucas Gramstrup er professionel kite-surfer og rejser rundt i hele verden for at dyste mod verdens bedste.

Men lørdag havde hans modstandere taget turen tværs over kloden fra blandet andet New Zealand, Sydafrika og USA for at dyste med ham på hans hjemmebane om at komme videre til kite-surfernes svar på et verdensmesterskab.

- Det er megastort at kunne dyste mod de her store profiler, der kommer fra hele verden, her i Danmark, siger Lucas Gramstrup.

Han kommer oprindeligt fra Risskov ved Aarhus, men ham og hans familie har ofte besøgt familiens sommerhus i Klitmøller. Derfor har det en helt særlig betydning, at verdens største konkurrence indenfor kite-surfing har fundet vej til hans hjemmebane.

- Jeg er vokset op i de her bølger, så at kunne have et så stort event på hjemmebane er rigtigt stort, siger Lucas Gramstrup.

Stor betydning for Cold Hawaii 

Sidste år skulle Cold Hawaii have været vært for konkurrencen, men vejret var simpelthen for godt. Sagt med andre ord - det blæste for lidt. 

Men i år så det anderledes ud, og det kan have stor betydning på længere sigt, at Cold Hawaii og de danske vind- og vejrforhold kan vise sig fra sin bedste side, når verdensstjerner besøger den lille fiskerby. 

- På den lange bane har det en kæmpe betydning, fordi det her gør vi for at vise, at vi er en verdensklasse kite-destination. Det beviser vejret og bølgerne i dag, så forhåbentlig kommer der mange flere kitere til de næste par år, siger Kristian Kjøller, der er projektansvarlig ved Cold Hawaii Games. 

Vinderne fra dagens konkurrence i Vorupør går videre til kite-surfernes svar på verdensmesterskaberne, der begynder i slutningen af november i Sydafrika.

En 62-årig kvinde var fredag aften ude for en oplevelse, der kun kan have været voldsomt ubehagelig.

Da hun ved 22-tiden kommer cyklende på cykelstien på Kragholmen lige foran MARTEC i Frederikshavn, kommer der to knallerter kørende.

Og personerne på knallerterne vil ikke lade kvinden cykle i al ro og stilfærdighed.

- De forsøger først at røve hendes taske fra hende, men det lykkes ikke, hvorfor de skubber hende af cyklen, fortæller Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Kvinden pådrager sig nogle skader, og gerningsmændene kører fra stedet.

Ifølge Kanal Frederikshavn har datteren, Nadia Voergaard Christensen, til den 62-årige kvinde skrevet et opslag på Facebook om overfaldet.

- To drenge kom kørende på knallert, mens Nadia Voergaard Christensens mor kom cyklende, efter hun havde været nede ved vandet, hvor hendes mands aske blev spredt ud, oplyser Kanal Frederikshavn.

Den 62-årige kvinde tager hjem efter hændelsen, men konstaterer dagen efter, at hun er kommet mere til skade end først antaget, hvorfor hun tager på sygehuset.

Og først der tikker anmeldelsen ind hos Nordjyllands Politi.

- Hun har fået nogle knubs og brækkede knogler. Det er ikke kritiske skader, men vi betragter det som en grov forbrydelse, siger Thomas Ottesen.

Politiet er begyndt at efterforske på forholdet, så de to gerningsmænd kan blive stillet til ansvar for deres ugerninger, og derfor hører politiet også gerne fra vidner.

- Er der nogen, der har set noget, har kendskab til denne hændelse eller ved, hvem der har kørt på knallert på det her tidspunkt, vil vi selvfølgelig gerne høre fra dem.

Signalementet, Nordjyllands Politi har, er ganske sparsomt, men gerningsmændene beskrives som to - formentlig mænd - på sorte knallerter, i sort tøj, sorte hjelme og omkring 16-17 år.

Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Det er køligt her til morgen, og flere steder er der under 3 grader i det centrale Jylland.

Temperaturerne stiger dog hurtigt i dag, og der er udsigt til en blanding a sol, skyer og byger.

Samtidig lægger lørdagens stride blæst sig, og med udsigt til mellem 12 og 15 grader bliver søndagen en behagelig efterårsdag.

Her får du et overblik over søndagens vejr og til sidst dagens detalje.

Solrig formiddag – temperaturerne stiger

Først på dagen ventes der ikke mange skyer over langt det meste af landet, og kun mod vest er der flere steder med til tider overskyet vejr.

I takt med, at solen kommer højere op på himlen, stiger temperaturerne hurtigt, og når op over 10 grader i hele landet før frokost.

Mod vest driver skyer ind fra vest, som kan skygge lidt for solen.

