Realdania giver 80 millioner kroner til "Spritten"
Foto: Cloud City
Omdannelsen af den gamle spritfabrik har fået en økonomisk indsprøjtning fra foreningen Realdania.
Funktionerne er flyttet ud, det inventar, der måtte fjernes er forsvundet, mens ambitionerne fylder fra gulv til loft i de fredede bygninger på Aalborgs havnefront, der engang husede De Danske Spritfabrikker.
Der kommer til at ske meget i de gamle bygninger, og nu har foreningen Realdania valgt at give en hånd med. Det skriver RealDania i en pressemeddelse. De har valgt bevilge 80 millioner kroner til projektet.
Pengene skal blandt andet gå til det ArtCenter, hvor kæmpe kunstværkert Cloud City kommer til at være en af hovedattraktionerne.
- Bevillingen fra Realdania er helt fantastisk og betyder rigtig meget for realiseringen af 'Spritten' - et område, som både kulturelt og historisk set betyder utrolig meget for Aalborg. Byen er i forvejen i gang med en kolossal udvikling, og lige præcis det her kæmpe projekt bliver et fantastisk supplement til alle de mange ting, der i forvejen er skabt i Aalborg, fortæller Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), i pressemeddelelsen.
Artcenteret bliver hele 3.800 kvadratmeter stort. 2.800 af de kvadratmeter kommer til at gå til udstillinger, mens de resteren skal gå til café, kunstmagasiner og kontorer.
- Spritten er et rigtig fint eksempel på, hvordan vi gennem en ny anvendelse af tomme industribygninger kan skabe liv, som kan blive en stærk driver for udviklingen i området. Spritten er et ikonisk og enestående stykke industrikultur, som nu med renoveringen og det unikke kunstværk får et nyt liv som kulturelt samlingspunkt for Aalborg, fortæller Jesper Nygård, der er administrerende direktør i Realdania.
Der sættes nu gang i en arkitektkonkurrence, der skal munde ud i en plan for skabelsen af ArtCenteret.