Slukkede lygtepæle, lyssignaler – og ingen strøm i hjemmene. Det var, hvad borgerne i Hjørring i morges kunne stå op til.

For Nord Energi, der forsyner byen med strøm, var ramt af et nedbrud.

- Det er jo bare rigtig træls. Og så lige i myldretiden. Det er virkelig ikke noget, vi bryder os om, lyder det fra Magnus Hansen, der er direktør i Nord Energi.

Ifølge direktøren var der sket en kabelfejl i Hjørring midtby tidligt i morges. 745 husstande var ramt. Årsagen til fejlen er endnu ikke fundet.

Men det kan skyldes et gravearbejde i nærheden, fortæller han.

- Højspændingsfejl kommer som regel, hvis nogle graver tæt på. Men kablet er cirka en kilometer langt, så derfor er det lidt svært at finde ud af, præcist hvad der er sket, fortæller Magnus Hansen.

Strømmen forsvandt torsdag morgen klokken 6.22. De første kunder fik strømmen tilbage efter en halv time. De sidste måtte dog vente lidt længere og fik først strøm igen to timer efter.

Ifølge Magnus Hansen skulle fejlen nu være bragt i orden. Men han opfordrer kunder til at tilmelde sig deres sms-service.

- Folk bør gå ind og tilmelde sig på vores hjemmeside, for når der sker noget som det her, så kan de hurtigt finde ud af hvad, hvornår og hvordan. Og det kan forhåbentlig give lidt ro i maven, siger han.

Flere og flere unge bliver afhængige af telefonerne, og det har en række negative konskvenser til følge. Derfor vil fire Socialdemokratiske borgmestre samt en kandidat nu tage tyren ved hornene og gøre folkeskolerne til et fristed.

Det gjorde de klart i en kronik, der blev bragt i Politiken. Her opridsede de en række anbefalinger, som skal hjælpe med netop dette.

En af initiativtagerne er Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen.

- Vi håber på at rejse en debat om, hvordan vores unge mennesker og vores børn bruger deres skærm, siger han.

Flere folkeskoler har dog allerede på eget initiativ lavet regler på området. De er så at sige på forkant med politikerne. En af de skoler, der allerede har indført restriktioner for skærmforbruget, er Gl. Lindholm Skole i Nørresundby.

- Der er ingen tvivl om, at ved at de ikke har mobiltelefonerne, så er der grobund for at de lærer mere i timen, fortæller afdelingsleder på Gl. Lindholm Skole Paw Jensen.

Ingen skærm, fuld forståelse

På Lindholm skole er reglerne forskellige alt efter, hvilket klassetrin man er på. Fra syvende klasse og ned er skolen totalt mobilfri, mens det for ottende- og niendeklasserne kun er forbeholdt undervisningen at være mobilfri.

- Unge i vores alder bruger deres telefoner meget, måske også for meget. Jeg prøver selv at begrænse det lidt, så jeg synes, det er fint, sådan lyder det fra niendeklasse eleven Luis Jensen.

Skolekameraten Rafael er enig.

- Det har den fordel, at man faktisk prøver at lære noget. For der er mange, der kigger på deres telefon i timerne.

Anbefalingerne fra borgmestrene møder altså opbakning fra både afdelingleder og eleverne på Gl. Lindholm Skole.

Men det er ikke meningen, at det skal trækkes ned over hovedet på nogen. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i ´følg-eller-forklar` princippet. Det betyder, at man kan undlade at følge anbefalingerne, hvis man som skole kan forklare, hvorfor man ikke ønsker det.

Paw Jensen er ellers ikke negativt indstillet overfor nye krav.

- Vi vil arbejde ind i det. Er der nogen, der siger, vi skal gøre det, så gør vi det også, fortæller Paw Jensen.

Det er dog ikke lang tid siden, en anden Socialdemokrat raslede med sablen overfor unges skærmbrug i folkeskolen. Det var i start-2024, da Børne- og Undervisningsministeren Mathias Tesfaye opfrodrede de danske unge til at kysse mere med hinanden fremfor at være på telefonerne. Nu prøver Socialdemokraterne så igen.

Anbefalingerne bliver først implementeret i landets fire største kommuner, hendholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Odense. Men målet er, at anbefalingerne skal gælde i hele Danmark. Frederiksberg Kommune har allerede implementeret anbefalingerne.

Materielproblemer har længe været en udfordring for GoCollective. Men nu får selskabet hjælp fra en uventet kant.

Midtjyske Jernbaner lejer, foreløbig, tre togsæt ud til GoCollective på Thybanen, når der fra 1. marts skal laves sporarbejde på strækningen mellem Holstebro og Skjern.

- Vi har arbejdet i nogle måneder på en løsning, hvor vi stiller tre af vores Desiro-tog til rådighed for GoCollective. Aftalen omfatter også de lokomotivførere, som skal køre togene, fortæller driftschef Steven Diemar fra Midtjyske Jernbaner.