Flere skyer og byger i eftermiddag

I løbet af eftermiddagen breder skyerne til mere af landet, og enkelte byger mod vest kan lokalt kan smide op til mellem 5 og 15 millimeter af sig.

For langt de flestes vedkommende bliver det dog en mere rolig eftermiddag, og hvis en byge kommer på visit, bliver det kun et par dryp.

I eftermiddag kan temperaturen nå op til 15 grader lokalt, hvilket er en smule lunere end hvad lørdagen kunne præstere.

Aften: Køligt hurtigt

I takt med, at solen går ned, falder temperaturerne, og de kan hurtigt komme ned under 10 grader.

Ud på aftenen falder de yderligere, og natten til mandag kan det blive ret koldt, med lokalt ned under 2 grader.

Dagens detalje

Med de byger der ventes søndag er det sandsynligt at landets nedbørssum for 2024 overgår normalen for et helt år på bare ni måneder.

Falder der da det normale for de resterende måneder, bliver 2024 måske det vådeste år nogensinde i Danmark, efter rekorden fra 2023.

– Jeg synes, det er mærkeligt, at man laver en grøn trepartsaftale og vil forbedre vandmiljøet og med den anden hånd, så har man stadig metoder som klapning, der unægteligt er forurenende, siger Peter Høfler, der er formand i Sæby Sportsfiskerklub.

Han er stærkt utilfreds med, at der er givet tilladelse til klapning af havneslam ved Hirsholmene.

Fiskeriformand bekymret

I Strandby Fiskeriforening er man heller ikke begejstret.

– Nu kommer den oven på en klapning fra Frederikshavn Havn, så det er en temmelig brugt klapplads. Og når man så følger lidt med i, hvad der er i det, de gerne vil klappe derude, så bliver man lidt bekymret, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening.

Havneslam nok til at fylde Oceanariet

I alt har Flådestation Frederikshavn fået tilladelse til at klappe 160.000 kubikmeter havnemateriale. Tilladelsen svarer nogenlunde til 16 gange indholdet i det indvendige akvarium på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Og i forvejen har Frederikshavn Havn tilladelse til at dumpe 925.000 kubikmeter på den samme plads. En plads der ligger tæt på et Natura 2000 område og tæt på ynglepladser for torsk og sild. Og desuden lige ved et område, hvor der fiskes jomfruhummer.

Her kan du se indslaget, der viser, hvorfra havneslam bliver gravet væk, og hvor det bliver klappet:

Har I nu helt styr på det?

Strandby Fiskeriforening har skrevet et høringssvar til Miljøstyrelsen i forbindelse med klapningstilladelsen. Og her gør de opmærksom på flere forhold, der bekymrer. Blandt andet indholdet i havneslammet.

- Vi er ikke eksperter. Men når de snakker om, at de her stoffer, der er i havneslammet, overskrider nogle grænseværdier, men det ikke er noget, der vil påvirke miljøet yderligere, så er vi bare nødt til at sige: "Er I helt sikre på, at I har styr på det her?", lyder det fra formanden for Strandby Fiskeriforening.

Han peger også på, at det fremgår, at man ved klapning rammer ved siden af klapningspladsen med op til fem procent, og ganger man det op med både havnemateriale fra Flådestationen og fra Frederikshavn Havn, er det en del, der ikke ender der, hvor det burde.

- Vi er godt klar over, at det er en svær problemstilling. For hvad skal man ellers gøre, hvis man ikke klapper? Og vi skal jo selv til det på et tidspunkt her i Strandby. Men nu hejser vi altså flaget og har skrevet, hvad vi er bekymrede for i hørringssvarret, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening.

Går ud fra, at styrelserne har styr på det

Det er styrelser under staten, der skal give tilladelser til klapning. Og Miljøstyrelsen har gennemgået analyser at havneslammet og vurderet, at det kan klappes på nær den øverste del, der skal deponeres på land. Derfor er man heller ikke bekymrede i Frederikshavn Kommune over klapningstilladelsen til Flådestation Frederikshavn.

- Jeg går ud fra, at de statslige myndigheder, har fuldstændig styr på det. Og man kan også vende det hele på hovedet og sige, at skal vi risikere, at flådens skibe ikke kan komme ud, hvis kommunen sagde nej, sådan som verdenssituationen ser ud?, siger Peter E. Nielsen, der er formand for Miljø og Planlægningsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Se Miljøstyrelsens klapningstilladelse her

Ingen indflydelse på klapningssted

I en mail skriver Forsvarets Ejendomsstyrelse, som står for Flådens havne, at man ingen indflydelse har på, hvor der bliver klappet. Og videre hedder det:

- Det er afgørende for Forsvarets virke, at Flådestation Frederikshavn er sejlbar. Dette forudsætter, at indsejling og havnebassin med mellemrum oprenses.

