Teknologi, koder og onlinesystemer kan for nogle bare være en masse skiftende tal, eller noget Fanden har skabt. Men for andre er det en invitation til kreativitet, hjernegymnastik og fællesskab.

Den nordjyske hackergruppe, Jutlandia, er en forening, hvor primært unge kommer for at dygtiggøre sig inden for et felt, der er utrolig meget snak om netop i disse dage.

- Vi holder en masse oplæg omkring cybersikkerhed og arbejder fælles for at blive dygtigere til det, fortæller Thomas Mulvad.

Se hele indslaget om Jutlandia, Kalmarunionen og cybersikkerhed her:

Hacking.. men lovligt!

Jutlandia bliver hjulpet godt på vej af Kalmarunionen, der afsluttede 2024 med en placering øverst på verdensranglisten over 'white-hat hackere'(lovlig hacking) på konkurrenceplan.

- I konkurrencerne fik vi opgaver, hvor vi eksempelvis skulle hacke google-chrome. Da vi fik adgang til det, fortalte konkurrencen det til dem, så de kunne lappe det hul, som hackergrupperne fandt, fortæller Henrik Bjerre Nielsen, der er fungerende medlem af Kalmarunionen.

Erfaringerne fra det miljø er noget, som Henrik Bjerre Nielsen tager med sig til Jutlandia.

- Jutlandia er et rigtig godt sted at starte (hvis du har interesse for hacking - red.), og hvis man så har mod på det senere hen, kan man jo så komme ind og lege lidt mere med de tungere drenge, lyder det fra Henrik Bjerre Nielsen.

Hamrende vigtigt

De mange talenter, der eksempelvis dukker op hos Jutlandia og Kalmarunionen, er ifølge professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, også hamrende vigtige at dyrke.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj og kommer fra mange forskellige steder. Den kommer, fordi vi er blevet meget mere digitale og på grund af den geopolitiske situation, som vi står i lige nu, fortæller han.

Heldigvis, mener han, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til uddannelse af de cybertalenter, vi blandt andet har i Nordjylland.

- Vi er jo et lille land, og alligevel formår vi at finde, udvikle og fastholde så mange talenter. Det er rigtig stærkt gået, siger Jens Myrup Pedersen.

Et forslag om at lade transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer vælge, hvilket køn vedkommende spiller med, er lørdag nedstemt hos DBU Jylland.

Afstemningen blev til som følge af DBU's nye kønsanbefalinger, som DBU's arbejdsgruppe for inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk fodbold er kommet med.

Det vil altså sige, at transkvinder, som ved fødslen fik tildelt kønnet mand, ville kunne spille på et kvindehold – og omvendt. Tilsvarende ændringer er også indført i tysk breddefodbold.

På lørdagens delegeretmøde i DBU Jylland, den største af DBU's seks lokalunioner, kunne der ikke opnås det krævede flertal på to tredjedele af stemmerne til et forslag om at gøre det muligt for ovenstående personer selv at vælge, hvilket køn vedkommende vil spille med.

Det oplyser DBU Jylland i en sms til Ritzau. 74 stemte nej til forslaget og 34 stemte ja.

De øvrige fem lokalunioner i DBU vil først senere skulle tage stilling til emnet, men man har utvivlsomt ventet spændt på, hvordan lørdagens afstemning ville falde ud.

Længere forløb leder op til afstemning

Forslaget gik på, at man fra sommeren 2025 og to år frem ville afprøve, at transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer selv valgte, med hvem de ville spille fodbold.

Forslaget har kun omhandlet breddefodbold.

For at forstå, hvorfor afstemningen i Jylland var så vigtig, kræver det, at man går lidt tilbage i tiden.

I 2022 udarbejdede Danmarks Idrætsforbund (DIF) en række anbefalinger vedrørende transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk idræt.

DIF anbefalede, at specialforbundene - heriblandt DBU - snarest fandt ud af, hvordan man forholder sig til personer med forskellige kønsidentiteter.

Det fik DBU til at nedsætte en arbejdsgruppe, der i 2023 holdt fire møder og til slut kom frem til en række anbefalinger.
Arbejdsgruppen anbefalede i efteråret 2023, at folk selv skal kunne vælge, i hvilken kønskategori de vil deltage i breddefodbold.

Spoler man et år længere frem i tiden, skulle DBU Jyllands fire regioner i november sidste år stemme om forslaget.

