Populær café udvider i Nordjylland
I perioden 2018-2024 åbnede Repair Café 20 caféer årligt.
I en tid hvor Temu er en af nordjydernes foretrukne webshops, og 'jo billigere jo bedre' tilsyneladende er det vigtigste for forbrugerne, er der opstået en modbølge.
Danskerne går nemlig amok i genbrug, og det er blevet mere populært at reparere end at smide ud og købe nyt.
Og den modtendens skal imødekommes. Det mener Repair Café Danmark i hvert fald. De er nemlig i gang med at åbne tre nye caféer, melder de til TV2 Nord.
Repair Cafe er allerede at finde ved Trekanten i Aalborg Øst og med stor succes. Derfor åbnes der tre yderligere.
Her skal de ligge
Men til det mangler de hænder og ikke bare hænder, men fiksere.
- Vi mangler fiksere. Folk der kan reparere beskadigede ting eller give noget gammelt nyt liv ved at bruge dem på ny, skriver de.
Og så skal de være frivillige, fordi på caféerne er servicen gratis. Fordi i en tid, hvor kinesiske hjemmesider sælger nye produkter til en brøkdel af tilsvarende europæisk producerede varer, skal det kunne betale sig at fikse og ikke skrotte.
De nye Repair Caféer kommer til at ligge på Hovedbiblioteket, Nørresundby Bibliotek og Haraldslund Bibliotek.
I perioden 2018-2024 åbnede Repair Café 20 caféer årligt.