Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så er rotterne væk: Nibe Havnebad er åbnet igen

Foto: Jesper Bo Winther

Der har ikke været rotteaktivitet i Nibe Havnebad i fem dage, og derfor kan man igen bade i havnebadet.

Det har været en ualmindeligt lun sommer, og de høje temperaturer gør det ekstra fristende med en kold dukkert.

Det lader dog til, at det ikke kun er de tobenede, der fristes af et dyp. I både Aalborg og Nibe Havnebad er der i løbet af sommeren blevet konstateret rotter, og det har betydet, at kommunen har lukket badene midlertidigt.

Nu kan badegæsterne så igen hoppe i vandet i Nibe. Aalborg Kommune har nemlig ikke set tegn på rotter i fem dage.

- Jeg har netop været i Nibe og fjerne afspærringen og hængelåsene til omklædningskabinerne. Det er skønt at åbne op igen. Sommeren er ikke forbi endnu, så man kan stadig nyde vandet, siger Kaj Bjerregaard Jensen, der er bademester ved Park & Natur ved Aalborg Kommune.

Han minder om, at der ikke længere er livreddere ved Nibe Havnebad. Man er dog stadig velkommen til at bruge anlægget.

I alt nåede Nibe Havnebad at været lukket i 13 dage, og der blev fanget 4-5 rotter.

Rotter huserer fortsat i Aalborg Havnebad

Det populære Aalborg Havnebad lukkede13. juli på grund af de lodne badegæster, og her er udsigterne til en kølig dukkert ikke lige så lyse som i Nibe.

- Der er intet nyt. Der er blevet taget 19 rotter dernede, og så har der været fodspor efter flere. Sidste mulighed for at have livreddere ved Aalborg Havnebad er på søndag, så badesæsonen er nok ovre i Aalborg Havnebad, siger Kaj Bjerregaard Jensen.

Han henviser til, at badegæsterne i stedet kan tage i Vestre Fjordpark, som formentlig snart åbner igen, efter at have været lukket siden 17. august på grund af et forhøjet antal colibakterier.

- Vi håber, at Vestre Fjordpark snart kan åbne igen, og her vil der være livreddere til og med næste søndag, siger bademesteren.

Rotteproblemerne skyldes formentlig det varme vejr, hvor muslinger og fisk i fjorden har vokset sig ekstra store og appetitlige for rotterne.


Færre tog i weekenden: Det skal du være opmærksom på

Det er som om, at historien gentager sig selv.

Togdriften i Nordjylland er, som tidligere beskrevet, gået i stå og medfører forsinkelser og aflysninger grundet signalfejl. Sådan har det set ud siden torsdag, og weekenden bliver også ramt.

Banedanmark har aflyst en tredjedel af de afgange, der normalt kører i weekenden.

- Det er mere, hvilket tog man skal rejse med, man skal holde øje med, end det er rejsetiden. Fordi den vil være uændret, siger Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark.

Derudover oplyser togdirektøren, at man har aflyst afgangene for at være på den sikre side.

- Vi gør det for at have en stille og rolig togdrift, der kan afvikles, i stedet for at lukke det helt ned, siger trafikdirektøren.

Det er altså for at forhindre, at systemet bryder sammen igen, at togdriften er begrænset. Banedanmark forventer ikke, at de planlagte afgange vil opleve hverken forsinkelser eller længere rejsetid.

Banedanmark opfordrer til, at man holder sig orienteret på DSB, Rejseplanen eller NT, hvis man skal rejse med offentlig transport de kommende dage.


Skal de være ekstra bekymrede på Læsø efter muligt sabotageforsøg?

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er dette kinesiske skib, som lige nu ligger stille i Østersøen.

Et kinesisk fragtskib mistænkes for at ville sabotere to kabler ud for Læsø, ligesom det mistænkes for sabotagen af kabler i Østersøen.

Helt tilbage til 7. november sejlede det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 forbi Læsø, hvor det sejlede med nedsat fart lige over de to kabler, der ligger gravet ned på havbunden mellem Læsø og Sverige.

Ingen af kablerne har taget skade, men fragtskibet mistænkes for at ville have saboteret dem, hvis de kunne.