To regioner stemte for, mens to regioner, herunder Nordjylland, stemte imod, og forslaget blev bragt videre til delegeretmøde i DBU Jylland.

I øjeblikket raser store naturbrande i millionbyen Los Angeles i USA. Over 180.000 er blevet evakueret, og brandene har indtil videre kostet ti mennesker livet. 

Marie Trout, som stammer fra Thisted, har de sidste 30 år boet i USA sammen med sin mand Walter Trout. 

De er bosat i Los Angeles-forstaden Huntington Beach, som ligger omtrent en time syd for storbyen. 

Hun er netop vendt tilbage til USA efter at have holdt jul i Vorupør, og hun fortæller, at er vendt hjem til en usikker og ubehagelig situation.

- Det er nord for os, men det er godt nok ubehageligt for hele området. Det er forfærdeligt, siger hun til TV MIDTVEST. 

Selvom brandene ikke huserer i det område, hvor hun bosat, kan hun tydeligt mærke, at noget er anderledes end det plejer. 

- Luften er simpelthen giftig. Jeg går rundt med en kæmpe hovedpine, jeg har haft lige siden, jeg landede, siger hun. 

- Jeg kom fra den smukke dejlige vinterstorm i Vorupør med frisk luft, og landede jeg i det her gifttæppe, som vi jo allesammen går rundt i. 

Selvom Huntington Beach ikke er direkte berørt af de voldsomme brande kan Marie Trout ikke gå fri af bekymringer. 

- Det ligger hele tiden i overfladen. Der er jo ingen, der kan vide sig sikre. Det er så knastørt herovre, siger hun.

For Monika Seeberg har de seneste fire år været noget af et mareridt.

4. marts 2021 døde hendes datter, Juline Seberg, i en brand i et lejlighedskompleks i Thisted, og siden da har kampen for at få placeret et ansvar hængt over hendes hoved.

Sagen fik ellers et foreløbigt punktum 7. december 2023, da boligselskabet Munke Bolig, som var datterens udlejer, blev idømt en bøde på 10.000 kroner for ikke at have ordentligt styr på brandsikkerheden. Kort efter valgte Munke Bolig dog at anke sagen, men nu kan vi her på TV MIDTVEST fortælle, at selskabet har valgt at trække anken tilbage.

Dermed står byrettens dom til troende, og det får Monika Seberg til at ånde lettet op.

- Jeg er glad og lettet over, at afslutningen er kommet. Det er det, jeg har ventet på, siden Munke Bolig ankede sagen for mere end et år siden. Nu kan jeg sige til mig selv, at der blev vist Juline lidt retfærdighed, og at nogen er blevet stillet til ansvar for de svigt, de har begået. Det giver mig noget ro i maven, fortæller Monika Seberg.

Branddøre var sat ud af spil

Byrettens dom blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så de ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig fra 1. sal, hvor branden begyndte, og til resten af bygningen.

Juline Seberg blev fundet livløs på 2. sal og døde senere af røgforgiftning. Og ifølge retten var de åbne branddøre altså med til at udsætte beboerne for fare.

I retten forklarede Lone Færch, der er medejer af Munke Bolig, at hun havde oplevet, at branddørene på nær en enkelt gang altid var lukkede. I det tilfælde havde hun påtalt det over for viceværten.

Viceværtens forklaring lød dog anderledes, for han fortalte, at branddørene ofte stod åbne med kiler, men at det var beboerne, der gjorde det. Han havde ellers smidt flere trækiler væk, men efter han havde gjort det, fremskaffede beboerne nogle nye, sagde han i retten.

Begge forklaringer valgte retten dog at tilsidesætte, og der var da også flere vidner, som i retten sagde, at branddørene altid stod åbne. Vidnerne talte blandt andet flere beboere.

For store omkostninger

Munke Bolig blev i byretten dømt for en anden paragraf end den, der stod i anklageskriftet, og derfor valgte selskabet at ville afprøve dommen i landsretten. Så langt kommer sagen dog ikke, for nu har Munke Bolig selv valgt at droppe den.

- Vi er kommet frem til, at omkostningerne omkring en ankesag i høj grad vil overstige den bøde, som er givet. Det er altid en overvejelse, om man vil kæmpe for det, man mener, er rigtigt, eller om man vil tage bøden og så opgive sagen. Min klient mener stadig, at de ikke kan bebrejdes, oplyser Poul Gade, der er forsvarsadvokat for Munke Bolig.

Betyder det så, at selskabet tager det fulde ansvar?

