45 meter, 1612 kvadratmeter, 13 etagers højde og to bygningskroppe. Den gamle kornsilo ved Hobro Havn er lidt af en krabat, og mulighederne er mange.

- Det er vel kun fantasien, der sætter grænser. I stedet for at den bare står som en gammeldags kornsilo, tænker jeg, at det kunne være spændende og attraktivt at lave den om til noget, der kunne bruges til noget mere attraktivt for Hobro Havn, fortæller Jacob Grønlund, som er bygningsejer og direktør for Jacob Grønlund A/S.

Han har ejet bygningen siden 2008, men nu har du simpelthen mulighed for at købe den.

- Jeg tænker, man skal udnytte den højde, den har, og alle de kvardratmeter, der er inden i den.

Allerede lejeindtægt på plads

Bygningen har udlejet plads til antennepositioner for flere selskaber.

- Det er jo det, der er attraktivt for en investor, at der er nogle gode lejere blandt andet TDC, Telenor og 3-Mobil på nogle forholdsvis nye lejekontrakter, der løber i både 10 og 15 år, fortæller bygningsejeren, som pointerer:

- Så får du en rigtig fin lejeindtægt hvert år.

Derudover bliver bygningen ifølge Jacob Grønlund også udlejet til rapelling til ungdomsskolen og efterskoler.

Kan inspireres af succes-silo i Aarhus

- Det ligger lige til højrebenet at udnytte den til ekskluive boliger med panoramaudsigt udover fjorden og byen. Det ville være oplagt. Så kunne det være fedt med en restaurant oppe i toppen. Det kunne være rigtig spændende for Hobro Havn.

Sådan lyder det fra bygningsejeren, som påpeger, at alle i Hobro kender den store markante silo nede på havnen.

- Jeg tænker, at man skal lave noget smukt og flot, som passer ind i det flotte havnemiljø, vi har i Hobro, fortæller han.

Fra reposet har man en unik udsigt, og herfra blev der blandt andet spillet en live-koncert under corona-pandemien.

Jacob Grønlund peger på et præcist eksempel på en succesfuld ombygning af en silo.

- Det, der er lidt specielt ved den her silo, er, at den har stort set samme kropsform som 'Siloetten', der ligger nede i Aarhus. 'Siloetten' er en silo, der minder om den i Hobro, hvor man har bygget kassetter på siden af den og lavet den om til eksklusive boliger

Spørgsmålet, alle nok er interesseret i, er prisen, men den vil den nuværende ejer dog ikke røbe til TV2 Nord. Jacob Grønlund opfordrer i stedet seriøse og interesserede købere til at ringe til ham og få en uforpligtende snak, hvor han nok skal fortælle prisen på siloen.

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.