På Læsø er Tobias Birch Johansen (V) borgmester, og han forstår godt, at der på landsplan er bekymringer om, at kritisk infrastruktur bliver saboteret af udenlandske kræfter.

Men netop når skibet sejler tæt forbi Læsø, har borgerne på øen så grund til at være ekstra bekymrede?

- Jeg tror, det sætter nogenlunde de samme tanker i gang hos os, som det gør hos resten af nationen, begynder borgmesteren og fortsætter:

- Vi er mere udsat i forhold til oversejlingen af de her kabler, end resten (af Danmark, red.) er. Det er klart, vi er tættest på, og det rejser nogle spørgsmål omkring, hvad det kunne betyde for os.

Bekymrer det borgerne?

Tobias Birch Johansen uddyber også, at hvis man helt holder sig på den østlige side af Læsø, vil det ikke have nogen indflydelse, hvis kablerne tog skade - det ville være værre, hvis den vestlige side blev beskadiget, da både strøm og dataforbindelse kommer via et kabel fra Lyngså.

Men han mener ikke, at man på Læsø skal være bekymrede - og heller ikke, at borgerne er det.

- Nej, de (læsøboerne, red.) skal ikke være mere bekymrede, end resten af nationen er det. Jeg synes, vi skal have en generel bekymring i nationen omkring, hvad der er, der foregår i vores verden lige nu. Men ellers nej, jeg ser ikke, at der er nogen grund til bekymring i højere grad på Læsø end andre steder.

Borgmester Tobias Birch Johansen er ikke bekymret for Læsø, hvis kablerne skulle blive saboteret. I det tilfælde mener han, at man i hele Danmark skal være bekymret. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Det samme fortæller læsøboerne til TV2 Nords reporter på Læsø. Ingen af dem har dog ønsket at stille op til interview om den mulige sabotage. De fortæller, at det generelt ikke er noget, de tænker over eller er bekymrede for.

Kan være bedre på Læsø

Faktisk kan det være, at man på Læsø skal være mindre bekymret i tilfælde af sabotage. På Læsø har de nemlig en nødgenerator, hvis energikablet bliver saboteret.

- Jamen hvad sker det egentlig, hvis vi mister strømmen? Så tænder generatoren, og så har vi i strøm igen. Der er vi egentlig bedre stillet end resten af Danmark er, hvis vi ser bort fra nogle enkelte andre øer. Jeg tænker, at hvis man vil have tryghed og strøm døgnet rundt, så er man velkommen til Læsø, slutter Tobias Birch Johansen med et smil.


Historisk EM: Aalborgenser hiver to medaljer hjem

Foto: Dansk Tennis Forbund

Aalborgenser havde afgørende betydning for Danmarks resultat i historisk konkurrence.

For første gang nogensinde har man nu afholdt EM i pickleball og med stor succes for aalborgenseren Karin Ptaszek-Kochis. Hun tog nemlig hjem med hele to medaljer.

Hvad er pickleball?

  • En er en ketsjersport, der spilles med en let bold og et paddle.

  • Pickleball kan ses som en blanding af badminton, tennis og bordtennis.

  • Det spilles både single og double.

  • Pickleball sammenlignes ofte med padeltennis, men er mindre aggressivt. I pickleball er banen mindre, og bolden bevæger sig i lavere hastighed. Derfor er der mere fokus på præcision, placering og taktik, end man ser i padeltennis.

Dansk Tennis Forbund havde udtaget et landshold bestående af 12 spillere og sendt dem afsted til Southampton i England, hvor det europæiske mesterskab blev afholdt. En af spillerne var den 52-årige stjernespiller, der nu kan kalde sig for både sølv- og bronzemedaljevinder.

Karin Ptaszek-Kochis i kampen, hvor hun sammen med holdkammeraten Anders Bergholdt fik en sølvmedalje i mixed double. Foto: Dansk Tennis Forbund

Pickleballspilleren talte med Dansk Tennis Forbund umiddelbart efter finalen, hvor det blev til sølv i mixed double.