Ifølge driftschefen har Midtjyske Jernbaner i forvejen et godt samarbejde med GoCollective, og det er blandt andet den relation, der har dannet grundlag for aftalen.

- Vi må jo konstatere, at GoCollective er udfordret på materiel-siden. I den situation er det ikke uvæsentlig, at vi kan stille med tre togsæt, der kan løse opgaven med at køre mellem Struer og Thisted, fortsætter Steven Diemar.

Teknisk og sikkerhedsmæssigt er der ingen problemer i, at lade Midtjyske Jernbaners tog køre på strækningen. Dog har der været praktiske udfordringer, som nu er blevet løst.

- Blandt andet er vores lokomotivførere blevet uddannet til at køre på strækningen, som er anderledes end det de er vant til, siger Steven Diemar videre.

Sporarbejdet mellem Holstebro og Skjern forventes at være færdigt omkring 15. juli. Til den tid har Midtjyske Jernbaner fået batteritog, som skal afløse de dieseldrevne Desiro-tog.

- Vi vil dog ikke skille os af med Desiro-togene før vi er sikre på, at batteritogene kører som de skal, slutter driftschefen.

En del af den økonomiske aftale er, at salget af Midtjyske Jernbaners dieseltog skal finansiere driften af de nye batteritog. Og ifølge TV MIDTVESTS oplysninger står flere selskaber på spring for at købe togene, når de sættes til salg. 

Torsdag begynder retssagen mod en 34-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 36-årig mand ihjel i en lejlighed i Frederikshavn 22. april sidste år.

Den 34-årige er tiltalt for, med stor kraft, at have stukket manden i brystet med en stor kniv.

Det fremgår af anklageskriftet mod ham.

Læsionen som knivstikket efterlod, var så dyb, at den forårsagede skade på både hjerte, spiserør og en lunge, og dermed stod offerets liv ikke til at redde.

Erklæret død på stedet

Den 36-årige blev erklæret død på stedet, og politiet skred til anholdelse af den tiltalte, der befandt sig på adressen ved politiets ankomst.

Da efterforskningen stod på sidste forår, fortalte politiet, at de to mænd havde en relation til hinanden. De kendte hinanden, men de var ikke i familie, lød det.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvorledes den 34-årige forholder sig til tiltalen mod ham.

Flere har undret sig

Hvorfor er der skiltet med nedsat hastighed på Oddesundvej ud for Skjoldborg i Thy, når der ikke er nogen at tage hensyn til?

- I min optik virker det fuldstændig vanvittigt, at man skilter, og så er man der ikke, fortæller Jens Peter Kusk, der har konstateret flere gange, at der var skilte, men ingen vejarbejdere.

Det bekræfter Reron, der er entreprenørfirmaet bag arbejdet, også til TV MIDTVEST.

De har skullet grave et fiberkabel ned, men ikke alle dagene er blevet brugt på at arbejde. Det har ellers været indtrykket, da der har været nedsat hastighed til 50 kilometer i timen på hovedvejen lige ud for Skjoldborg.

Direktøren forklarer, at der ikke har været arbejdere på vejen siden fredag.

Og spørger man Vejdirektoratet, der skal give tilladelser til projekter som disse, så har det været forkert.

I et skriftligt svar oplyser de:

”…at hastighedsnedsættelsen på Oddesundvej ved Skjoldborg skyldtes et vejarbejde, der havde en gyldig tilladelse frem til fredag 7. februar. Da den udløb, skulle vejarbejdets afmærkning være fjernet, men det skete ikke som aftalt.”

Derudover tilføjer de, at:

”Det er ikke tilfredsstillende, at hastighedsnedsættelsen har været opretholdt unødigt.”

Selv kommunen undrer sig

På Facebook undrer flere sig over, hvorfor der har været skiltet, når nu der ikke har været noget vejarbejde.

En af dem er Kris Yde, der udover at være viceborgmester i Thisted Kommune, også er formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

- Tilliden til de her hastighedsnedsættelser lider et knæk, når der slet ikke er nogen, der arbejder, siger han.

Han har derfor, ligesom TV MIDTVEST, forsøgt at få svar på, hvorfor det forholder sig sådan. Her lød svaret også, at skiltene blev pillet ned.

Det er nemlig ikke kommunens ansvar, når det er statsveje, der er tale om.

For Jens Peter Kusk er det også afgørende, at reglerne bliver overholdt, så tilliden og respekten består.

- Så må arbejderne jo respektere, at når de begynder at arbejde igen, så respekterer folk ikke nødvendigvis hastigheden, fortæller han.

Entreprenørfirmaet Reron har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere med begrundelsen, at "de så kan kommentere på alt."

Skiltene er igen pillet ned, og firmaet skal altså igen søge om tilladelse til at få nedsat hastigheden på strækningen.