Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ronnie vandt strid om kloak - det viste sig at være kommunens eget problem

Ronnie Hofs viser stridens kerne frem - en brønd i et offentligt fortorv.

Man skal ikke altid tro på det, kommunen skriver til én. Det er i hvert fald det, Ronnie Hofs har konkluderet.

Ronnie Hofs har ejet og udlejet en ejendom i Istedgade i Aalborg siden 1989. 

I alle årene er det foregået uden ret mange problemer, men så kom der et uventet brev fra Aalborg Kommune, som blev starten på langvarig strid.

- Hvis ikke jeg stod fast, så var jeg kommet til at betale for noget, som ikke var mit ansvar, siger Ronnie Hofs.

Jeg bliver vred, fordi der er tvang med i det her

Ronnie Hofs

Fremgår af tegningerne

I januar 2022 bliver det anmeldt til Aalborg Kommune, at der et hul i fortorvet ved en brønd foran ejendommen i Istedgade, hvor der muligvis er set rotter. 

Ronnie Hofs og ejerne af naboejendommene får et brev fra kommunen om, at de skal betale for at få repareret brønden.

- Det skriver vi ud til borgerne, fordi det er det, som fremgår af de tegninger, som der er. Aalborg Forsyning bekræfter os i, at det er sådan, det forholder det sig, (at brønden er privatejet, red.), siger Rådmand for Klima og Miljø, Per Clausen, (Enhedslisten).

Mens flere af ejerne af de omkringliggende ejendommen meddeler kommunen, at de er parate til at betale regningen på mellem 6000 og 12.000 kroner for at få repareret kloakken, så nægter Ronnie Hofs. 

Han meddeler kommunen ad flere omgange, at han ikke ejer brønden i det offentlige fortorv. Kommunen fastholder dog, at det gør han.

- De gør de, for at de ikke skal have udgiften. De vil gerne have, at borgeren skal have den, siger Ronnie Hofs.

Frivillig tvang

Aalborg Kommune lægger derefter pres på Ronnie Hofs. 

De giver ham et påbud om, at han skal få brønden repareret - ellers vil de komme og gøre det og sende regningen til ham.

- Det er jo ikke et stort beløb, men jeg bliver vred, fordi der er tvang med i det her. Hvis ikke man gør, hvad der bliver sagt, så bliver man tvunget. Den måde jeg blev behandlet på, trådte mig over tæerne, siger Ronnie Hofs.

Vi skal jo kunne stole på myndighederne

Ronnie Hofs

Han nægter at betale. Derfor tager han i juli 2022 det usædvanlige skridt at stævne Aalborg Kommune for at få rettens ord for, at han ikke ejer brønden.

- Det er ikke i orden, at der skal en byretssag til at få dem flyttet, siger Ronnie Hofs.

I november - 11 måneder efter at hullet ved brønden er anmeldt, og efter kommunen bliver stævnet - belsutter kommunen at få lavet en uvildig tv-inspektion af brønden. Den viser, at det er kommunen, der ejer brønden, og den viser at tidligere reparationer er foretaget af Aalborg Kommune.

- Jeg synes ikke, at der går så lang tid, men jeg erkender, at vi begår en fejl. Og det er ærgerligt, for det skal vi selvfølgelig ikke gøre, siger Per Clausen.

Komplicerede kloakforhold i byen

Rådmanden forklarer, at forholdene omkring kloakkerne i den indre del af Aalborg er komplicerede. 

Kortene er er fra 1950'erne og det er helt almindeligt, at private ejer brønde, selvom de ligger i offentlige fortorv.

- Måske burde vi have lavet tv-inspektionen af brønden på et tidligere tidspunkt, men det koster, så det er ikke noget, vi bare gør hele tiden, siger Per Clausen.

Kommunen trækker påbuddet tilbage, men Ronnie Hofs fastholder, at han vil køre en sag i byretten, fordi han vil rettens ord for, at kommunen ejer kloakken, og at de har fejlet i sagen. 

Det ender dog med et forlig den 23. februar 2023, hvor Aalborg Kommune erkender, at Ronnie ikke ejer brønden.

Kommuner laver jo fejl som alle andre, skal der ikke være plads til det? 

- Nej, det skal der sådan set ikke. Vi skal jo kunne stole på myndighederne, og at det, de kommer med, er absolut rigtigt, siger Ronnie Hofs.

Omfattende ressourceforbrug

Per Clausen erkender at de ressourcer, der er blevet brugt på varsler, påbud, indsigelser, notater og telefonmøder har været omfattende.

Synes du i har brugt skattepengene godt her? 

- Jeg synes i hvert fald, at vi er nødt til at undersøge sagen ordentligt, når der bliver sået tvivl. Det har vi gjort, og borgeren har fået ret, siger Per Clausen.

Ronnie Hofs fik ret, men han står tilbage med, at han ikke kan stole på breve fra kommunen.

- Man bliver nødt til kritisk at gå igennem, hvad der kommer fra Aalborg Kommune. Det lader ikke til, at de har styr på deres opgaver, siger Ronnie Hofs.

Hullet i fortorvet og brønden er repareret nu - for Aalborg Kommunes regning.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.