- Vi er rigtig stolte. Det betyder meget. Jeg mener, der er 24 lande med, og vi bliver nummer to, sagde Karin Ptaszek-Kochis til Dansk Tennis Forbund.

Dagen efter vandt hun bronze i damedouble (+50) sammen med makkeren Pia Falch. Hver vunden medalje gav et antal point, og de to medaljer Karin Ptaszek-Kochis var med til at vinde, gjorde, at Danmark tog en fjerdeplads i holdkonkurrencen.

En historisk præstation og begivenhed udspillede sig i sidste weekend under EM i pickleball. Foto: Dansk Tennis Forbund

Karin Ptaszek-Kochis er tidligere professionel tennisspiller og har repræsenteret det danske kvindelandshold i tennis flere gange. Til dagligt bor hun i USA, hvor hun siden 2023 har spillet pickleball. På USA's pickleball-rangliste indtager hun førstepladsen som singlespiller, nummer otte i double og tolv i mixed.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den 52-årige mand, som Nordjyllands Politi har ledt efter i Rørbæk ved Nørager siden torsdag formiddag, er blevet fundet død fredag middag.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Findestedet var beliggende i et å-område omkring Rørbæk, og politiet skriver, at der ikke er noget ved fundet af manden, som giver anledning til at mistænke, at der skulle ligge en forbrydelse bag.

Politiet skriver desuden, at de pårørende er underrettet, og at man afventer endelig identifikation af pågældende samt retsmedicinske undersøgelser.

'Politiet takker ligeledes for offentlighedens hjælp i sagen', afslutter man.

Fredag formiddag er der fuldt gang i eftersøgningen. Video: Per Frank Paulsen/TV2 Nord

Familien havde ikke hørt fra den 52-årige mand siden mandag, og de var meget bekymrede for ham.

Derfor anmeldte de det til politiet torsdag formiddag. Politiet påbegyndte efterfølgende en eftersøgning i Rørbæk og Hobro-området fredag formiddag lidt i 11.00.

- Der er blevet sendt hunde og patruljeværk afsted, lød det fra vagtchefen hos Nordjyllands Politi Ole Buus.

Ifølge TV2 Nords mand på stedet i Rørbæk var der tale om seks hundepatruljer, drone og helikopter.

Anmeldelsen fik Nordjyllands Politi torsdag klokken 10.00 og i den forbindelse opfordrede Nordjyllands Politi borgere til at give en hånd med i eftersøgningen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne føder for få børn, og det skal der laves om på. I hvert fald hvis du spørger den danske regering.

I Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024 fik særligt et emne lov til at fylde. Nemlig retten til at få hjælp til barn nummer to.

Og ti måneder skulle der gå, før tilbuddet stod klar.

En aftale mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået i juni og fra søndag den 1. december træder aftalen i kraft. Region Nordjylland udvider dermed behandlingsmulighederne, så Fertilitetsenheden på Aalborg Universitetshospital kan hjælpe ufrivilligt barnløse til at få barn nummer to.

- Vi er klar til at håndtere den øgede efterspørgsel, både ved at styrke hospitalet og ved at udnytte samarbejdet med private aktører, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V). 

Indtil nu har ufrivilligt barnløse, der har ønsket barn nummer to, selv skullet betale for fertilitetsbehandling i det private, hvis de ville have en lillesøster eller lillebror.

Økonomisk håndsrækning

15 millioner kroner er afsat til at dække udgifterne til det øgede antal henvendelser i regionen. På landsplan forventes fertilitetsbehandlingen at koste 150 millioner kroner årligt.

- Familier, der tidligere har været økonomisk forhindret i at få hjælp til et andet barn, får nu nogle nye muligheder, siger Mads Duedahl.

Og det er det, det hele handler om. At par med nedsat frugtbarhed, at enlige kvinder og at andre parkonstellationer kan få flere børn.

For at imødekomme den øgede efterspørgsel har man på både Fertilitetsenheden og på hospitalet ansat flere sygeplejersker, speciallæger og andet fagpersonale. Derudover skal den private kapacitet udnyttes, hvorfor op mod 90 kvinder eller par årligt henvises til private fertilitetsklinikker. Det gør man for at sikre fleksibilitet og kort ventetid.