Spis flere bælgfrugter. Dyrk mere motion. Begræns skærmtid. Lav sikkerhedstjek af trampolin, tøj, brandalarmer og havfruehaler. Læs 30 minutter om dagen for børnene.

Det er blot et lille udpluk af listen med råd og anbefalinger fra myndighederne, og i et fire uger langt eksperiment tester TV2 Nord, om det er realistisk at følge rådene i en travl hverdag.

Testfamilien består af parret Sofie Starcke og Mark Larsen samt deres tre børn.

Se fjerde afsnit af ”Vores anbefalede liv” her – artiklen fortsætter under programmet.

Hver uge har et tema. Første uge handlede om kost, anden uge handlede om motion og tredje uge handlede om skærmtid.

I fjerde og sidste uge kulminerer det hele, da familien skal forsøge at følge alle råd fra de første tre uger.

- Det er overvældende

Da familien får at vide, hvad fjerde uge byder på, tager børnene Valdemar og Sylvester deres mikrofoner af og forlader hjemmet.

- Jeg flytter ned til farmor nu. Det gør jeg helt seriøst, siger Valdemar.

Selvom familien er gået ind til eksperimentet med optimisme og gåpåmod, har det nemlig vist sig at være svært at leve op til myndighedernes mange anbefalinger som børnefamilie.

Især kostrådene fra Fødevarestyrelsen har fyldt for familien.

De vejer maden for at være sikre på, at de får 100 gram bælgfrugter, 600 gram frugt og grønt samt 30 gram nødder om dagen - mens de samtidig skal sikre sig, at de ikke får mere end seks gram salt om dagen.

- Det er overvældende. Man taber pusten, før man kommer i gang, siger Sofie Starcke.

Er vi dårlige forældre?

Undervejs i eksperimentet bliver familien også bedt om at lave flere sikkerhedstjek.

De undersøger blandt andet med en legetøjstester, om der ligger ting på gulvet, der udgør en kvælningsrisiko, ligesom de også tester, om de har haft en sikker påske. Og så skal sikkerheden af børnenes tøj tjekkes.

Flere steder står der i materialet fra Sikkerhedsstyrelsen, at øjemål og sund fornuft ikke er nok. Netop den formulering provokerer Mark Larsen.

- Jeg føler, at det er at tale ned til folk. Hvis alt skal styres af regler og retningslinjer, bliver det sindssygt at leve i, siger han.

Sofie Starcke er enig.

- Man føler sig virkelig ringe, når man ser de der råd fra Sikkerhedsstyrelsen, og man ved, at man ikke opfylder dem. Er vi så dårlige forældre? spørger hun.

Den amerikanske sikkerhedskultur

Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, og hun kan godt forstå, at de mange råd presser testfamilien i ”Vores anbefalede liv”.

- Vi har fået rigtig meget af det, jeg kalder ”den amerikanske sikkerhedskultur” ind. Der bliver hele tiden kommunikeret usikkerhed til forældre, siger hun og fortsætter:

- Hvis vi skal sikre alting ud fra en antagelse om, at alt kan gå galt, så får vi godt nok travlt.

TV2 Nord har talt med Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen om de mange råd og anbefalinger.

De oplyser, at der ikke er et loft for hvor mange råd, de udkommer med.

- Hvis et råd kan være med til at afhjælpe en ulykke eller forebygge en ulykke, så er det relevant, siger Kirsten Wilbour Dam Christiansen, der er vicedirektør ved Sikkerhedsstyrelsen.

Hun anerkender dog, at det ikke er alle råd, der er lige relevante for alle familier.

Nemt at dunke sig selv i hovedet

Da sidste uge af eksperimentet er gået, er det tid til at gøre status for familien.

- Jeg har haft lyst til at flytte ned til farmor sammen med drengene, siger Sofie Starcke og griner.

Hun kan godt se, hvorfor man fra myndighedernes side har udarbejdet råd og anbefalinger, men hun peger ligesom Lene Tanggaard på, at rådene puster til en usikkerhed.

- Man kan nemt dunke sig selv i hovedet, fordi man ikke kan finde ud af at leve efter alle rådene hver dag, siger hun.

Familien fra Saltum kommer ikke til at tage alle rådene til sig. De føler dog, at de har lært noget af eksperimentet.

- Vi kommer til at gøre mere af det, de anbefaler – det tror jeg oprigtigt på, siger Sofie Starcke.

Se ”Vores anbefalede liv” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.