Robot giver Poul Erik hjemmepleje: - Det er en virkelig god opfindelse
Antallet af hjemmebesøg kan i visse tilfælde mere end halveres med ny velfærdsteknologi.
Der er ikke nyt, at der i fremtiden bliver mangel på ansatte i sundhedssektoren.
Men Aalborg Kommune har fundet en løsning.
Robot erstatter hjemmeplejen
Robotten Smilla er til stor gavn for 72-årige Poul Erik Guldbæk, der hver dag tager 29 piller.
Han har angst og døjer med vand i lungerne.
Før fik han pillerne i æsker, nu får han dem doseret af en sygeplejerske gennem robotten på skrivebordet.
- Det kommer hver dag samme tid. Det er ikke altid hjemmeplejen kommer samme tid. Der kan jo være nødopkald, og de har så meget at se til, siger Poul Erik Guldbæk.
Nu vil jeg hellere have robotten, for sygeplejersken plejer at sende mig på diæt
Poul Erik Guldbæk
Pillerne er pakket i poser, og rullen kommer hjemmeplejen jævnligt med. Glemmer Poul Erik Guldbæk at tage sine piller, så giver robotten igen lyd fra sig i form af en påmindelse.
- Hænderne skal bruges de rigtige steder
61-årige Sanne Harpsø-Pedersen har også brug for hjælp i dagligdagen på grund af smerter i nerverne.
Tidligere fik hun seks daglige besøg af hjemmeplejen. Nu får hun to daglige hjemmebesøg og et opkald af en sygeplejerske på sin iPad.
- Der er garanteret nogle, som har mere brug for, at der kommer en person fysisk i sit hjem, end jeg har. Så derfor tænkte jeg, at det ville være fint at frigive hænderne til det.
Løsning lander på et tørt sted
I en analyse fra kommunernes landsforening peger på, at der kommer til at mangle 44.000 i den offentlige sektor i 2030.
Derfor er digitale løsninger og velfærdsteknologi noget, der er fokus på i Aalborg Kommune og på Christiansborg.
- For at kunne frigive de ressourcer og de hænder, vi har, så de kan fokusere på de opgaver, der giver mest mening for dem selv og borgerne, siger Daniel Christensen, innovationskonsulent i Senior og Omsorg, Aalborg Kommune.