Politiet roser gæsterne i Gaden: - Vi er glade for at folk har lyttet til vores anbefalinger
Efter Nordjyllands Politi fredag aften måtte rydde Jomfru Ane Gade, er der stor ros til gæster og restauratører i Jomfru Ane Gade lørdag aften.
Fredag aften ryddede Nordjyllands Politi Jomfru Ane Gade på grund af for stor risiko for smitte. Nordjyllands Politi vurderede, at menneskemængden var for stor, og gæsterne stod for tæt.
Derfor så de ingen anden udvej, end at afspærre Jomfru Ane Gade, der er et af to corona hotspots i Nordjylland.
Det har nærmest ikke været nødvendigt at skride ind lørdag.
- Henrik Beck, Vagtchef, Nordjyllands Politi.
Lørdag aften var tonen en anden fra Nordjyllands Politi. Her lyder der en stor ros til lørdagens gæster i Jomfru Ane Gade samt restauratørerne.
- Vi er glade for, at de folk, der bevæger sig rundt i nattelivet, har lyttet til vores anbefalinger. Folk er kommet tidligt, har holdt afstand og gået ind på beværtningerne. Samtidig har restauratører har været meget samarbejdsvillige, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck.
Lørdag aften havde Nordjyllands Politi indsat flere såkaldte operative betjente i Gaden, som er det, der i gamle dage blev kaldt urobetjente, der skulle holde øje med de festglade gæsters ageren efter fredagens indgreb.
- Det har nærmest ikke været nødvendigt at skride ind lørdag, siger Henrik Beck.
- Hvis vi kan klare det med almindelig bemanding, så gør vi det, men hvis det blusser op igen, kan vi sætte flere betjente ind, fortsætter Henrik Beck
Lørdag aften blev der ikke uddelt nogen bøder.
Ros for nye tiltag
På Zwei Grosse Bier Bar, har de efter fredagens rydning af Jomfru Ane Gade, valgt at tænke nyt i forhold til gæster, der står i Jomfru Ane Gade og venter på at komme ind på de forskellige barer.
Alle tiltag, der gør, at vi undgår, at folk forsamles, det er positivt.
- Henrik Beck, Vagtchef, Nordjyllands Politi.
På baren har de lavet en markering på gaden, hvor gæsterne skal stå i kø. Køen er lavet på Zwei Grosse Bier Bars areal, så det er barens ansvar, at der bliver holdt afstand på området. På den måde er håbet, at gæsterne ikke kommer til at stå som sild i en tønde i kø og fylde ude på selve Jomfru Ane Gade.
- Alle tiltag, der gør, at vi undgår, at folk forsamles, det er positivt. Meldinger fra vores patrulje er, at det bare har kørt, siger Henrik Beck.
Ligesom det er tilfældet hos gæsterne, er Nordjyllands Politi glade for, at restauratørerne har taget politiets anbefalinger til sig.
- Der er stor ros til gæsterne og restauratørerne.