- Der er ikke noget ansvar at placere. Min klient blev dømt for at overtræde bygningsreglementet, og så får man en bøde, men derfor er det ikke ensbetydende med, at ansvaret for det ulykkelige, der er sket, tilfalder dem.

Anede ingenting i otte måneder

Monika Seberg har først fået beskeden om, at ankesagen er droppet, efter TV MIDTVEST har overbragt hende nyheden. Det sker, efter vi er kommet i besiddelse af retsbogen fra Vestre Landsret. 

Den fortæller, at det var helt tilbage i maj 2024, at Munke Bolig meddelte, at anken blev trukket tilbage.

Vestre Landsret oplyser, at der i denne sag har været to parter, nemlig politiets anklagemyndighed og Munke Bolig. Begge parter er blevet oplyst om, at anken er trukket tilbage, men fordi Monika Seberg kun var vidne i sagen, har hun altså ikke fået noget at vide.

- Jeg er skuffet over, at der ikke er nogen, der har tænkt på at give mig besked. Jeg tænker ikke, der ligger onde hensigter bag, men det har været otte lange måneder for mig. Så det havde været rart at få beskeden tidligere, lyder det fra Monika Seberg.

Monika Seberg overvejer nu at søge erstatning for at dække de udgifter, hun har haft i forbindelse med begravelsen af sin datter. Det vil hun drøfte senere med sin advokat.

Det er ganske få år siden, 52-årige Palle Birk Nielsen fra Brønderslev befandt sig på en gokartbane for første gang.

Han var til sin kammerats polterabend, og to ting har brændt sig fast i hans hukommelse fra den dag.

Det ene var synet af hans ven, der iført mankini kørte gokart. Det andet var følelsen, da han for første gang selv satte sig bag rattet og drønede afsted.

- Jeg var fanget med det samme. Der kunne være gået en bombe af ved siden af mig, og jeg ville ikke have registreret det, siger Palle Birk Nielsen.

Se første afsnit af ”Drømmen om Le Mans” her – artiklen fortsætter under programmet.

Knokler benhårdt

På Vandel Gokartbane ved Billund mødte Palle den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

I modsætning til Palle har Asger stor erfaring og flere podiepladser bag sig. Blandt andet tog han titlen som dansk mester i udlejningsgokart i 2021, og han drømmer om at leve af at køre ræs.

Trods aldersforskellen på 32 år faldt de to i snak og aftalte, at Palle kom i lære hos Asger.

Hurtigt stod det klart for Asger, at Palle kunne noget særligt på gokartbanen. Ikke mindst fordi, Palle var villig til at træne benhårdt og lære af sine fejl.

- Det er sjældent, man ser nogen, der starter i så sen en alder som Palle, som så kører fra mange af dem, som har kørt i årevis, siger Asger Radsted.

Ambitiøst mål

Palle Birk Nielsen, der til daglig er underviser på Aalborg Handelsgymnasium, betegner sig selv som en dampmaskine.

Når han sætter sig noget for, så gør han alt, hvad han kan, for at nå i mål med projektet.

Blandt andet kører han 2,5 time hver vej til træning med Asger – og så har han smidt 25 kilo muskelmasse og væske. Hvis køreren vejer for meget, koster det nemlig sekunder.

Dén kampgejst får han brug for i de kommende år. For Asger og Palle har sat sig et meget ambitiøst mål.

- Vi vil gerne sidde i en GT3-racer til Le Mans om fem år. Det er drømmen, siger Palle Birk Nielsen.

En dyr drøm

Makkerparrets plan er at købe sig ind på et hold hos langdistanceracerkøreren Mikkel O. Pedersen, som tre gange før har deltaget i det legendariske 24-timers Le Mans-løb.

Desuden skal de finde en tredje kører.

Og som bekendt er motorsport alt andet end gratis.

- Bilen koster omkring 250.000 euro. Kører vi en forskærm af, koster den måske 2-300.000 kroner. Vi skal regne med at bruge op mod en million kroner om året bare på dæk, forklarer Palle Birk Nielsen.

I alt forventer de, at de skal bruge 25-30 millioner på at realisere drømmen.

Pengene har de ikke selv, så derfor er det altafgørende at få sponsorer til at tro på idéen og se værdien i at støtte det umage par.

- Hvis vi ikke prøver, så er det sikkert som amen i kirken: så lykkes det aldrig, siger Palle Birk Nielsen.

Se ”Drømmen om Le Mans” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.